Russisk-europæisk tilnærmelse på forsøgsdyrsområdet
Ivan Pavlov forsøg Rusland Videnskab Blog

Rusland har en lang historie med dyreforsøg, for eksempel Ivan Pavlovs klassiske betingning af hunde. Ivan Pavlov 1934 (Foto: Creative Commons for Wikimedia Commons)

Rusland har en lang historie med dyreforsøg, for eksempel Ivan Pavlovs klassiske betingning af hunde. Ivan Pavlov 1934 (Foto: Creative Commons for Wikimedia Commons)

Russisk forskning med forsøgsdyr har en lang og stolt historie. Mest kendt er nok den russiske psykolog Ivan Pavlovs forsøg med klassisk betingning hos hunde, ligesom også opsendelsen af hunden Laika i 1957 huskes af mange. Mindre kendt er måske Élie Metchnikoff, der fik Nobelprisen (ligesom Ivan Pavlov havde gjort det få år før) i fysiologi og medicin for at beskrive makrofagens rolle i immunforsvaret hos søstjerner.

Alligevel har kun få vestlige forskere indsigt i forsøgsdyrenes forhold i Rusland, men det ændrer sig nok fremover. Ihvertfald er det russiske forsøgsdyrsforbund (kaldet RUS-LASA) netop blevet optaget i det europæiske forsøgsdyrsforbund (kaldet FELASA).

Det blev annonceret for nogle dage siden på en forsøgsdyrskonference, der helt symbolsk holdes i den mest vestlig-prægede russiske storby, nemlig Sankt Petersborg. På konferencen deltog forskere fra både Rusland og resten af verden, og temaet var forsøgsdyrenes velfærd.

Ny organisation inden for dyreforsøg

RUS-LASA er en forholdsvis ny organisation, der blev stiftet i 2011 og som allerede året efter søgte international medlemskab. Med sin nye status som europæisk medlem vil de russiske dyrlæger og forsker i RUS-LASA nu arbejde hen imod en harmonisering af lovgivningen, så den kommer til at ligne den europæiske. Det kan betyde store ændringer for forskerne, der hidtil har været underlagt en lovgivning, der blev vedtaget allerede i 1973 – altså tilbage i Sovjettiden.

Til sammenligning er den europæiske lovgivning flere gange siden blevet revideret – senest i 2010, da EU-parlamentet vedtog en ny og ret omfattende lovgivning for forsøgsdyr, som EU-medlemslandene siden da har implanteret.

Jeg havde selv fornøjelsen af at undervise i forsøgsdyrsvidenskab på universitetet i Arkhangelsk i det nordlige Rusland i 2003. Dengang var der mangel på lægemidler, blandt andet bedøvelsesmidler og smertestillende medicin, til forsøgsdyrene, men de russiske forskere var allerede dengang meget interesseret i, hvordan de kunne forbedre forholdene for forsøgsdyrene.

Indflydelse skal opbygges i Rusland

RUS-LASA, der har banet vejen for medlemsskabet gennem flere internationale møder og kursusvirksomhed rundt omkring i Rusland, vil arbejde på en harmonisering af forsøgsdyrslovgivningen i Rusland, hvilket selvsagt kræver velvilje fra lovgiverne i Moskva. Blandt andet mangler der regler for sundhedsstatus af forsøgsdyrene, da smitsomme sygdomme både kan true dyrenes velfærd og have indflydelse på forskningsresultaterne.

I Europa er der mange års tradition for samarbejde mellem FELASA og lovgiverne i EU-parlamentet, således at FELASA har haft afgørende indflydelse på udformningen af den europæiske lovgivning. Prisen i Europa har desværre været en øget bureaukrati. Vi må så håbe, at det lykkes RUS-LASA at forbedre forsøgsdyrenes forhold, men uden at forskerne bliver pålagt helt så meget papirarbejde, som det er tilfældet i EU-landene.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk