I løbet af sommeren var det en fornøjelse at sidde udendørs i de lune sommeraftner på fortovscafeerne eller i haven.

Men nu da temperaturen er dalet, og COVID-restriktionerne atter sætter sine begrænsninger, er det straks sværere at socialisere udendørs.

Almindelige terrassevarmere er enormt ineffektive, fordi en stor del af varmen simplethen forsvinder ud i den blå luft, da hverken vægge eller loft holder på den.

Så hvordan kan vi holde os varme udendørs uden at sætte et kæmpe CO₂-aftryk?

Kommer med et stort men: Ild

Den mest enkle udendørs opvarmningsløsning er et bål eller ildsted. Begge løsninger, som er meget populære, er også meget forurenende.

Mængden af varme kan også variere, afhængigt af hvor koncentreret energien er i brændstoffet, samt hvor meget vand der er i træet.

• Tørret brænde har kun en brændværdi (mål for den energi som frigøres ved forbrænding, som angives i enheden kilojoule (kJ)) på omkring 15 megajoule (MJ) per kilo.
• Trækul, som vejer mindre og er renere, har en effektivitet på omkring 30 MJ per kilo. 
• Kul har en effektivitet på 25 MJ per kilo.

Et udendørs ildsted hjælper brændstoffet til at brænde varmere og udlede mindre CO₂, men de kan være dyre, og ydeevnen varierer i forhold til træets kvalitet og tørhed.

7 millioner for tidlige dødsfald er hvert år knyttet til partikler

Selv hvis vi ser bort fra omkostningerne og CO₂-udledningen, har vi stadig problemer med, at træ, kul og trækul alle producerer en masse støvpartikler. 

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, estimerer, at omkring 7 millioner for tidlige dødsfald hvert år er knyttet til partikler.

Især os fra brændeovne er farlig og bidrager og en stor bidragyder til dårlig luftkvalitet.

Når vi brænder træ i et bål, producerer det mere af de skadelige partikler, end hvis vi brænder kul. Jo vådere træet er, desto mere røg bliver der produceret.

Terrassevarmerne kan gøre det behageligt at sidde udenfor på en småkold aften takket takket være deres varme glød kombineret med en behagelig opvarmningseffekt. De er dog meget kontroversielle, da de hovedsagelig kører på fossile brændstoffer. (Foto: Shutterstock)

Kan terrassevarmere overhovedet være grønne? 

Terrassevarmerne kan gøre det behageligt at sidde udenfor på en småkold aften takket takket være deres varme glød kombineret med en behagelig opvarmningseffekt.

De er dog meget kontroversielle, da de hovedsagelig kører på fossile brændstoffer.

Fordi varmen fra dem stort set forsvinder ud i den blå luft, repræsenterer de en ekstravagant anvendelse af disse CO₂-rige brændstoffer.

Og mens terrassevarmerne varmer dig, varmer den samtidigt luften og området omkring dig - så en masse energi går til spilde.

Alternativer er stadig energimæssigt ineffektive

Den gasdrevne terrassevarmer, der varmer dig i løbet af et par timer, bruger muligvis hele 108 MJ, mens den udleder 3 kilogram CO₂. 

Til sammenligning bruger et tilsvarende, men mere effektivt elektrisk system kun 20 procent af den energi.

Det elektriske system er desuden billigere drift og producerer mindre end 1 kilo CO₂.

Der findes grønnere alternativer, som eksempelvis varmere drevet af biogas eller bioetanol fra affald, der brænder rent, og som ikke gør brug af fossile brændstoffer.

Disse alternativer er dog stadig energimæssigt ineffektive.

Infrarøde varmere varmer personer, ikke omgivelserne

I modsætning til andre varmere, der opvarmer luften omkring os, fungerer infrarøde varmeapparater ved at rette infrarød stråling direkte mod 'målet'.

Det er mere effektivt i udendørs omgivelser, og effekten er øjeblikkelig, så snart varmeren er optændt. Så langt, så godt.

Problemet er, at infrarøde varmere kun opvarmer de umiddelbare omgivelse - alt det som varmestrålen møder på sin vej. Alt det andet forbliver koldt.

Det betyder, at arme, ansigt og krop føler sig godt tilpas, mens vi stadig fryser om ben og fødder under bordet. 

Denne følelse er forværret af, at blodgennemstrømningen til vores hænder og fødder bliver reduceret, så vi fryser endnu mere om fødderne.

Få varmen - CO₂-bevidst

Termisk komfort handler om mere end blot varme.

Vi behøver ikke at fyre brændstof af at få os til at føle os varme.

Vi kunne bruge en effektiv infrarød varmelegeme kombineret med andre justeringer for at forbedre vores tilfredshed med temperaturen i vores omgivelser generelt.

Ved at skabe den rette stemning og reducere træk, der fjerner det varme luftlag umiddelbart omkring huden, føler vi, at vi fryser mindre.

Belysning gør også en forskel; dagslys har effekt på vores opfattelse af, hvor meget vi fryser.

Varme fødder giver velvære

At varme de kolde fødder har en uforholdsmæssig stor effekt på vores følelse af velvære.

Vi oplever nemlig glæde, når vi går fra at fryse til at føle varme igen.

Inden for videnskaben taler man om ‘spatial alliesthesia' som benævnelse for dette fænomen.

En varmer placeret under bordet på en kold dag leverer en behagelig hyggefølelse, som øger velværet og gør, at vi fryser knap så meget.

Hvad bør du så vælge?

Når jeg bliver spurgt om den bedste måde at holde sig varm udendørs, er mit råd som miljøforsker at tage et ekstra lag tøj på - eller måske bare blive indendørs.

Men alt er jo vendt på hovedet i øjeblikket, og vi kommer nok til at tilbringe en stor del af tiden udendørs i den friske luft i forbindelse med sociale aktiviteter.

Og med et stramt CO₂-budget bliver det formentlig under en infrarød varmer.

Sharon George hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.