Uden polartorsk - ingen isbjørne? Denne lille fisk er afgørende for dyrelivet i Arktis
I det arktiske show er isbjørnene, hvidhvalerne og narhvalerne stjernerne, men bag scenen gør et kæmpe hold af små fisk det hele muligt.
Polartorsk fødekæde isbjørn ringsæl Grønland Arktis arktiske region samproduktion dyreliv føde

Polartorsk spiller en afgørende rolle som fødekilde for større fisk, havpattedyr og havfugle. (Foto: Erling Svensen/ARTSDATABANKEN (CC BY 4.0)

Polartorsk spiller en afgørende rolle som fødekilde for større fisk, havpattedyr og havfugle. (Foto: Erling Svensen/ARTSDATABANKEN (CC BY 4.0)

Polartorsk til morgenmad?

»Ja tak. Og til frokost, aftensmad og som mellemmåltid!,« vil svaret lyde, hvis du altså er et dyr, der lever i Det Arktiske Ocean.

Mange ikoniske arktiske dyr er direkte forbundet med polartorsk. 

For eksempel er narhvaler, hvidhvaler og ringsæler stærkt afhængige af polartorsk for at få den mængde energi og fedt, der er nødvendig for at overleve i de kolde arktiske farvande.

Og fordi isbjørne hovedsageligt spiser ringsæler, er de også indirekte afhængige af polartorsk. Med andre ord: Hvis du kan lide isbjørne, bør du også bekymre dig om polartorsk.

Arktiske sardiner

Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Polartorsk (som hedder Boreogadus saida på latin og 'eqalugaq' på grønlandsk) er udbredt i stort set hele det arktiske område fra Canada over Sibirien til Alaska.

Det er en lille, energirig fisk, og den spiller en afgørende rolle som fødekilde for større fisk, havpattedyr og havfugle. Man kan derfor sige, at de er den arktiske regions sardiner.

Polartorskens rolle i økosystemet er nemlig tættere på sardinens end på dens kendte slægtning, atlanterhavstorskens, som er et rovdyr øverst i fødekæden.

Men denne 'arktiske sardin' er meget sårbar over for klimaforandringer. De stigende havtemperaturer og den svindende havis har på mange måder konsekvenser for polartorskens fysiologi, levevis og overlevelse.

Derfor er forskernes interesse for polartorsk steget i de senere år, og Grønland er et yderst relevant sted at studere polartorsk. 

Først og fremmest fordi mange arter, som jager polartorsk, har stor økonomisk og kulturel betydning i Grønland. Derfor vil et fald i bestanden have store samfundsmæssige konsekvenser.

For det andet fordi der i Grønland er områder, hvor polartorsken kæmper for at overleve, og regioner, hvor de ser ud til at klare sig godt for nu.

Stjernerollen i nyt projekt   

Nu har polartorsken fået stjernerollen i et nyt forskningsprojekt med titlen 'Eqalugaq - Co-producing knowledge on polar cod in Greenland'. Det er finansieret af Miljøstøtten til Arktis, som administreres af Miljøstyrelsen.

Det er et tværfagligt projekt, som dækker en bred vifte af emner og metoder. 

I løbet af de næste to år vil et hold med 15 forskere fra Grønland, Danmark og Canada i samarbejde med lokalsamfund i forskellige dele af Grønland bruge traditionel viden og naturvidenskab til at takle centrale spørgsmål om polartorsk rundt omkring Grønland.

For eksempel vil vi gerne vide mere om forekomsten og udbredelsen af polartorsk omkring Grønland og undersøge, om det har ændret sig i løbet af de seneste årtier.

Vi vil også at undersøge, hvordan polartorsken er forbundet med det miljø, den lever i, og hvor vigtigt den er for havfugle og havpattedyr.

Polartorsk fødekæde isbjørn ringsæl Grønland Arktis arktiske region samproduktion dyreliv føde

Polartorsk spiller en afgørende rolle i overførslen af energi og næring i de arktiske marine fødenet, som har en vigtig økonomisk, kulturel, samfundsmæssig og åndelig betydning for en række samfund. (Illustration:CAFF 2017/Darnis et al. (2012) og Inuit Circumpolar Council-Alaska (2015))

Hvilken effekt vil det få på økosystemet?

For at besvare vores spørgsmål vil vi blandt andet interviewe fiskere og jægere, som har stor viden om polartorsk, udtage prøver fra trawlnet, bruge sonarteknologi og analysere maveindholdet hos forskellige fugle og havpattedyr.

Vi vil også bruge videooptagelser af havfugle, der tager mad med tilbage til reden, for at afgøre, hvor stor betydning polartorsk har for fugleungernes kost.

Ved at bygge bro mellem forskellige vidensystemer og trække på alle relevante informationskilder, vil vi helt sikkert komme et stort skridt længere i vores forsøg på at forudsige, hvilke konsekvenser fremtidige ændringer i polare torskebestande vil have på økosystemet.

Ingen polartorsk, ingen isbjørne?

Så ingen polartorsk, ingen isbjørne?

Det er selvfølgelig ikke helt så enkelt. Isbjørnene kan spise andet bytte end ringsæler, og ringsæler kan spise andet bytte end polartorsk. 

Men i begge tilfælde er polartorsk absolut yndlingsmåltidet; den slags man aldrig bliver træt af at spise igen og igen og igen.

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk