Sommerfugl gemmer på en vild og eventyrlysten livshistorie
Tidselsommerfuglen, som i disse dage er på vej mod Danmark, er lidt af en globetrotter. Den flyver mere end 10.000 kilometer for at finde de bedste betingelser for at lægge æg.

Årets første voksne dagsommerfugl er for mange et af de mest velkomne forårstegn, og det er ofte vores nationalsommerfugl, nældens takvinge (Aglais urticae), som lokkes frem på en særligt solrig dag.

Den er en af de få danske dagsommerfugle, der overvintrer som voksen, og i særligt varme forår kan de være fremme allerede i første halvdel af marts.

Enkelte individer kan ses endnu tidligere, hvis de er blevet forstyrret i de udhuse, kældre og lignende, hvor de ofte overvintrer.

De fleste danske arter af dagsommerfugle tilbringer vinteren i larvestadiet, og de skal have afsluttet den sidste del af deres vækstperiode og gennemgå puppestadiet, inden de voksne individer kommer frem i maj eller juni.

Enkelte danske dagsommerfugle kan imidlertid slet ikke overvintre her i landet, fordi hverken deres æg, larver, pupper eller voksne tåler frost.

De regnes dog stadig for danske, fordi de hvert år kommer flyvende hertil sydfra, og fordi de kan nå at producere en ny sommerfugle-generation, mens de er i Danmark.

Tidselsommerfuglen (Vanessa cardui) hører til denne gruppe af trækkende dagsommerfugle. Det har vist sig, at den gemmer på en livshistorie, som er mindst lige så spændende som den meget kendte amerikanske monarksommerfugl (Danaus plexippus). 

Monarksommerfuglens vandring er på tusinder af kilometer fra overvintringsstederne i Mexico nordpå til det sydlige Canada – og tilbage til Mexico i løbet af efteråret. Rejsen tager flere generationer og styres af et indre kompas.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Fra Afrika til Lapland

Tidselsommerfuglen er en af de mest vidt udbredte dagsommerfugle og kan findes på alle kontinenter, undtagen Sydamerika og Antarktis, ligesom den forekommer på en række isolerede øer, herunder Hawaii.

Arten har en meget bred vifte af værtsplanter, men den lægger især sine æg på forskellige arter af tidsler, burre, bynke og mange andre kurvblomster.

Det har været antaget, at de vestpalæarktiske – det vil sige fra Sahara i syd til Svalbard i nord – tidselsommerfugle i hele perioden fra oktober til marts holder sig til de varme områder omkring Middelhavet.

Ny forskning baseret på isotopanalyser af voksne tidselsommerfugle har imidlertid vist, at selvom en stor andel individer utvivlsomt overvintrer i middelhavsområdet, modtager denne region en betydelig tilflyvning af tidselsommerfugle fra tropisk Afrika i vintermånederne, før tidselsommerfuglene flyver videre til Europa om foråret.

Nogle af tilflyverne fra tropisk Afrika yngler tilsyneladende i Nordafrika, mens andre flyver direkte videre til Sydeuropa.

Resultater tyder på, at op mod halvdelen af de tidselsommerfugle, der forekommer i visse dele af middelhavsområdet om foråret, kommer fra tropisk Afrika syd for Sahara.

Fra vinterens yngleområder i Afrika og Mellemøsten går vandringen nordover til langt nord for polarcirklen – en enkelt gang er tidselsommerfuglen nået helt til Svalbard – inden trækket går tilbage om efteråret.

Denne vandring, som i alt strækker sig over mere end 10.000 km, udføres ikke i sin helhed af enkelte individer, men fordeles på helt op til seks generationer for en komplet cyklus.

Nældens takvinge (Aglais urticae)

Dette er Danmarks nationalsommerfugl, Nældens takvinge (Aglais urticae), der overvintrer på mørke, kølige steder som for eksempel i udhuse eller brændestabler eller på lofter og i kældre. (Foto: Shutterstock)

Verdens længst dokumenterede rejse af et insekt

Forårstrækket har været almindeligt kendt, men uden egentlig videnskabeligt belæg, da tidselsommerfuglen følger med det fremskridende europæiske forår, som byder på friske værtsplanter for larverne.

Hvor sommerfuglene blev af om efteråret har længe været ét af de store mysterier inden for sommerfugle-migrationsforskning. At de drog sydpå var kun en formodning.

Den formodning kunne først testes, efter at forskere på den britiske forskningsinstitution Rothamsted Research begyndte at benytte radar til at registrere insekter i luftrummet over England omkring år 2000.

Radarmålingerne blev kombineret med et stort anlagt citizen science-projekt i 2009, som ledte til opdagelsen, at tidselsommerfuglene har et veldefineret efterårstræk.

Da hovedparten af rejsen foregår 500 meter over jordoverfladen, eller endnu højere, var de mange sommerfugles rejse hidtil gået stort set upåagtet hen.

Det er sidenhen blevet bekræftet gennem feltobservationer og isotopanalyser, at tidselsommerfuglene om efteråret ikke blot flyver fra Europa til Nordafrika, men enkelte når hele vejen til tropisk Afrika syd for Sahara.

I modsætning til forårstrækket er efterårstrækket ikke delt op på et antal generationer, men foretages i ét stræk. En rejse på over 4.000 km, som derved er den længst dokumenterede migration af enkeltindivider inden for insekter.

Ved at holde sig i de højere luftlag kan tidselsommerfuglene udnytte sydgående vinde og opnå hastigheder på helt op til 50 km/t.

Storplettet perlemorsommerfugl (Issoria lathonia)

Storplettet perlemorsommerfugl (Issoria lathonia) er den mest udbredte perlemorsommerfugl i Danmark. (Foto: Shutterstock)

26 millioner sommerfugle fløj fra England

Året 2009 var godt for tidselsommerfuglen i Europa. På basis af radarmålinger blev det estimeret, at 11 millioner individer af tidselsommerfugl var fløjet fra det europæiske fastland til England for at yngle.

Det resulterede i en ny generation i august, som nåede at få endnu en generation på vingerne i oktober, så imponerende 26 millioner individer kunne forlade landet i løbet af efteråret.

Var 2009 et godt år, så kan mange nok huske, at 2019 var exceptionelt. I sidste halvdel af maj begyndte tidselsommerfuglene at vælte ind over Danmark, og det blev skønnet, at op mod en halv milliard tidselsommerfugle fandt vej til Danmark (se også her og her).

Sommerfuglens indre kompas

Vi mangler stadig at undersøge de mekanismer, som styrer tidselsommerfuglens årlige vandring.

Hvordan ved de forskellige generationer, at de skal flyve mod nord om foråret og sydpå om efteråret? Hvordan finder de vej?

Formodentlig orienterer tidselsommerfuglen sig omtrent som den mere velstuderede monark, som styrer efter et indre kompas.

Lysfølsomme nerveceller i både antennerne og i den centrale del af monarkens hjerne koordinerer deres sanseindtryk med information fra øjnene, så Solens stilling i forhold til tidspunktet på dagen kan registreres og anvendes ved navigeringen.

Ny forskning tyder på, at dette bliver yderligere kombineret med en evne til at registrere det svage magnetiske felt fra Jorden.

Okkergul randøje (Coenonympha pamphilus

Okkergul randøje (Coenonympha pamphilus) er en af Danmarks mindste dagsommerfugle. Den er udbredt over det meste af Danmark. (Foto: Shutterstock)

Lige imellem en honningbi og en bananflue

Vi ved stadig meget lidt om insekthjerners anatomi og funktion, som af gode grunde er umådelig meget mindre end en menneskehjerne.

Honningbiens hjerne, som er en af de mest komplekse insekthjerner, indeholder cirka én million nerveceller.

Bananfluer har ’kun’ 250.000 nerveceller i deres hjerne, og det må forventes, at en sommerfuglehjernes størrelse ligger et sted derimellem.

Vi står stadig på tærsklen til at forstå, hvordan meget kompleks adfærd, som de målrettede vandringer hos monark og tidselsommerfugl, kan styres af så relativt få hjerneceller.

I de to bokse under artiklen giver vi henholdsvis tips til, hvordan du selv kan lokke sommerfugle til, samt et overblik over almindelige danske sommerfugle. Du kan desuden se flere billeder af de danske sommerfugle i galleriet øverst i artiklen. 

Sådan lokker du sommerfugle til

Vil du gerne have flere sommerfugle i din have, i din gård eller på din altan? Så er her et par tips, der kan lokke mange forskellige sommerfugle til:

1) Plant mange forskellige blomsterplanter som nektarkilder til de voksne. Vælg gerne danske arter, eksempelvis hjortetrøst, judaspenge, knopurt, merian, rejnfan, røllike, slangehoven, og sødskærm, og gerne med forskellig blomstringstid, så sæsonen bliver lang. Haveplanter som asters, blåpude, hjertespand, lavendel, mynte, sommerfuglebusk, tidselkugle og timian er også gode.

2) Lad vilde foderplanter vokse til larverne (ærteblomster, brændenælder, tidsler, korsblomster med flere).

3) Sørg for pladser med læ og sol. Dagsommerfugle foretrækker at suge nektar fra soleksponerede blomster.

4) Undgå insektgifte. Lad edderkopper, svirrefluer, guldøjer, rovmider, mejser og sangfugle regulere dine bladlus, kålorme, stikmyg, trips og andre såkaldte skadelige insekter.

5) Begræns mængden af gødning. Mange af de planter, der er gode for sommerfuglene og deres larver, trives bedst på jord, der ikke er fyldt med næring.

Overblik over almindelige danske dagsommerfugle

Herunder – og i billederne i artiklen – finder du en (ufuldstændig) oversigt over nogle af de mest almindelige danske sommerfugle.

Admiral (Vanessa atalanta). Endnu en art, der ligesom tidselsommerfuglen trækker til Danmark fra Middelhavsområdet om foråret, og retur om efteråret. Trækmønstret er imidlertid ikke så godt undersøgt. Larven lever på brændenælder.

Almindelig blåfugl (Polyommatus icarus). Som navnet antyder, er det Danmarks almindeligste blåfugl. Den træffes på de fleste tørre, blomsterrige steder og kan forveksles med flere andre blåfugle.

Aurora (Anthocharis cardamines). Overvintrer som pupper, og når de klækker i midten eller i slutningen af april, er det et sikkert tegn på, at foråret er godt i gang. Larven spiser korsblomster som engkarse og løgkarse.

Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni). Overvintrer også som voksen, men den holder sig til skov og krat og kommer derfor ikke på vingerne før sent i februar eller mere normalt sidst i marts. Det er især hannerne med de citrongule vinger, vi lægger mærke til, når de i hastig flugt søger efter de duftsignaler, hunnen udsender fra særlige kirtler i bagkroppen.

Dagpåfugleøje (Aglais io). En af vores mest karakteristiske dagsommerfugle, der ligesom nældens takvinge overvintrer som voksen omkring vores boliger. Et andet fællestræk med nældens takvinge er, at larven lever på stor nælde ('brændenælder'). Den voksne dagpåfugleøje kan frembringe en hvæsende lyd ved at gnide bagvingerne mod forvingerne.

Engrandøje (Aphantopus hyperantus). Hører sammen med græsrandøje til Danmarks talrigeste og mest udbredte dagsommerfugle. De voksne er aktive fra den tidlige morgen og besøger de fleste af havens nektarproducerende blomster. Larverne lever af græsser.

Græsrandøje (Maniola jurtina). Lige så udbredt og almindelig som engrandøje. Larverne lever af græsser.

Lille ildfugl (Lycaena phlaeas). Karakteristisk med de gyldent skinnende, orange forvinger med sorte pletter og grålig kant. Udbredt over det meste af Danmark på lysåbne steder. Larven foretrækker almindelig syre og rødknæ.

Nældens takvinge (Aglais urticae). Danmarks nationalsommerfugl. Overvintrer som voksent individ på mørke, kølige steder i og omkring vores boliger, for eksempel i udhuse eller brændestabler eller på lofter og i kældre, så kan de blive aktive året rundt, hvis temperaturen omkring dem stiger.

Nældesommerfugl (Araschnia levana). Udbredt og almindelig i løvskove på Øerne og i Østjylland. Forekommer i to vidt forskellige generationer: en orange forårsgeneration med sortbrune pletter, og en mørkebrun sommergeneration med hvide pletter og bånd. Larven lever på brændenælder.

Okkergul randøje (Coenonympha pamphilus). En af Danmarks mindste dagsommerfugle, der er udbredt over det meste af landet. Larven lever af forskellige græsarter og især fåresvingel.

Skovblåfugl (Celastrina argiolus). Ligesom aurora overvintrer skovblåfugl som pupper. Den svinger i hyppighed, men er blevet mere almindelig, specielt i haver i de seneste årtier. Den kendes fra andre blåfugle på de lyse, ensfarvede vinger med enkelte sorte pletter (se billede nedenfor).

Stor og lille kålsommerfugl (Pieris brassicae og P. rapae). Kålsommerfuglene er med deres hvide og sorte farver letgenkendelige og almindelige over hele Danmark. Larverne lever på korsblomster (kål, raps, sennep) og ophober sennepsolier i kroppen, hvilket gør både larverne og de voksne stærkt ildesmagende.

Storplettet perlemorsommerfugl (Issoria lathonia). Den mest udbredte perlemorsommerfugl i Danmark, men den svinger meget i hyppighed. Larverne lever på almindelig stedmoderblomst.

Kilder: Danmarks Dagsommerfugle (Michael Stolze, Gyldendal, 1996), ’Nationalnyckeln till Sveriges Flora och Fauna’, ArtDatabanken. Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 2.0

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.


Det sker