Østgrønlandske narhvaler er på kanten af udryddelse
Andelen af hunner og unger i en narhvalbestand i Østgrønland er faldet i en årrække. Det kan få uoprettelige konsekvenser for den lille bestand.
Gruppe af narhvaler (fra Vestgrønland) bestående mest af hanner med tand, to hunner og en unge

Gruppe af narhvaler (fra Vestgrønland) bestående mest af hanner med tand, to hunner og en unge. (Foto: Carsten Egevang)

Gruppe af narhvaler (fra Vestgrønland) bestående mest af hanner med tand, to hunner og en unge. (Foto: Carsten Egevang)

I Grønland spiser man hvaler. Både store og små hvaler indtager jævnligt de grønlandske middagsborde. Sådan har det været i mange hundrede år.

Der er en stærk tradition forbundet med at spise hvaler i Grønland. Huden (mattak), især fra narhvalen, er i høj kurs.

Den bliver serveret til konfirmationer, fødselsdage, bryllupper, og når der holdes ’kaffemik’ i de grønlandske hjem. Hvis man altså har råd.

For prisen på mattak er steget kraftigt og koster i 2022 cirka 500 kroner kiloet i supermarkedet.

Det gør fangsten af narhval særligt attraktiv for mange fangere i de små grønlandske bygder, da de økonomisk pressede fangere her rent faktisk har mulighed for at tjene gode penge på deres fangst.

I et studie viser vi, at der bliver færre og færre hunner og unge dyr i en narhvalbestand i Østgrønland.

Hvorfor det er tilfældet, hvor sort det ser ud for hvalerne, og hvordan vi måske kan nå at redde dem, vender jeg tilbage til.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvalkvoter overstiger videnskabelig rådgivning

Fangsten af narhvaler i Grønland er reguleret via kvoter, der skal sikre en bæredygtig udnyttelse.

Grønland er medlem af den internationale Nordatlantiske Havpattedyrkommission, som udfører den videnskabelige rådgivning om kvotestørrelsen.

Hvor mange hvaler, der hvert år må fanges, bestemmes dog i sidste ende af Grønlands Selvstyre.

Og kvoterne, der gives af Selvstyret, for en lille bestand af narhvaler i Scoresby Sund fjordsystemet i Østgrønland har i en årrække været højere end rådgivningen fra den Nordatlantiske Havpattedyrkommission.

En rådgivning, som efter 2019 har lydt på, at ingen narhvaler bør fanges i Scoresby Sund, hvis bestanden skal være sikret for fremtiden.

Selvstyret har siden 2019 gradvist reduceret kvoterne, men fangsten foregår stadig (se tabel herunder).

Narhvalkvoter for 2023 er netop blevet offentliggjort, hvor kvoten for Scoresby Sund er hævet fra den tidligere udmeldte kvote på 10 hvaler for 2023 til nu 20 hvaler.

En tabel viser kvoterådgivning, kvoter og faktisk narhvalfangst per år fra 2019 til 2023

Videnskabelig kvoterådgivning, kvoter og narhvalfangst per år fra 2019 til 2023. *Kvoten for 2022 var på 20 hvaler, dertil tilføjes yderligere en restkvote på 25 hvaler fra 2021. **Fangsttal for 2022 oplyst af Grønlands Selvstyre. (Tabel: Grønlands Naturinstitut. Oplysninger om kvoter og fangst stammer fra Grønlands Selvstyre).

De høje fangsttal viser sig nu ved, at bestanden bliver mindre, kun bestående af nogle få hundrede individer, og at der er færre hunner og unger end tidligere.

Der mangler hunner og unger

I et studie viser jeg og mine kolleger, at andelen af hunner og unge dyr falder i fangsten i Scoresby Sund.

Vores klare formodning – som bygger på analyser af 13 års data – er, at der simpelthen er færre af dem. Og det er skidt nyt for den lille bestands overlevelse.

I en sund narhvalbestand bør der nemlig være lige mange hunner og hanner, og cirka en tredjedel af bestanden bør være unge dyr.

Bestanden i Scoresby Sund ser efterhånden ud til at bestå mest af store, voksne hanner, og det er en udvikling, der kan vise sig svær at vende.

Uden hunner og unge dyr vokser bestanden nemlig ikke, og med fortsat fangst bliver der færre og færre dyr, før bestanden helt kollapser.

Når vi bruger vendinger som ’ser ud til’ og ’klare formodning’, handler det om, at vi ikke undersøger samtlige dyr i bestanden, men udelukkende den andel, der tages i fangsten, herunder dem der mærkes med satellitsender og sættes fri igen. Vi anser andelen fra fangsten, som at være repræsentative for, hvad der sker i hele bestanden.

Foto taget fra luften af havet ved Scoresby Sund, hvor en båd har fanget en narhval og dræbt den

Narhvalfangst i Scoresby Sund. (Foto: Eva Garde/Grønlands Naturinstitut) 

Sådan har vi gjort

I løbet af de sidste 13 år har vi indhentet og analyseret data fra både biologiske prøver fra narhvaler taget i fangsten i Scoresby Sund og fra fangernes egne fangstregistreringer.

Vi har også indsamlet biologisk information, eksempelvis kropslængde og køn, af narhvaler mærket med satellitsender i Scoresby Sund fjorden fra 2010 til 2019.

Det er den biologiske information og prøver samt fangstregistreringer, vi bygger vores studie på.

De data har vi brugt til at bestemme alder, vækst, formering og andelen af hunner og drægtige hunner i fangsterne.

Data viste en faldende andel af unge hvaler og en stigende andel af ældre hvaler.

Kropslængden (figur 1) af både hunner og hanner i fangsten samt længden af hannernes stødtand steg i perioden, hvilket afspejler, at der i de senere år er fanget flere store dyr.

En graf viser narhvalernes kropslængde stiger

Figur 1: Grafen viser, at narhvalernes kropslængde stiger signifikant (p ≤ 0.5) fra 2007 til 2019. Der indgår 75 hunner (rød) og 133 hanner (sort) i studiet. De markerede områder i rød og grå (konfidensintervallet) markerer, at vi er 95 pct. sikre på, at kropslængden befinder sig i disse områder. (Figur: Garde et al. 2022)

Sandsynligheden for at fange en hun faldt ligeledes (figur 2), mens sandsynligheden for at fange en drægtig hun viste et mindre, ikke signifikant fald.

En graf viser, at ældre narhvaler er sværere at fange

Figur 2: Grafen viser, at sandsynligheden for at fange en narhvalhun i et givent år falder signifikant (p ≤ 0.5) fra 2007 til 2019 (n = 636). Data fra biologisk information og prøver indsamlet af Grønlands Naturinstitut er den blå linje og data fra fangernes egne fangstregistreringer er den orange linje. De blå og orange områder markerer 95 pct. konfidensintervallet. (Figur: Garde et al. 2022)

Hunner og unger er lettere at fange

Fangerne i dette område bruger enten net til at fange narhvaler, eller de skyder hvalerne fra hurtigtgående motorbåde med riffel.

De hvaler, der er lettest at fange – typisk hunner og unger – er dem, der tages først.

Store, voksne hanner svømmer både hurtigere og har mere erfaring i at undvige fangernes kugler og net end de unge hvaler. En gravid hun er også langsommere end en voksen han.

Bedre er det ikke, når hun har fået ungen og ledsager den – hverken hunnen eller ungen kan matche hannernes fart og fleksibilitet i fangstsituationen.

Det er sandsynligvis derfor, vi ser den skæve fordeling af køns- og aldersgrupper i bestanden: Hunner og unger er simpelthen blevet overfanget i en årrække.

Det er lovligt at tage både hunner, unger og gravide hunner i den grønlandske fangst af narhvaler. Man kan godt kende forskel på hunner og hanner, eftersom narhvalhannen er indehaver af en meget lang stødtand, og hunnen ingen stødtand har.

Men når hannen svømmer, ses stødtanden dog ikke altid over vandoverfladen, og i en fangstsituation fra motorbåd kan det således være svært at skelne mellem køns- og aldersgrupper.

Det kan være lettere at skelne mellem hunner og hanner, når hvalerne tages fra kajak.

Kajak bruges dog kun i narhvalfangsten i nogle få områder i det sydlige Østgrønland og i Nordvestgrønland. Ikke i Scoresby Sund-fjorden. Det er kun i Østgrønland, hvor narhvaler regelmæssigt fanges i net.

Et foto taget fra luften viser en narhval, der slippes fri efter den er blevet satellitmærket

Satellitmærket narhval slippes fri i Scoresby Sund. (Foto: Rikke G. Hansen/Grønlands Naturinstitut)

En dyster fremtid for hvalerne

Udviklingen i bestanden med en faldende andel af hunner, en overrepræsentation af store hanner og mangel på kalve og ungdyr har skadelige og – i værste fald – uoprettelige konsekvenser for denne lille narhvalbestand.

I og med at narhvaler er meget stedfaste til bestemte fjorde, hvor de opholder sig sommeren igennem, kan et kollaps betyde, at Grønland for evigt mister bestanden i Scoresby Sund.

Dette har ikke kun betydning for økosystemet i området, men i høj grad for de mennesker, for hvem narhvalen er deres levevej og en stor del af deres kultur.

Vi står lige nu ved en skillevej. Hvis udviklingen skal have en mulighed for at blive vendt, kræver det handling nu i form af et flerårigt fangstforbud.

Vores modeller viser, at ved fortsat fangst af kun ganske få individer om året øges sandsynligheden for, at bestanden vil være udryddet om ganske få år (se hhv. side 26 og iv her).

Så længe fangsten fortsætter, selv med mindre kvoter, ser fremtiden derfor meget dyster ud for den lille bestand.

Mere om narhvalen

Narhvaler jager ved at udsende kliklyde og så lytte efter ekkoet (ekkolokalisering).

Hannen bliver 460 cm, mens hunnen er 400 cm lang.

I middelalderen troede man, at narhvalens tand var hornet fra en enhjørning. Kun hannen har den lange, spiralsnoede stødtand.

I Grønland inddeles narhvalerne i bestande, alt efter hvor de opholder sig om sommeren. I Vestgrønland er der to sommerbestande.

I Østgrønland findes også to sommerbestande, én i nord og én i syd. Bestanden i syd inddeles ydermere i tre under-bestande til forvaltningsbrug, hvoraf én opholder sig i Scoresby Sund.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk