10 måder, hvorpå shippingindustrien kan mindske sin CO2-udledning
Den internationale shippingindustri er én af de store klimasyndere, men det kan forbedres.
shipping containerskib transport globalisering co2 udledning klima forurening brændstof omstilling politik

Er det virkelig nødvendigt at importere containere fyldt med havenisser fra Kina til Storbritannien? Skal detailhandlen fortsat prioritere fast fashion, hvor tøjet bliver fragtet halvvejs rundt om kloden for så kun at blive brugt få gange? (Foto: Julius_Silver/Pixabay/CC BY 2.0)

Er det virkelig nødvendigt at importere containere fyldt med havenisser fra Kina til Storbritannien? Skal detailhandlen fortsat prioritere fast fashion, hvor tøjet bliver fragtet halvvejs rundt om kloden for så kun at blive brugt få gange? (Foto: Julius_Silver/Pixabay/CC BY 2.0)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Midt i sommerens chokerende naturbrande og oversvømmelser publicerede FN's klimapanel sin seneste klimarapport.

Rapporten, som er meget dyster læsning, advarer om 'rød alarm for menneskeheden': Vores brug af fossile brændstoffer tvinger de globale temperaturer i vejret.

For at opfylde Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader Celsius skal vi reducere CO2-udledningen øjeblikkeligt.

Den internationale shippingindustri er én af de sektorer, der gør størst skade. Shippingindustriens CO2-udledning svarer næsten til udledningen fra et industriland som Tyskland.

Højt på dagsordenen

FN's Internationale Maritime Organisation (IMO) har sat spørgsmålet omkring shipping og klimaforandringer højt på sin dagsorden.

Shippingindustriens udledning kan beregnes ved hjælp af fire hovedfaktorer:

  • Vægten af transporterede produkter
  • Hvor langt de bliver transporteret
  • Mængden af brændstof, der skal til for at flytte et ton produkter en kilometer
  • Mængden af CO2, der frigives, når brændstoffet bliver produceret og brugt (brændstoffets CO2-intensitet).

Shipping forurening klima brændstof omstilling politik

Shippingindustriens udledning kan beregnes ved hjælp af fire hovedfaktorer: Vægten af transporterede produkter (gul), hvor langt de bliver transporteret (grøn), mængden af brændstof, der skal til for at flytte et ton produkter en kilometer (blå) og mængden af CO2, der frigives, når brændstoffet bliver produceret og brugt (orange). (Illustration: Simon Bullock/The Conversation)

Politisk ligger fokus i overvældende grad på det sidste punkt - hvilket brændstof der bruges, og hvor CO2-intensivt det er. 

Men i 2030 skal vi stadig spejde langt, før CO2-neutrale brændstoffer, som  brint og ammoniak, står for bare en enkeltcifret procentdel af brændstoffet brugt i shippingindustrien. 

Det er et problem: Hvis vi skal nå Paris-aftalens klimamål, skal udledningen reduceres dramatisk på kort sigt, og det betyder, at vi skal overveje en række andre måder at reducere shippingindustriens udledning på i det kommende årti.

Her følger 10 måder, shippingindustrien kan mindske sin udledning af CO2.

1. Reducér mængden af brændstof ved at transportere færre ting

I en verden med begrænsede ressourcer skal vi forholde os kritisk til eget forbrug samt forbruge mindre.

Skal vi for eksempel importere containere fyldt med havenisser fra Kina til Storbritannien?

Skal detailhandlen fortsat prioritere 'fast fashion', hvor tøjet bliver fragtet halvvejs rundt om kloden, for så kun at blive brugt få gange?

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

2. Transport over kortere afstande

Det er muligt, at der i fremtiden vil blive mindre brug for fjerntransport, fordi 3D-printning vil muliggøre lokal produktion 'on demand' (udført på bestilling eller til rådighed, når behovet melder sig, red.).

Den nye generation af brændstoffer til shipping vil også kunne produceres tættere på det sted, hvor de er nødvendige, så de kun skal transporteres med skib over hundreder, frem for tusinder, af kilometer.

3. Lavere hastigheder

Jo hurtigere skibene bevæger sig, desto mere energi har de brug for. 

Konklusionen er, at et langsommere tempo er en af de mest effektive og umiddelbare måder at reducere skibenes forbrug af brændstof på. 

Det kan ske naturligt som følge af høje brændstofpriser, men fastholdelse af denne fordel kræver handling fra IMO, eksempelvis ved regulering af hastighedsgrænsen for skibene.

4. Eftermontering af skibe

Der er adskillige måder, man kan eftermontere skibene, så de bruger mindre brændstof, eksempelvis ved at montere en buet bov på skibssiden, der befinder sig lige bag skibets forstavn (en såkaldt bulbous bow), som mindsker bølgernes modstand, samt gennem opgradering af skibets propeller og skrog for at forbedre fartøjets brændstofeffektivitet.

Shipping forurening klima brændstof omstilling politik

Man kan eftermontere skibene, så de bruger mindre brændstof, eksempelvis ved at montere en buet bov på skibssiden, der befinder sig lige bag skibets forstavn (en såkaldt bulbous bow). Den mindsker bølgernes modstand. (Foto: Bernard Spragg/Flickr)

5. Gør brug af vinden

Roterende cylindre (såkaldte Flettner rotors) og kæmpe dragesejl er blot to teknologier, der udnytter vindkraft, og som kan reducere brændstofforbruget med 10 procent

Ved at koble disse teknologier til computerprogrammer, der modellerer vindhastigheden og -retningen, kan skibene optimere deres ruter og spare yderligere 10 procent brændstof.

6. Gør brug af 'shore-power'

Skibe bruger mindre brændstof, når de er i havn, hvis man slukker motoren og i stedet kobler sig til det lokale elnet. 

Denne teknik, som også reducerer luftforureningen i kystbyer, kaldes 'shore-power'. 

Norge, USA og Kina er forrest i implementeringen af shore-power takket være regeringsstøtte, men det er mindre almindeligt i Storbritannien.

Løsninger på dette problem er beskrevet i denne Tyndall Manchester-forskningsartikel.

7. Redegør korrekt for CO2-udledningen

Mange alternative brændstoffer producerer et lavt niveau af CO2 ved forbrænding.

Men der skal redegøres korrekt for udledningen fra produktionen; ellers flytter vi bare forureningen fra en kilde til en anden. 

Brint kan for eksempel produceres på forskellige måder, der fører til  henholdsvis meget høj eller meget lav CO2-udledning.

8. CO2-beskatning 

Forsøg på at reducere skibsfartens CO2-udledning har en tendens til at 'træde vande', fordi standard marinebrændstof - som eksempelvis diesel - ikke er beskattede og derfor billige. 

Det er på tide, at IMO opkræver afgifter på CO2-forurening, så alternative brændstoffer kan konkurrere med traditionelle kulstofbaserede. 

Indtægterne kan så finansiere forskning og udvikling af nye brændstoffer samt støtte udviklingslandene til at decarbonisere deres shippingsektorer.

9. Grøn politik

Storbritannien kunne prioritere at bygge CO2-neutrale fartøjer i den kommende nationale skibsbygningsstrategi samt afvikle mere innovative konkurrencer, som den allerede overrendte Clean Maritime Demonstration Competition, for at yde mere støtte til grønnere shippingteknologi.

10. Stærkere rammer

Alle de ovennævnte metoder skal fungere inden for en klar ramme for at reducere shippingindustriens samlede CO2-udledning, hvis sektoren skal spille en rolle i at nå Paris-aftalens klimamål. 

IMO skal forpligte sig til strengere klimamål for at levere store reduktioner i de kommende årtier. 

I shippingindustrien, såvel som i alle andre sektorer, er vi nødt til at bruge alle mulige metoder til at reducere udledningen så hurtigt som muligt.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk