Mysterium: Døgnet på Jorden bliver pludselig længere
De seneste årtier har Jordens rotation taget fart, men siden 2020 er rotationen pludselig begyndt at gå langsommere.
Døgnets længde dag tid tidevand jordskælv langsommere hurtigere

NASA-satellit ser solopgang fra rummet - et fænomen, der netop nu er længere mellem, end der plejer. (Foto: NASA)

NASA-satellit ser solopgang fra rummet - et fænomen, der netop nu er længere mellem, end der plejer. (Foto: NASA)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

I kombination med atom-ure har præcise astronomiske målinger afsløret, at længden på et døgn pludselig bliver længere - men forskerne aner ikke hvorfor.

Det har alvorlige konsekvenser - ikke blot for vores tidtagning, men også ting som GPS og andre teknologier, der styrer vores liv.

I løbet af de seneste par årtier har Jordens rotation rundt om sin egen akse - som bestemmer, hvor lang et døgn er - taget fart. 

Det har gjort vores dage kortere; i juni 2022 blev den korteste dag nogensinde målt.

Men på trods af denne rekord, er det mærkeværdigt nok begyndt at gå langsommere siden 2020 - dagene bliver igen længere, men årsagen er indtil videre stadig et mysterie.

Årsag er stadig et mysterie

Selvom urene i vores telefoner indikerer, at der er præcis 24 timer i et døgn, varierer den faktiske tid, det tager for Jorden at fuldføre en enkelt rotation, en smule. 

Disse ændringer sker over perioder på millionvis af år til næsten øjeblikkeligt - selv jordskælv og storme kan spille en rolle.

Det har vist sig, at én dag kun meget sjældent rent faktisk varer 86.400 sekunder.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Vores evigt foranderlige planet

I løbet af millionvis af år er Jordens rotation blevet langsommere som følge af friktionseffekter forbundet med tidevandet drevet af Månen. 

Denne proces lægger hvert århundrede omkring 2,3 millisekunder til dagens længde. For et par milliarder år siden varede en jorddag kun omkring 19 timer.

I de seneste 20.000 år har en anden proces arbejdet i den modsatte retning og fremskyndet Jordens rotation. 

Da den sidste istid sluttede, reducerede de smeltende iskapper ved polerne overfladetrykket, og Jordens kappe begyndte støt og roligt at bevæge sig mod polerne.

Ligesom en balletdanser drejer hurtigere rundt i takt med, at de bringer deres arme ind mod deres krop - den akse, som de spinder rundt om - så stiger klodens rotationshastighed også, når kappens masse bevæger sig tættere på Jordens akse.

Jordskælv kan ændre dagens længde

Denne proces forkorter i gennemsnit en dag på Jorden med omkring 0,6 millisekunder hvert århundrede.

Forbindelsen mellem Jordens indre og overflade kommer også i spil, og det tager flere årtier - eller endda længere. 

Store jordskælv kan ændre dagens længde, dog almindeligvis ikke så meget.

For eksempel menes det store Tōhoku-jordskælv i 2011 i Japan, der målte 8,9 på richterskalaen, at have fremskyndet Jordens rotation med 1,8 mikrosekunder, hvilket er relativt lidt.

Ud over disse større ændringer har vejr og klima over kortere perioder også afgørende effekt på Jordens rotation, hvilket forårsager variationer i begge retninger.

NASA: Sådan kan kvasarer bruges til at måle Jorden: En kort historie om VLBI. (Video: Youtube/NASA)

Tidevandscyklusserne flytter masse rundt på kloden, hvilket forårsager ændringer i døgnets længde med op til et millisekund i begge retninger. 

Vi kan aflæse variationerne i tidevandet i registreringer i døgnets længde over perioder på helt op til 18,6 år. 

Vores atmosfæres bevægelse har en særlig stærk effekt, og havstrømmene spiller også en rolle, og sæsonbestemt snedække og nedbør, eller grundvandsudvinding, ændrer forholdene yderligere.

Hvorfor har Jorden pludselig sat farten ned?

Siden 1960'erne, hvor radioteleskop-operatørerne verden over begyndte at udtænke forskellige teknikker, som ville gøre dem i stand til på samtidigt at observere kosmiske objekter (som eksempelvis kvasarer), har vi haft meget præcise estimater af Jordens rotationshastighed.

Sammenligninger mellem disse estimater og et atom-ur har afsløret en tilsyneladende stadigt kortere dagslængde i løbet af de seneste par år.

Men der er en overraskende afsløring, når vi fjerner de rotationshastighedsudsving, vi ved sker som følge af tidevandet og sæsonbestemte effekter. 

På trods af at Jorden oplevede sin korteste dag 29. juni 2022, ser det på længere sigt ud til, at dagene siden 2020 ikke bliver kortere - de bliver længere.

Uden fortilfælde

Denne ændring er uden fortilfælde i de seneste 50 år, og årsagen til denne ændring er ikke afklaret. 

Det kan være på grund af ændringer i vejrsystemerne med La Niña-hændelser, selvom det har fundet sted før. 

Det kan være øget afsmeltning af iskapperne, selvom de ikke har afveget voldsomt fra den konstante smeltehastighed i de senere år. 

Kan det være relateret til den enorme vulkaneksplosion i Tonga, der udspyede enorme mængder vand i atmosfæren? Sandsynligvis ikke, da det skete i januar 2022.

Intet specifikt har ændret sig

Forskere har spekuleret på, om denne nylige, mystiske ændring i klodens rotationshastighed er relateret til et fænomen kaldet 'Chandler wobble', som er en lille forskubning af Jordens rotationsakse og dermed de geografiske poler over en periode på omkring 430 dage. 

Observationer fra radioteleskoper viser også, at Chandler Wobble-fænomenet er blevet mindre i de senere år, så de to ændringer kan være forbundet.

En sidste mulighed, som vi mener er plausibel, er, at intet specifikt har ændret sig inde i eller omkring Jorden.

Det kan bare være længerevarende tidevandseffekter, der arbejder parallelt med andre periodiske processer og skaber en midlertidig ændring i Jordens rotationshastighed.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker