Terrassevarmer, bål eller infrarøde stråler? Sådan holder du dig varm udendørs på bæredygtig manér
Udendørsopvarmning med omtanke for miljøet. Hvad er det bedste valg?
Terrassevarmer bål kul trækul ildsted kulde kold varme velbehag

Almindelige terrassevarmere er enormt ineffektive, fordi en stor del af varme simplethen forsvinder ud i den blå luft. Hvad skal vi så vælge i stedet? (Foto: Shutterstock)

Almindelige terrassevarmere er enormt ineffektive, fordi en stor del af varme simplethen forsvinder ud i den blå luft. Hvad skal vi så vælge i stedet? (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

I løbet af sommeren var det en fornøjelse at sidde udendørs i de lune sommeraftner på fortovscafeerne eller i haven.

Men nu da temperaturen er dalet, og COVID-restriktionerne atter sætter sine begrænsninger, er det straks sværere at socialisere udendørs.

Almindelige terrassevarmere er enormt ineffektive, fordi en stor del af varmen simplethen forsvinder ud i den blå luft, da hverken vægge eller loft holder på den.

Så hvordan kan vi holde os varme udendørs uden at sætte et kæmpe CO2-aftryk?

Kommer med et stort men: Ild

Den mest enkle udendørs opvarmningsløsning er et bål eller ildsted. Begge løsninger, som er meget populære, er også meget forurenende.

Mængden af varme kan også variere, afhængigt af hvor koncentreret energien er i brændstoffet, samt hvor meget vand der er i træet.

  • Tørret brænde har kun en brændværdi (mål for den energi som frigøres ved forbrænding, som angives i enheden kilojoule (kJ)) på omkring 15 megajoule (MJ) per kilo.
  • Trækul, som vejer mindre og er renere, har en effektivitet på omkring 30 MJ per kilo. 
  • Kul har en effektivitet på 25 MJ per kilo.

Et udendørs ildsted hjælper brændstoffet til at brænde varmere og udlede mindre CO2, men de kan være dyre, og ydeevnen varierer i forhold til træets kvalitet og tørhed.

7 millioner for tidlige dødsfald er hvert år knyttet til partikler

Selv hvis vi ser bort fra omkostningerne og CO2-udledningen, har vi stadig problemer med, at træ, kul og trækul alle producerer en masse støvpartikler. 

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, estimerer, at omkring 7 millioner for tidlige dødsfald hvert år er knyttet til partikler.

Især os fra brændeovne er farlig og bidrager og en stor bidragyder til dårlig luftkvalitet.

Når vi brænder træ i et bål, producerer det mere af de skadelige partikler, end hvis vi brænder kul. Jo vådere træet er, desto mere røg bliver der produceret.

Terrassevarmer bål kul trækul ildsted kulde kold varme velbehag

Terrassevarmerne kan gøre det behageligt at sidde udenfor på en småkold aften takket takket være deres varme glød kombineret med en behagelig opvarmningseffekt. De er dog meget kontroversielle, da de hovedsagelig kører på fossile brændstoffer. (Foto: Shutterstock)

Kan terrassevarmere overhovedet være grønne? 

Terrassevarmerne kan gøre det behageligt at sidde udenfor på en småkold aften takket takket være deres varme glød kombineret med en behagelig opvarmningseffekt.

De er dog meget kontroversielle, da de hovedsagelig kører på fossile brændstoffer.

Fordi varmen fra dem stort set forsvinder ud i den blå luft, repræsenterer de en ekstravagant anvendelse af disse CO2-rige brændstoffer.

Og mens terrassevarmerne varmer dig, varmer den samtidigt luften og området omkring dig - så en masse energi går til spilde.

Alternativer er stadig energimæssigt ineffektive

Den gasdrevne terrassevarmer, der varmer dig i løbet af et par timer, bruger muligvis hele 108 MJ, mens den udleder 3 kilogram CO2

Til sammenligning bruger et tilsvarende, men mere effektivt elektrisk system kun 20 procent af den energi.

Det elektriske system er desuden billigere drift og producerer mindre end 1 kilo CO2.

Der findes grønnere alternativer, som eksempelvis varmere drevet af biogas eller bioetanol fra affald, der brænder rent, og som ikke gør brug af fossile brændstoffer.

Disse alternativer er dog stadig energimæssigt ineffektive.

Infrarøde varmere varmer personer, ikke omgivelserne

I modsætning til andre varmere, der opvarmer luften omkring os, fungerer infrarøde varmeapparater ved at rette infrarød stråling direkte mod 'målet'.

Det er mere effektivt i udendørs omgivelser, og effekten er øjeblikkelig, så snart varmeren er optændt. Så langt, så godt.

Problemet er, at infrarøde varmere kun opvarmer de umiddelbare omgivelse - alt det som varmestrålen møder på sin vej. Alt det andet forbliver koldt.

Det betyder, at arme, ansigt og krop føler sig godt tilpas, mens vi stadig fryser om ben og fødder under bordet. 

Denne følelse er forværret af, at blodgennemstrømningen til vores hænder og fødder bliver reduceret, så vi fryser endnu mere om fødderne.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Få varmen - CO2-bevidst

Termisk komfort handler om mere end blot varme.

Vi behøver ikke at fyre brændstof af at få os til at føle os varme.

Vi kunne bruge en effektiv infrarød varmelegeme kombineret med andre justeringer for at forbedre vores tilfredshed med temperaturen i vores omgivelser generelt.

Ved at skabe den rette stemning og reducere træk, der fjerner det varme luftlag umiddelbart omkring huden, føler vi, at vi fryser mindre.

Belysning gør også en forskel; dagslys har effekt på vores opfattelse af, hvor meget vi fryser.

Varme fødder giver velvære

At varme de kolde fødder har en uforholdsmæssig stor effekt på vores følelse af velvære.

Vi oplever nemlig glæde, når vi går fra at fryse til at føle varme igen.

Inden for videnskaben taler man om ‘spatial alliesthesia' som benævnelse for dette fænomen.

En varmer placeret under bordet på en kold dag leverer en behagelig hyggefølelse, som øger velværet og gør, at vi fryser knap så meget.

Hvad bør du så vælge?

Når jeg bliver spurgt om den bedste måde at holde sig varm udendørs, er mit råd som miljøforsker at tage et ekstra lag tøj på - eller måske bare blive indendørs.

Men alt er jo vendt på hovedet i øjeblikket, og vi kommer nok til at tilbringe en stor del af tiden udendørs i den friske luft i forbindelse med sociale aktiviteter.

Og med et stramt CO2-budget bliver det formentlig under en infrarød varmer.

Sharon George hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.