Lys i forskellige farver følger solpletter forskelligt
farver regnbue sol diffuse

Solen udsender lys i alle regnbuens farver. Tilsammen giver alle disse farver os det diffuse hvide lys, der gør, at der er lyst om dagen og mørkt om natten. (Foto: Shutterstock)

Solen udsender lys i alle regnbuens farver. Tilsammen giver alle disse farver os det diffuse hvide lys, der gør, at der er lyst om dagen og mørkt om natten. (Foto: Shutterstock)

Over sin 11 års cyklus ændrer Solen sin totale udstråling med omkring 0,1 %, men denne forholdsvis lille ændring gemmer på store ændringer, hvis man kigger på ændringer i de forskellige farver i Solens lys.

Det er ændringer, der kan have en effekt på klimaet. Den tredje og sidste artikel fra Geophysical Research Letters af en gruppe ledet af Jerald W. Harder fra Boulder Colorado ser netop sådanne ændringer og mulige effekter for klimaet.

Solens totale udstråling

Solen udsender lys i alle regnbuens farver. Tilsammen giver alle disse farver os det diffuse hvide lys, der gør, at der er lyst om dagen og mørkt om natten. Mængden af det diffuse hvide lys kan måles, om end det er svært at gøre nøjagtigt, og vi kalder gerne denne mængde for Solens totale udstråling eller sol-konstanten, skønt mængden er alt andet end konstant.

Solens totale udstråling kan ikke måles fra Jorden, da Jordens atmosfære har en tilbøjelighed til at lade nogle farver sollys slippe lettere igennem end andre. Dette kan bl.a. ses om aftenen, hvor Jordens atmosfære hellere vil lade rødt lys slippe igennem end blåt lys, og derfor virker aftenhimlen og Solen ofte rød.

I stedet har man forsøgt at måle Solens totale udstråling fra rummet, men her er problemet, at instrumenterne mister deres effektivitet med tide - således måler alle satellitter umiddelbart, at Solen bliver svagere med tiden.

Store ændringer i lyset fra Solens kromosfære

Som tidligere beskrevet kan vi dog ved at kigge på det lys, der bliver udsendt af kalciumatomer i Solens kromosfære, finde ændringer på over 40 % over en solcylkus.

Denne skyldes, at lyset fra kalciumatomerne skabes omkring solpletterne, og det følger derfor Solens cyklus meget tæt. Lyset fra kalciumatomerne udgør dog kun en meget lille del af Solens totale udstråling. Jerald W. Harder har derfor i stedet prøvet at dele sollyset ud - ikke efter hvilke atomer det er udsendt af, men efter hvilke farver det har.

En forsimplet klimarapport

Konklusionen er, at meget violet (ultraviolet) lys generelt følger solpletterne og Solens aktivitet, mens grønt (synligt) lys opfører sig lige modsat. Selv om ændringerne i henholdsvis det ultraviolette og synlige lys er ret store, bliver den totale ændring lille, da ændringerne er modsatrettede.

Har dette nogen betydning for klimaet? Højst sandsynligt, men igen er det en af de ting, som IPCC har fundet uinteressant at undersøge. I stedet bruger IPCC sin spalteplads på at argumentere for, at en ændring på 0,1 % i Solens totale udstråling ikke har betydning for klimaet.

Med andre ord er der ingen af IPCC's klimamodeller, der undersøger, hvordan relative ændringer i de forskellige farver sollys kan påvirke klimaet. I stedet antager IPCC's klimamodeller, at alle de forskellige farver i Solens lys opfører sig på samme måde som Solens totale udstråling.

Specielt de store ændringer i Solens ultraviolette lys er under mistanke for kan kunne ændre klimaet. Det er således velkendt, at ændringer i ultraviolet lys kan skabe ændringer i temperaturforskellene mellem stratosfæren og troposfæren. Ændringer der ifølge Jerald W. Harder specielt kunne være grunden til lokale klimaændringer.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk