Verdenskendt grønlandsk professor: Geologien har lært os, hvem vi i virkeligheden er
BOGOMTALE: Vores valg og historie er kodet i Jordens geologiske arkiver.
geologi kulstof klima menneskeheden karbon

Geologien er en planetær videnskab, der forsøger at forstå Jordens oprindelse og skæbne i forhold til solsystemet og det bredere univers gennem flere milliarder år. (Foto: NASA)

Geologien er en planetær videnskab, der forsøger at forstå Jordens oprindelse og skæbne i forhold til solsystemet og det bredere univers gennem flere milliarder år. (Foto: NASA)

Vi bor på en klode, som blot er én ud af otte søsterplaneter.

Planeterne er hver især i kredsløb om en stjerne, vi kalder Solen, som blot er én ud af milliardvis af andre stjerner i vores galakse, som blot er én ud af flere tusinde milliarder andre galakser i universet.

Vores univers er uendeligt og stort; overstrøet med små klynger af stof og energi, adskilt af vældige tomrum - heriblandt vores sol og vores klode.

Alle galakserne i universet er dannet af kummerlige rester fra en milliardtedel af den oprindelige mængde stof, som var tilbage, efter en ubegribelig mængde stof og antistof blev tilintetgjort i løbet af den første brøkdel af det første sekund af tidens begyndelse for 13,7 milliarder år siden.

Bogomtale

Denne artikel er et uddrag fra bogen 'Connectedness – An Incomplete Encyclopedia of the Anthropocene', som er publiceret hos Stranberg Publishing.

Bogen forsøger at fange de vigtigste positioner i den omskiftelige debat omkring planetens tilstand.

Læs mere om bogen her.

Jorden er det eneste hjem, vi har

Geologien beskriver vores konklusioner om Jorden, vores mikroskopiske klump stof i det kolossale univers.

Måske er det ekstavagant at dedikere en hel videnskab til studiet af så lille en brøkdel af alt. Men Jorden er vores hjem; det eneste hjem vi har.

Hvis du står på en bjergtop i Grønland på en klar dag, ser du et endeløst landskab, der strækker sig i alle retninger. Gletsjere draperet over bjerge, og bakketoppe delt på tværs af floder og spættet med søer.

Bjerg efter bjerg leder dit blik mod den fjerne horisont.

Intet menneske er i stand til at gå lænden af alle de bakker og dale, du kan se fra blot én bjergtop - selvom de brugte hele deres liv på projektet.

Jorden forekommer uendelig

Fra denne synsvinkel forekommer Jorden uendelig. Tidens uendelighed og rækkevidde er et dilemma for geologien.

Geologien er en planetær videnskab, der forsøger at forstå Jordens oprindelse og skæbne i forhold til solsystemet og det bredere univers gennem flere milliarder år. 

Geologien skal også levere indsigt i menneskets evolution og den menneskelige aktivitets effekt på Jordens overflademiljøer i løbet af en menneskelig levetid.

Kun hvis vi forstår omfanget af den fysiske jord og tidens dimension, kan vi begynde at forstå os selv.

Siden fremkomsten af bevidstheden har mennesket reflekteret over verdens oprindelse og vores rolle i den.

geologi kulstof klima menneskeheden karbon

Hvis du står på en bjergtop i Grønland på en klar dag, leder bjerg efter bjerg dit blik mod den fjerne horisont. Intet menneske er i stand til at gå lænden af alle de bakker og dale, du kan se fra blot én bjergtop - selvom de brugte hele deres liv på projektet. (Foto: Shutterstock)

Vores forståelse af verden går mange tusinde år tilbage

Vores forståelse af verden som en sfærisk planet går mange tusinde år tilbage. Den blev først formaliseret af Pythagoras for mere end 2.500 år siden. 

Et kvart årtusinde senere lykkedes det Eratosthenes at bestemme Jordens omkreds ved astronomiske observationer.

Den første lærebog, som beskriver Jorden samt dens processer og ressourcer, var Historia Naturalis, som blev skrevet af Plinius den Ældre for 2.000 år.

På baggrund af flere tusinde års opmålinger og beregninger, grublerier og kvalificerede gætterier om Jordens omfang og dens komponentdele gjorde den østriske geolog, Eduard Suess, den logiske følgeslutning, at fordi Jorden var sfærisk, definerede han også alle dens komponentdele som sfærer.

I 1875 gav han os lithosfæren: Jordens ydre, stive stenskal. Hydrosfæren: den vanddækkede del af jordoverfladen, oceaner, floder, søer og gletsjere. Atmosfæren: luftlagene omkring Jorden, samt temmelig genialt også biosfæren: alt levende.

Han forstod, at de fleste ting, som sker, og som er sket i vores verden, er et samspil mellem disse sfærer. 

Alt er en del af en cyklus

Alle processerne, som vi kender, er en del af en cyklus af materiale, som bevæger sig fra den ene sfære til den næste for så at ende i den oprindelige sfære igen.

Alle disse cyklusser er drevet af strømmen af energi fra enten Jordens varme indre til det kolde lag, som omgiver os, eller fra Solen.

Det er de biogeokemiske kredsløb. Strømmen af energi bestemmer, hvor hurtigt kredsløbene bevæger sig.

De kredsløb, som er drevet af Jordens indre energi, er for det meste meget langsomme, som eksempelvis kontinenternes bevægelse på tværs af kloden, som er et par centimeter om året.

De kredsløb, som er drevet af Solens intense varme kan derimod være så meget som flere hundrede kilometer i timen, som eksempelvis de tropiske stormes vinde.

De fleste af kredsløbene omfatter en eller anden form for liv, især det biogeokemiske kulstof-kredsløb.

Jordens klima er i stor udstrækning bestemt af mængden af drivhusgasser

Alle levende organismer er bygget af en struktur af kulstof, brint og ilt; de er hovedsaglig fremstillet af kulstof og vand.

Når plantelivet trives, optager planterne CO2 fra atmosfæren for at skabe biomasse, og det sænker mængden af CO2 i atmosfæren. Og omvendt, hvis biomasse - enten ny eller fossil - bliver spist eller afbrændt, øger det koncentrationen af COi atmosfæren.

Denne livsfunktion har styret atmosfærens sammensætning i flere milliarder år. Det er heldigt, for atmosfærens sammensætning er afgørende for, om Jorden er beboelig.

I 1894 opdagede den svenske kemiker og fysiker, Svante August Arrhenius, at Jordens klima i stor udstrækning bliver bestemt af mængden af drivhusgasser.

Han kaldte fænomenet 'drivhuseffekten', og han var i stand til demonstrere, at selvom kun 3 ud af 10.000 molekyler i luften er CO2, så har denne sporgas stor effekt på Jordens overfladetemperaturer.

Forståelsen af kulstofkredsløbet er afgørende for forståelsen af, hvorfor Jordens klima er så befordrende på liv og menneskelig eksistens.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Vi er børn af Moder Jord

Både som individer og som en art er vi mennesker små, og vi har kun korte historier på en galaktisk skala.

Det har ført til, at vi også betragter os selv som ubetydelige på en geologisk skala.

De fleste, om ikke alle, vores traditionelle og religiøse historier begunstiger os eller gør os til ofre for ydre kræfter.

Guddommelige væsner eller naturånder bestemmer de naturlige omstændigheder omkring vores liv.

Vi er børn af Moder Jord, og vi er hverken ansvarlige for vores egen eller naturens skæbne.

Ifølge denne magiske tankegang er Jordens ressoucer uendelige. Himmelen er høj, menneskets bestræbelser er ubetydelige og fuldstændig i skyggen af naturens kræfter.

Har lært os, hvem vi virkelig er

Det er først for nylig - det vil sige i løbet af det seneste århundrede - at vi gradvis har opdaget, at vi langt fra er virkningsløse, ubetydelige væsner, at vores eksistens er en vigtig kraft på Jorden.

Takket være vores intelligens udtænkte vi en måde at disponere over den fossile energi, som har ligget lagret i undergrunden i mange millioner år, og vi opbruger den på et par århundreder.

Det kommer som en overraskelse for os, at de superkræfter, vi fandt ved at rode med kulstofkredsløbet, er på bekostning af hele Jordens system.

Vores valg har direkte og store konsekvenser for klodens skæbne. Denne historie er kodet i Jordens geologiske arkiver.

Geologi er en videnskab, der endelig har lært os, hvem vi i virkeligheden er.

Artiklen er oversat af Stephanie Lammers-Clark. 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.