To rumsonder fra Kina og Emiraterne er nået til Mars: Her er, hvad de kan opdage
Lige om lidt går de to Mars-missioner i kredsløb om den røde planet.

Emiraternes Hope-mission, Kinas Tianwe-1-mission og NASA's Mars 2020-mission med Perseverance-roveren kommer forhåbentlig alle tre snart i mål. (Illustration: MBRSC)

Emiraternes Hope-mission, Kinas Tianwe-1-mission og NASA's Mars 2020-mission med Perseverance-roveren kommer forhåbentlig alle tre snart i mål. (Illustration: MBRSC)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Meget vand er løbet i åen siden Apollo-missionerne.

Inden for ganske kort tid vil hele to Mars-missioner forhåbentlig nå frem til den røde planet. 

Det er De Arabiske Emiraters Hope-rumsonde, der ifølge planen vil gå i kredsløb om Mars 9. februar og Kinas Tianwe-1-mission, der dagen efter vil følge trop og, hvis alt går vel, lande på Mars i maj måned.

Det er et meget stort øjeblik for begge nationer. 

Hope-rumsonden er første gang nogensinde, at en arabisk nation sender en mission på en interplanetarisk rejse. Oddsene er dog imod dem, for næsten 50 procent af alle Mars-missioner slår fejl.

Går en anspændt tid i møde

Kina har prøvet det før. 

I 2011 mistede Kina kontrollen over den første kinesiske marssonde, Yinghuo 1, der skulle bringes i kredsløb om den røde planet.

Men før sonderne kan begynde forskningsarbejdet, går vi en anspændt tid i møde. 

I takt med at de nærmer sig Mars, skal missionerne nemlig sætte gang i en forbrænding af deres respektive motorer på det helt rigtige tidspunkt for at sætte farten ned på sonderne, så de kan blive fanget af Mars' tyngdefelt.

Og fordi rumfartøjerne er så langt væk fra Jorden, skal det gøres helt automatisk.

Tianwen-1

Tianwen-1 (som betyder 'Spørgsmål til himlen') og den indtil videre unavngivne rumsonde skal forsøge at måle Mars' klima og ionosfære, som er det ioniserede, elektrisk ledende lag, der omgiver planeten.

Fundene vil muligvis hjælpe med at forklare, hvorfor Mars gradvis mister sin atmosfære, og de vil levere viden til gavn for fremtidige bemandede missioner til Mars ved at udforske planetens overflade, geologi og interne struktur, samt ved at kortlægge Mars.

Ombord på orbiteren er et antal kameraer, et magnetometer (som bruges til at måle magnetfelter) og forskellige partikelanalysatorer. Orbiteren skal også fungere som en slags relæstation for at bevare kontakten med roveren.

Roveren, som er på størrelse med en lille bil, er bare en smule mindre end NASA's Perseverance-rover, som også er godt på vej mod Mars. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Seks-hjulstrækker med store solpaneler

Her er der tale om en seks-hjulstrækker med store solpaneler og en stang med en række tilsluttede kameraer, som er i stand til at identificere overfladekompositioner på en afstand af mellem to og fem meter.

Ombord på roveren er en såkaldt georadar, som er en jordpenetrerende radar, hvilket gør denne mission endnu mere fascinerende. 

I løbet af sin anslåede levetid på 90 marsdage (hver marsdag er næsten 38 minutter længere end en dag på Jorden) vil den udforske undergrundens struktur og søge efter vandaflejringer under overfladen.

Evidens på underjordiske saltvandssøer blev fundet ved hjælp af den europæiske Mars Express-orbiters georadar i 2018, men fundene blev aldrig fulgt op med målinger fra overfladen. 

Vært for en eller anden form for liv?

Roveren vil ikke besøge disse specifikke lokationer, men den vil være i stand til at finde tilsvarende forhold ved det foreslåede landingssted, som vi ved, var dækket af en mudderbanke. 

Det vil være meget interessant at få fingrene i disse aflejringer, som repræsenterer en ressource for fremtidige astronauter på planeten. 

Vi kan heller ikke udelukke, at søerne kan være vært for én eller anden form for liv.

Kina har allerede brugt radarteknologien med stor succes i forbindelse med den nylige Yutu-2-rover til at identificere separate, unikke lag af vand-is, som ligger helt op til 40 meter under overfladen på Månen.

Den kinesiske nationale rumfartsadministration siger, at roveren vil lande i et område kaldet Utopia Planitia, der er en slette på den nordlige halvkugle, som, geologerne mener, er en gammel havbund.

Sikkert og af stor videnskabelig interesse

I løbet af de første tre måneder skal orbiteren undersøge og identificere den nøjagtige placering for landingsstedet.

En pressemeddelse sendt ud efter den vellykkede opsendelse af missionen angav ejendommeligt nok de påtænkte koordinater i Utopia Planitia-området (110.318 grader østlig længdegrad og 24.748 grader nordlig breddegrad), men angivelsen blev hurtigt fjernet igen.

Det var muligvis for at sikre, at det ikke kommer til at modsige en senere mindre ændring – eller måske er det politisk motiveret. Alfred McEwen, leder af Planetary Image Research Laboratory at the University of Arizona, fortalte space.com, at det påtænkte landingsområde er sikkert og af stor videnskabelig interesse.

Kinas første Mars-rover skal overkomme de berømte 'Seven Minutes of Terror', hvor jordkontrollen ikke har mulighed for at gribe ind, fordi det tager meget længere end syv minutter for et radiosignal at blive sendt fra Mars, inden der kan komme en reaktion fra Jorden, så hele den kortvarige landing skal klares af rumsonden selv.

Mars-roveren skal derfor foretage en indledende hastighedsnedsættelse ved hjælp af en 'konisk aeroshell', som er et beskyttende skjold, der forårsager aerodynamisk luftmodstand, og en enorm opvarming, efterfulgt af en faldskærm og affyring af såkaldte retrorockets, som sætter hastigheden ned og er med til at sikre en blød landing.

De håbefulde Emirater

Hope-missionen er Emiraternes første interplanetariske mission nogensinde. Missionen ankommer til Mars på samme tid som De Arabiske Emirater kan fejre sit 50-års jubilæum

Hope-missionen blev opsendt i Japan i juli 2020 i løbet af det meget korte vindue for opsendelse, hvor afstanden mellem Jorden og Mars er mindre.

Også Kinas Tianwe-1-mission og NASA's Mars 2020-mission med Perseverance-roveren blev opsendt i løbet af 'Mars-vinduet'.

Hope skulle gerne kredse om Mars i et marsår, hvilket svarer til knap to år på Jorden. På en afstand af 22.000 kilometer og op til 44.000 kilometer skal den nøje udforske Mars' atmosfære.

Mars-missionen 'Hope' er De Forenede Arabiske Emiraters første interplanetariske mission. (Video: YouTube/Gulf News)

Nyt og velkomment perspektiv

Missionen skal undersøge det globale vejr, dets forbindelse til den øvre atmosfære og sammenhængen med den varierende overflod af brint og ilt. 

Dette vil hjælpe os til at forstå, hvordan Mars gradvis mister sin atmosfære, og den rolle som støv spiller i Mars-vejret – også afgørende informationer for dem, der en dag ønsker at slå sig ned på Mars.

Disse travle dage for alle interesserede i udforskningen af Mars er blevet kickstartet af to relative nykommere, hvilket leverer et nyt og velkomment perspektiv.

Det er fantastisk at se, at antallet af de forskellige nationer, som udforsker Mars, vokser.

Og hvis du ikke har fået nok af at se disse missioner ankomme, så skal du ikke vente længe: 18. februar slutter NASA's Perseverance-rover sig nemlig til selskabet.

Daniel Brown hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.