Forestil dig et kort, der både giver fiskerne mulighed for at maksimere deres fiskeri-indsats og beskytter unikt dyreliv og økosystemer. Det er ikke bare en fjern drøm.

I et nyt studie viser vi, at vi nu kan skabe 3D-modeller og kort over havbunden med hidtil uset detaljegrad over store områder, som eksempelvis Diskobugten i Grønland. 

Det kan sikre en langsigtet og bæredygtig udnyttelse af Grønlands dyrebare hav-ressourcer.

Det er vigtigt for de grønlandske fiskere, vores økonomi og verden. Et af FN's mål for bæredygtig udvikling – Livet i havet – har blandt andet som ambition at skabe et sundt hav, hvor levesteder og økosystemer kortlægges og beskyttes.

95 procent af Grønlands eksportindtægter kommer fra havets ressourcer, hvoraf to tredjedele af disse indtægter kommer fra hellefisk og rejefiskeriet alene.

Derfor er et solidt kendskab til havbundens miljø afgørende for beslutningstagning og bæredygtig forvaltning.

Hvad gemmer sig på havbunden?

Det korte svar er havbundshabitater. De er afgørende for at forstå dynamikken i det marine økosystem og dets ressourcer.

Havbundshabitater er forskellige områder af havbunden, der er associeret med en bestemt art eller gruppe af arter, der ofte lever side om side som et samfund.

Disse habitater omfatter det naturlige miljø, som arterne lever i, og kan beskrives ved en bestemt type sediment.

Det kan være lavt eller dybt vand med et karakteristisk landskab.

Området bliver kortlagt stykke for stykke

Hvis en fisker er på udkig efter rejer eller helleflynder, så ved fiskeren, at disse arter forekommer ved bestemte forhold, som visse vanddybder og sedimenttyper samt i en vis afstand til land, og at disse forhold er deres habitater.

Hver sommer kortlægger jeg og andre forskere fra Grønlands Naturinstitut den grønlandske havbund stykke for stykke, med en præcision på 1 meter, takket være vores nye multistråle-ekkolod og et undervandsvideosystem.

Indtil videre har vi kortlagt omkring fem procent af den vestlige banke af den grønlandske havbund, og i år 2045 forudser vi, at vi vil være næsten færdige med at kortlægge dette område.

Selvfølgelig skal vi altid tage højde for systemfejl og datahuller, men heldigvis kan disse faktorer modelleres og interpoleres.

Klippehabitat med svampe og søanemoner. (Foto: David Blockley, Grønlands Naturinstitut)

Som at se på Månens overflade

Forestil dig, at du er ude med din fiskekutter midt om natten. I det totale mørke holder du fokus på din ekkolodskærm, der pludselig viser et uventet fald på mere end en halv kilometer.

Stejle klipper under vandet er ikke bare fascinerende: De kan også beskadige bundudstyr og udgør derfor en stor fare for bundtrawl og fiskeri.

Derfor plotter vi dem ind og kortlægger dem som 'stejle klippeskråninger'.

Disse klippeskråninger er også unikke levesteder for rige kolonier af havdyr som koraller, svampe, søanemoner og deres slægtninge zoanthider, som kan betragtes som sårbare over for trawlfiskeri.

For mig er kortlægningen af havbunden som at se på Månens overflade - bortset fra at den er fuld af liv!

Højteknologi til bæredygtigt fiskeri

Vores nye, detaljerede kort over havbunden og dens beboere, skal fremme viden og regional udvikling i Grønland. 

Vores arbejde er i harmoni med den verdensomspændende bæredygtighedstendens i retning af 'god miljøtilstand' for hav-ressourcer.

Vores nye kort kan gavne kommercielt fiskeri ved at maksimere fiskeriindsatsen, samtidig med at de beskytter unikke områder med sårbart dyreliv og gydeområder.

Er vi klar til at indføre højteknologisk videnskab i det bæredygtige fiskeri i Grønland?

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.