Trafikdræbte dyr: Vi kan forudsige, hvor dyrene krydser vejen - og afværge påkørsel
Det anslås, at omkring 194 millioner fugle og 29 millioner pattedyr dør hvert år på vejene i Europa. Det kan vi gøre noget ved.
Påkørsel dyr veje trafik Bedre advarselssystemer kan redde titusindvis af menneske- og dyreliv i Europa hvert år. (Foto Shutterstock)

Bedre advarselssystemer kan redde titusindvis af menneske- og dyreliv i Europa hvert år. (Foto: Shutterstock)

Bedre advarselssystemer kan redde titusindvis af menneske- og dyreliv i Europa hvert år. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Du kører på en øde landevej om natten. Ud af det blå springer et rådyr ud foran bilen.

Det skræmte dyr når over på den anden side af vejen og forsvinder i krattet, men det var tæt på og kunne lige så vel have endt galt; rådyret var kun centimeter væk fra kofangeren.

Scenariet er et, langt de fleste bilister vil kunne nikke genkendende til på et eller andet tidspunkt.

Størstedelen af klodens landmasse er gennemkrydset af veje, det opdeler naturlige habitater i mindre og isolerede områder, og som er en trussel mod dyrelivet, der forsøger at bevæge sig imellem dem.

Dyrene krydser ikke veje tilfældigt

Selv et relativt lille land, som eksempelvis Danmark, er dækket af omkring 59.000 kilometer asfalterede veje, som mere end 2,5 millioner registrerede køretøjer gør brug af.

Det anslås, at omkring 194 millioner fugle og 29 millioner pattedyr dør hvert år på europæiske veje

Udover at forårsage unødvendig død og lidelse, som i sidste ende kan reducere populationerne, truer kollisionerne mellem dyr og køretøjer også vores sikkerhed, og de koster både bilister og forsikringsselskaber dyrt, især når større dyr er involveret.

Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det, for dyrene krydser ikke veje tilfældigt.

I et nyt studie fandt vi, at både timing og placering af kollisionerne mellem dyreliv og køretøjer faktisk er ret forudsigelige. Vi kan bruge denne information til at skabe advarselssystemer, der hjælper bilisterne til at være mere opmærksomme.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Dyrt at skabe sikre krydsningmuligheder

I andre studier har forskerne forsøgt at finde hotspots i landskabet, hvor dyrene har den største tilbøjelighed til at krydse vejene. 

Områderne kan efterfølgende blive indhegnet, og broer og tunneler bygges, så dyrelivet kan krydse vejen i sikkerhed. 

Det er foranstaltninger, som reducerer antallet af påkørsler og hjælper dyrene med at bevæge sig mere frit, uanset om det er for at fortsætte jagten på føde eller for at kunne parre sig og reproducere.

Desværre er det meget dyrt at skabe sikre krydsningmuligheder for dyrelivet, og det er sjældent omkostningseffektivt over store områder og alle vejtyper. 

Det gælder især i tætbefolkede lande med mange veje som Storbritannien, Tyskland eller Danmark. 

Vejskilte gør til tider bilisterne mindre opmærksomme

Hegn langs vejene er et billigere alternativ, men hvis der ikke er nogen 'smuthuller', der gør dyrene i stand til at bevæge sig frit, isolerer hegnene dyrene fra hinanden.

I de fleste lande er advarselsskilte den traditionelle tilgang til reduktion af påkørsler, men da vejskiltene står fast et bestemt sted, er de ikke særlig effektive. 

For eksempel krydser rådyr almindeligvis ikke vejen midt på dagen, hvor flere bilister også er på farten. 

Dyr er aktive på bestemte tidspunkter og bruger forskellige områder afhængigt af årstiden. 

Vejskiltene advarer ofte bilisterne, når risikoen for, at et dyr krydser vejen, er relativt lav, og som følge bliver bilisterne mindre opmærksomme på dem over tid.

Advarsels-app

Vi undersøgte 85.000 kollisioner i Danmark for tre arter - rådyr, dådyr og kronhjort - over 17 år. 

Både stedet og tidspunktet, hvor kollisionerne skete, var forudsigelige og stort set ens de forskellige hjortearter imellem. Flere kollisioner opstod ved skumring og daggry, hvor mængden af trafik henholdvis falder og stiger, og i områder, hvor skovdækket var stigende.

Vores fund kan bruges til digitale kort og satellitnavigation for at skabe et live advarselssystem, der opdaterer bilisterne, når de passerer gennem højrisikoområder på tidspunkter af dagen, hvor mange dyr er aktive. 

Et støjsignal eller blinkende signaler kan advare bilisterne, hvis en kollision sandsynlig.

Mange af de faktorer, der hjælper med at forudsige risikoen for kollisioner på vejene, som jorddække og vegetation, vejtype og trafikmængde, er allerede registreret i digitale kortlægningssystemer. 

Dyr trafik påkørsel trafikdræbte krydsninger veje vejnet indhegning bilister biler

Forskellige typer data kan føjes til en navigationsapp, der advarer bilister med liveopdateringer om risikoen for kollision. (Illustration: Martin Mayer)

Langt billigere alternativ

Oplysninger om hjortepopulationstætheden og aktivitet fra projekter, der indsamler denne type data, kan også benyttes.

Brugere kan endda rapportere kollisioner for at gøre appen mere præcis. 

Sådanne rapporteringssystemer bliver allerede brugt i dag i visse lande som Sverige og ved hjælp af apps, selvom de kun kortlægger stedet og ikke det tidspunktet, hvor påkørslen skete.

Selvfølgelig vil dette advarselssystem ikke være så effektivt i at reducere påkørsler som hegn og overgang, hvor dyrene kan krydse. 

Men det er et langt billigere alternativ på steder, hvor de andre foranstaltninger er for dyre eller for vanskelige at gennemføre.

Selv hvis det afværgede påkørslerne med blot 10 procent, vil det stadig redde titusindvis af menneske- og dyreliv i Europa hvert år.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.