Nye kort over den grønlandske havbund kan gøre fiskeriet mere effektivt og bæredygtigt
Kortene viser, hvad der gemmer sig på havbunden med en præcision på en meter, og hjælper fiskere med at undvige farlige klipper.
Grønland fiskeri fisk økosystemer bæredygtigt effektivt

3D-model af forskningsfartøjet 'Sanna', som kortlægger én af de grønlandske fjorde (skala er i meter). (Foto: Jukka Wagnholt, Grønlands Naturinstitut)

3D-model af forskningsfartøjet 'Sanna', som kortlægger én af de grønlandske fjorde (skala er i meter). (Foto: Jukka Wagnholt, Grønlands Naturinstitut)

Forestil dig et kort, der både giver fiskerne mulighed for at maksimere deres fiskeri-indsats og beskytter unikt dyreliv og økosystemer. Det er ikke bare en fjern drøm.

I et nyt studie viser vi, at vi nu kan skabe 3D-modeller og kort over havbunden med hidtil uset detaljegrad over store områder, som eksempelvis Diskobugten i Grønland. 

Det kan sikre en langsigtet og bæredygtig udnyttelse af Grønlands dyrebare hav-ressourcer.

Det er vigtigt for de grønlandske fiskere, vores økonomi og verden. Et af FN's mål for bæredygtig udvikling – Livet i havet – har blandt andet som ambition at skabe et sundt hav, hvor levesteder og økosystemer kortlægges og beskyttes.

95 procent af Grønlands eksportindtægter kommer fra havets ressourcer, hvoraf to tredjedele af disse indtægter kommer fra hellefisk og rejefiskeriet alene.

Derfor er et solidt kendskab til havbundens miljø afgørende for beslutningstagning og bæredygtig forvaltning.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvad gemmer sig på havbunden?

Det korte svar er havbundshabitater. De er afgørende for at forstå dynamikken i det marine økosystem og dets ressourcer.

Havbundshabitater er forskellige områder af havbunden, der er associeret med en bestemt art eller gruppe af arter, der ofte lever side om side som et samfund.

Disse habitater omfatter det naturlige miljø, som arterne lever i, og kan beskrives ved en bestemt type sediment.

Det kan være lavt eller dybt vand med et karakteristisk landskab.

Området bliver kortlagt stykke for stykke

Hvis en fisker er på udkig efter rejer eller helleflynder, så ved fiskeren, at disse arter forekommer ved bestemte forhold, som visse vanddybder og sedimenttyper samt i en vis afstand til land, og at disse forhold er deres habitater.

Hver sommer kortlægger jeg og andre forskere fra Grønlands Naturinstitut den grønlandske havbund stykke for stykke, med en præcision på 1 meter, takket være vores nye multistråle-ekkolod og et undervandsvideosystem.

Indtil videre har vi kortlagt omkring fem procent af den vestlige banke af den grønlandske havbund, og i år 2045 forudser vi, at vi vil være næsten færdige med at kortlægge dette område.

Selvfølgelig skal vi altid tage højde for systemfejl og datahuller, men heldigvis kan disse faktorer modelleres og interpoleres.

Grønland fiskeri fisk økosystemer bæredygtigt effektivt

Klippehabitat med svampe og søanemoner. (Foto: David Blockley, Grønlands Naturinstitut)

Som at se på Månens overflade

Forestil dig, at du er ude med din fiskekutter midt om natten. I det totale mørke holder du fokus på din ekkolodskærm, der pludselig viser et uventet fald på mere end en halv kilometer.

Stejle klipper under vandet er ikke bare fascinerende: De kan også beskadige bundudstyr og udgør derfor en stor fare for bundtrawl og fiskeri.

Derfor plotter vi dem ind og kortlægger dem som 'stejle klippeskråninger'.

Disse klippeskråninger er også unikke levesteder for rige kolonier af havdyr som koraller, svampe, søanemoner og deres slægtninge zoanthider, som kan betragtes som sårbare over for trawlfiskeri.

For mig er kortlægningen af havbunden som at se på Månens overflade - bortset fra at den er fuld af liv!

Højteknologi til bæredygtigt fiskeri

Vores nye, detaljerede kort over havbunden og dens beboere, skal fremme viden og regional udvikling i Grønland. 

Vores arbejde er i harmoni med den verdensomspændende bæredygtighedstendens i retning af 'god miljøtilstand' for hav-ressourcer.

Vores nye kort kan gavne kommercielt fiskeri ved at maksimere fiskeriindsatsen, samtidig med at de beskytter unikke områder med sårbart dyreliv og gydeområder.

Er vi klar til at indføre højteknologisk videnskab i det bæredygtige fiskeri i Grønland?

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Fakta om forskningen og metoderne
Grønland fiskeri fisk økosystemer bæredygtigt effektivt

Klippehabitat med zoanthid-svampesamfund. (Foto: Chris Yesson, Zoological Society of London)

Første studie: september 2018

  • Område: Diskobugten, det centrale Vestgrønland, 600 kvadratkilometer (cirka 30x20 kilometer)
  • Gear: Multistråle-ekkolod, bentisk videoslæde- og slipkamera, grab
  • Dataanalyser: Vanddybde, havbundsterræn, sedimentært miljø, bentisk megafauna
  • Datakvalitet: Data inddelt i et 10x10 meter opløsningskort
  • Resultater: Bentiske habitatkort, der viser detaljeret fordeling af to klasser af mudrede sedimenter, beboet af rejer og tre klasser af stenede sedimenter beboet af fauna, som søanemoner, svampe og koraller (eksempler på billede 2-3 i studiet)

Relevant litteratur: Krawczyk et al., 2021, Krawczyk et al., 2019, Krawczyk et al., 2019 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk