Til forsvar for myrerne: »Vi kan ikke undvære dem«
Myrerne spiller en vigtig rolle - de forbedrer jordbunden, forbedrer afgrødeudbyttet og er en vigtig fødekilde for mange dyr, skriver engelsk professor.
Myrer dyr miljø insekter jordbund

Alle myrer lever i meget strukturerede samfund. De deler informationer og træffer beslutninger i fællesskab. (Foto: Azzam Qourti/Unsplash)

Alle myrer lever i meget strukturerede samfund. De deler informationer og træffer beslutninger i fællesskab. (Foto: Azzam Qourti/Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

For de uindviede er der to slags myrer i Storbritannien: De røde, der bider, og de sorte, der invaderer køkkenet. 

Det er dog endnu mere alarmerende, når hundredvis af myrekolonier vælter frem i hobetal og skaber en regional 'flying ant day'.

Nogle af os udvikler en intens frygt for myrer kaldet myrmecofobi. Der er større risiko for netop denne fobi, hvis man er allergisk over for myrebid og -stik.

Derfor ville de fleste nok bare betegne den myre, der hastede hen over mit køkkengulv i morges, som en sort myre - og en plage.

Men det er faktisk min yndlingsart.

16.000 myrearter i verden

Jeg identificerede, at myren fra mit køkkengulv var en sort havemyre (Lasius niger ) - lille, med en kort talje mellem brystkasse og mave. 

Det er den mest almindelige myreart i Storbritannien, og blot 1 ud af 51 arter, der lever i Storbritannien, plus 13 introducerede arter.

På verdensplan er der omkring 16.000 myrearter i kolonier med op til 500.000 individer. 

De kan alle bide (selvom de fleste er for små til, at det gør ondt), nogle af dem kan stikke, og alle producerer de myresyre til beskyttelse og angreb. 

50 myrearter i Danmark

I Danmark findes ca. 50 af verdens myrearter. 

De danske myrearter er mellem 4 og 11 mm lange og kan kendes på dens karakteristiske antenner med knækled og kroppen, hvor der på bagkroppens indsnøring, stilken, er en til to pukler.

I forhold til hvordan myrerne forsvarer sig eller angriber andre dyr, kan de danske myrer inddeles i stikmyrer eller bidemyrer.

  • Stikmyrerne har en brod på bagkroppen. Brodden er forbundet med en giftkirtel, så gift kan sprøjtes ind i det dyr, der angribes. 
  • Bidemyrer har stærke munddele, som kan lave et sår, som myren derefter kan sprøjte gift i.

Kilde: Miljøstyrelsen

Hvilken gavn gør myrer?

Det lyder måske alt sammen lidt bekymrende, hvis man ikke er fan af insekter.

Enhver, der er blevet bidt af en myre, undrer sig måske over, hvad meningen er med disse generende små skabninger, men vi kan simpelthen ikke kunne undvære dem.

Myrer hjælper med at nedbryde organisk stof. Uden dem ville det akkumulere, hvilket reducerer jordkvaliteten. 

Studier af asiatiske vævemyrer (Oecophylla smaragdina) viser, at de reducerer antallet af skadedyr og kan forbedre afgrødeudbyttet. Vævermyrerne kan spises, og de har et højt indhold af protein og fedtsyrer.

Myrer graver gangsystemer under jorden og bygger underjordiske reder. De er økosystem-ingeniører, som forbedrer jordbunden, så luft og vand bedre kan trænge ned, hvilket øger pH-værdien og mængden af vitale næringsstoffer i jorden. 

Desuden er meget af det dyreliv, vi elsker at se i vores haver eller i naturreservater, afhængig af myrerne; eksempelvis spiser grønspætter myrer.

Larverne fra den truede sommerfugl, kaldet sortplettet blåfugl, lever også af de røde myrers larver.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Deler informationer og træffer beslutninger i fællesskab

Alle myrer lever i meget strukturerede samfund. De deler informationer og træffer beslutninger i fællesskab

De fleste myrer er arbejdere, produceret af befrugtede æg. 

Myrerne har forskellige roller afhængigt af alder: Dybt inde i reden passer de unge myrer larverne, og i takt med at de vokser op, får de andre opgaver som rengøring og transport af mad, for til sidst - når de er ældre og mere undværlige - at lede efter og indsamle føde. 

En del tropiske myrearter har soldater til forsvar og angreb, som ligesom arbejderne alle er hunner. Britiske røde skovmyrer (Formica rufa) har ikke soldater, så arbejderne påtager sig rollen.

Kidnapper andre arters myrelarver

Blodrøde rovmyrer (Formica sanguinea) plyndrer de røde skovmyrers kolonier. De kidnapper larverne, der så vokser op og ender som rovmyrernes slaver.

Nogle arter - som de sorte havemyrer - etablerer sig i vores hjem, og jeg sporede min myre til en koloni, der var ved at udhule væggen i  spisekammeret (som nu er blevet repareret). 

De sorte havemyrer er egentlig ikke skadelige for mennesker, og hver enkelt myre har en bestemt rolle at udfylde; min myre var en spejder, som var ved at bringe føde tilbage til kolonien.

Andre myrer følger spejdermyrene til fødekilden. 

Kommunikerer ved hælp af kemiske stoffer

Myrerne kommunikerer med hinanden ved hjælp af kemiske stoffer, kaldet feromoner, som de opfatter med deres antenner. Finder en myre for eksempel en madkilde, efterlader den et feromonspor på jorden til andre myrer.

Når kolonien bliver for stor, producerer dronningen vingede myrer. De er frugtbare prinsesser, der udvikler sig fra befrugtede æg, og hanner fra ubefrugtede æg

Sværmene udløses af varme, fugtige forhold efter regn - de flyvende myrer bruger kun deres vinger én gang.

Sværmene tilskynder til genetisk blanding, da hanner fra andre reder jagter prinsesserne. Hannerne dør derefter af udmattelse og skader påført under parringen. 

Nye dronninger smider deres vinger og starter en ny koloni af kvindelige arbejdere. Den gamle dronning bliver boende og kan leve i op til 25 år. Alle hendes unger kommer fra kun én flyvetur, selvom hun måske parrer sig med flere hanner.

Ikke alle røde myrer stikker

En anden almindelig art er korttornet stikmyre (Myrmica rubra), som er en rød myre. På engelsk kaldes denne art ofte 'European fireant' eller blot 'Fireant' (på dansk: ildmyre, red.).

Myrer dyr miljø insekter jordbund

Den korttornede stikmyre (Myrmica rubra) er aggressiv, og hvis den bliver provokeret, bider den - og det kan svie. (Foto: Tom Murray/CC BY-ND-NC 1.0)

Den er almindelig i Storbritannien og Europa men har også spredt sig til Nordamerika og Asien

De korttornede stikmyrer er aggressive, og hvis de bliver provokeret, bider de - og det svier ofte. De korttornede stikmyrer bygger tuer eller lever under sten i græsarealer eller klitter. 

Man kan risikere at støde på korttornede stikmyrer, hvis man har en picnic i græsset, og den leder efter føde, men den vover sig sjældent indendørs. 

Rovdyr

Mange mennesker er af den opfattelse, at røde myrer er skadelige.

Et studie undersøgte forskellene i adfærd for begge arter ved én ad gangen at lede dem mod en beholder med springhaler (små vingeløse insekter, som myrerne spiser).

Selvom de korttornede stikmyrer i gennemsnit tilbragte en tredjedel mindre tid i beholderen end de sorte havemyrer, havde den tre gange så ofte aggressiv kontakt med springhalerne og dræbte næsten syv gange så mange. 

Så de korttornede stikmyrer er i højere grad et rovdyr, men fordi M. rubra bor på udsatte steder, er der større risiko for, at denne myreart bliver angrebet. 

Vi kan ikke bebrejde dem for at forsvare sig selv.

Lever ulastelige liv under jorden

De sorte havemyrer er for små til at give et smertefuldt bid og har ingen brod. De fleste myrer skader os ikke, medmindre vi truer dem.

De kan dog skade afgrøder. Røde myrer kan for eksempel ødelægge køkkenhaven - de bruger bladlus som en slags kæledyr og spiser deres sukkerholdige sekreter.

Så de kan invadere et hus, stjæle maden og ødelægge køkkenhaven - men størstedelen af de britiske myrer lever ulastelige liv under jorden som jordbundsarkitekter i komplekse samfund.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk