Om Homo floresiensis – også kendt som ’Hobbitterne’
homo floresiensis ny art

Forskerne mener, at Hobbitterne så således ud, da de levede tilbage i år 38.000-13.000 før vor tidsregning. (Foto: Cicero Moraes et alii, Wikimedia Commons)

Forskerne mener, at Hobbitterne så således ud, da de levede tilbage i år 38.000-13.000 før vor tidsregning. (Foto: Cicero Moraes et alii, Wikimedia Commons)

Homo floresiensis er en forhistorisk menneskeart, som populært har fået tilnavnet 'Hobbitterne', fordi de var meget små.

Fossile fund af Hobbitterne blev opdaget i 2003 i kalkstenshuler på den afsides ø Flores (deraf navnet) i Indonesien.

De anslås at have levet i slutningen af den Pleistocene periode fra 38.000-13.000 år før tidsregning.

Fundet bestod af fossiler af en menneske-lignende art med en lille krop og en lille hjerne, og der har siden været en diskussion af, om dette var en selvstændig art, eller om det var en dværg-agtig udgave af det moderne menneske, som led af en vækst-hæmmende sygdom – Microcephaly – der resulterede i usædvanligt små kranier.

Analyser tyder på, at Hobbitterne kun blev ca. 106 cm høje. Det er væsentligt lavere end Central- og Sydafrikanske pygmæer, samt pygmæer fra Andamanerne og Filippinerne, som blev nærmere blev 150 cm høje.

Den lille frue af Flores

Et af fundene var et usædvanligt velbevaret skelet fra en kvinde, der fik tilnavnet 'Little Lady of Flores' (Den lille frue af Flores) eller 'Flo'.

Det inkluderede hovedskal, kæbe, arme, hænder, ben og fødder, hvilket gjorde det muligt at analysere knoglebygningen med henblik på en sammenligning med det moderne menneske.

En analyse af kraniets størrelse viste en kapacitet på ca. en tredjedel af det moderne menneske, hvilket svarer til chimpansen eller andre tidligere menneske-arter fra det østlige og sydlige Afrika.

Statistiske analyser af hjernekapaciteten for de forskellige menneskearter viser, at Hobbitterne tilhører en gruppe af forhistoriske arter, der både adskiller sig fra det moderne menneske og fra de afrikanske Mikrocefale (små kranier) grupper.

Denne analyse tyder altså på, at Hobbitten udgør sin egen tidlige art.

Udgør højst sandsynligt sin egen art

Også Hobittens fødder adskiller sig fra det moderne menneskes og minder mere om visse af de afrikanske abers.

Foden er usædvanlig lang i forhold til lår og skinneben, og er dermed mere abelignende end menneskelignende.

De samlede analyser af Hobittens skeletdele åbner således for den mulighed, at H. floresiensis stammer fra en anden forfader end det moderne menneskes; en mere primitiv menneskeart, som indvandrede til Sydøstasien, og tyder på, at Hobbitten udgør sin egen art.  

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.