Vil geologerne finde spor efter COVID-19 i den fjerne fremtid?
Vil fremtidens geologer og palæontologer finde spor efter COVID-19-pandemien i naturens klimaarkiver?
COVID-19 corona verdensøkonomi geologi palæontologi spor klimaarkiv natur oceaner CO2-udledning industri affald teknofossiler energi klimaforandringer forurening fossile risiko klima

Vi er i gang med at skabe en overflod af 'teknofossiler', som er plastik og andre menneskeskabte materialer, der ender i Jordens klippelag, eksempelvis de mange milliarder engangsmundbind og plastikhandsker, der bevæger sig ind i den geologiske cyklus. (Foto: Shutterstock)

Vi er i gang med at skabe en overflod af 'teknofossiler', som er plastik og andre menneskeskabte materialer, der ender i Jordens klippelag, eksempelvis de mange milliarder engangsmundbind og plastikhandsker, der bevæger sig ind i den geologiske cyklus. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

COVID-19 er et kæmpe globalt chok, som har vendt op og ned på vores liv.

Men hvordan står corona-krisen mål med øvrige hændelser i Jordens lange, lange historie?

Svaret sætter de menneskelige dramaer i et kæmpe perspektiv - og er måske endda afgørende for vores fremtid.

Pandemien efterlader ikke direkte fossile spor af virussen, som geologerne kan studere engang langt ude i fremtiden, for virusser fossilere ikke.

Desuden vil det være vanskeligt at afdække egentlige fossile spor af ofrene, fordi de formentlig vil være vanskelige at skelne blandt andre dødsårsager.

Vi skaber 'teknofossiler'

Der vil være indirekte signaler i form af den overflod af specifikke 'teknofossiler' (plastik og andre menneskeskabte materialer, der ender i Jordens klippelag, red); eksempelvis de mange milliarder engangsmundbind og plastikhandsker, som allerede nu bevæger sig ind i den geologiske cyklus.

De er plast-baserede, tager lang tid et nedbryde og bliver let fossiliserede.

Fossileringen kan ske på forskellige måder. Relativt intakte handsker og mundbind samler sig måske i flodlejer eller i bunden af søerne. Over tid vil de blive dækket af mere sediment og fossilisere i nydannede klipper.

Andre mundbind og handsker ender i oceanerne. Nogle af dem vil blive transporteret langt væk til fjerne kyster, som stigningen i personlige værnemidler fundet i forbindelse med strandoprydning allerede viser.

Andre vil følge havstrømmene og ende i 'plastik-øerne' i havet. Mange af dem vil blive nedbrudt, fragmenteret og synke langsomt mod bunden, hvor de ender blandt den enorme mængde mikroplast, der findes i havet i dag. 

Plastikforureningen er stigende, men CO2-udledningen er i øjeblikket faldende

I vores livstid - og for mange kommende generationer - vil det forværre et kæmpe miljøproblem; nemlig de mange millioner slags teknofossiler vi allerede skaber i dag.

I den fjerne fremtid øger det syndsynligheden for, at hændelserne i 2020 vil blive opsnappet i en fossil af en årvågen palæontolog.

Plastikforureningen er stigende, men CO2-udledningen er i øjeblikket faldende. Denne reduktion vil muligvis kunne ses i mængden af atmosfærisk CO2 i polare islag.

En reduktion af andre drivhusgasser, eksempelvis nitrogenoxid, som også er faldet i løbet af pandemien, kan styrke dette fossile signal. Luften blev også renere, så sedimenterne i søerne vil muligvis indeholde færre fossile røgpartikler.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Positiv effekt i havet 

Faldet i emissioner har også haft en positiv effekt i oceanerne. 

Den globale handel har gjort invasive arter som eksempelvis vandremuslingen i stand til at sprede sig til alle verdenshjørner ved at hæfte sig på skibene underside.

Nye ansamlinger af forskellige arter er blevet dannet, hvilket har skabt Antropocæn-epokens flora og fauna.

De er kommet for at blive, men det COVID-relaterede fald i fiskeri og handel har muligvis svækket dette palæontologiske signal ved at sætte farten ned på introduktionen af invasive arter rundt omkring i verden.

Miljømæssige konsekvenser af økonomisk opsving

Evidens på reduktionen og afmatningen vil ikke være tydelig.

Den Internationale Valutafond forudser et økonomisk opsving, hvilket vil drukne evidens på den midlertidige reduktion og afmatning. Og det kan blive endnu værre.

Lovgivning associeret med Storbritanniens 'Build, Build, Build'-program slækker på beskyttelsen af vildtlevende dyrearter, hvilket kan true beskyttede dyrearter som eksempelvis store vandsalamandere (træls for økonomien, ifølge premierminister Boris Johnson).

Det vil være en mærkepæl for efterspillet af COVID-19, i takt med at regeringerne verden over forsøger at øge produktionen.

Fremskynder masseudryddelse

Bortskaffelsen af miljøregulativer i forbindelse med infrastrukturprojekter i forsøget på at fyre op under økonomien, som risikerer at udslette flere truede arter, fremskynder den igangværende masseudryddelse af dyrearterne.

Men den virkelige geologiske effekt vil være, hvis pandemien fungerer som katalysator for forandring af samfundets planetariske effekter, for eksempel gennem decarbonisering af industrien i hele verden.

Filosoffen Bruno Latour har sagt, at én af de vigtigste ting, pandemien lærer os, er, at den ustoppelige globale økonomi rent faktisk kan standses.

Ifølge FN's tidligere klimachef, Christiana Figueres, kan vi bruge restitutionsperioden til at omtænke industrien og reducere CO2-udledningen i stedet for bare at vende tilbage til 'business as usual'.

Hvis målsætningerne i klimaplanen Green New Deal for Europe bliver implementeret, kan disse svage, håbefulde geologiske signaler gå fra at være kortlivede til varige.

Fremtiden står ikke skrevet i sten

Hvordan ser signalerne ud som fossiler? Hvis udledningen af CO2 fortsat bliver reduceret gennem klimavenlige politiske tiltag, ville klimastabiliseringen ikke kun blive registreret i is- og sedimentkerner, men også i koraller, træringe og stalagmitter verden over.

Investeringer i økosystemernes modstandsdygtighed og genetableringsprojekter vil være økonomisk fordelagtige samt øge både den sociale retfærdighed og mangfoldigheden af planter og dyr, hvis knogler, skaller og pollen havner i sedimentlagene.

Udvikling af en cirkulær økonomi som respons på den økonomiske tilbagegang kan også bremse og til sidst standse overfloden af affald som følge af brugen af engangsplast.

Lakmusprøven vil ligge i de klippelag, der bliver dannet fra nu af - enten viser de tegn på, at de accelererende tendenser for antropocenen fortsatte ufortrødent, eller også viser de, at vi bevæger os væk fra hothouse-scenariet (den usynlige planetære grænse, hvor dominobrikkerne begynder at vælte) og mod en ny slags stabilitet.

Fremtiden står ikke skrevet i sten, men i den fjerne fremtid kan klippelagene alligevel afsløre, hvilken vej vi nu vælger at gå.

Rachael Holmes og Alice Fugagnoli modtager støtte fra NERC DTP. Jan Zalasiewicz hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.