Når søskende parrer sig
Puddel stamtavle indavl

Stamtavle er ikke kun anvendelige for hundeejere, der ønsker at gå til konkurrencer med deres firbenede venner. Faktisk er stamtavlerne med til at undgå indavl. (Foto: Shutterstock)

Stamtavle er ikke kun anvendelige for hundeejere, der ønsker at gå til konkurrencer med deres firbenede venner. Faktisk er stamtavlerne med til at undgå indavl. (Foto: Shutterstock)

Det er velkendt, at indavl – defineret som reproduktion mellem to genetisk beslægtede individer – medfører øget risiko for sygdom eller sterilitet hos afkommet.

Disse skadelige effekter kaldes indavlsdepression, og Darwin beskrev dette fænomen uden at kende den genetiske forklaring på, hvordan det opstår.

En af de bedst funderede hypoteser, der kan forklare indavlsdepression, tager udgangspunkt i, at alle individer besidder to genkopier for de fleste gener.

Alle gener består af DNA-kode, og i DNA-strengene er der konstant risiko for mutationer, altså små fejl i koden, som kan medføre fejl i de proteiner, som DNA'et koder for.

Naturlig selektion forsøger at undgå indavl

Disse genetiske fejl kan medføre alvorlige sygdomme, for eksempel blødersygdommen eller cystisk fibrose. De fleste fejl kommer dog som oftest ikke til udtryk, fordi individet besidder ét rask gen, som producerer det rigtige protein, samt ét muteret gen, som er skjult bag det raske gen.

Hvis for eksempel et søskendepar begge besidder ét muteret og ét rask gen, og de producerer afkom sammen, er der risiko for, at afkommet arver det muterede gen fra begge forældre og dermed udtrykker den sygdom, der er forbundet med mutationen.

Langt de fleste parringssystemer hos både planter, dyr og mennesker, fungerer sådan, at genetisk beslægtede individer ikke parrer sig med hinanden.

Det sker enten ved, at det ene køn udvandrer fra gruppen eller populationen, inden parringssæsonen går i gang, ved at der er et selv-uforenelighedsgen (hos planter), der forhindrer selvbefrugtning, eller ved at man forhindrer forældreskab mellem slægtninge ved at holde styr på stamtavlerne.

Der er altså massiv naturlig selektion imod indavl pga. indavlsdepression. I husdyrbrug gør man sig store anstrengelser for at undgå indavl ved nøje tilrettelagte avlsprogrammer, netop for at undgå indavlsdepression. Hos mennesker findes der dog kulturelle mønstre, der bryder med princippet imod indavl.

Mere indavl i nogle dele af verden

I nogle kulturer er det skik at indgå ægteskab mellem for eksempel fætre og kusiner, og i andre kulturer findes der meget små samfund, hvor ægteskab indgås mellem indbyggere, som er nært beslægtede, simpelthen fordi befolkningsgruppen er så lille, at indavl ikke kan undgås.

Man måler risikoen for indavl ved at se på graden af slægtskab mellem to individer. Et søskendepar deler således 50 % genkopier med hinanden og er beslægtet med en koefficient på 0,5, mens fætre og kusiner i gennemsnit deler 25 % genkopier og er beslægtet med en koefficient på 0,25.

I Nordeuropa findes der stort set ikke indavl, mens hvis man undersøger slægtskabskoefficienten i middelhavslande som Italien, er der en øget risiko for indavl på ca. 5-10 %, mens der i visse Asiatiske lande, hvor ægteskab mellem fætre og kusiner er normen, er en indavlsrisiko på 25 %.

På et evolutionsbiologisk møde i august i år i Italien, havde man undersøgt, om der var tilsvarende indavlsdepression i de områder, hvor indavlskoefficienten er høj: Man fandt, at der var øget sterilitet, øget risiko for sygdomme og færre børn produceret i disse samfund, altså en positiv sammenhæng mellem graden af indavl og indavlsdepression.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker