Kreationistisk konspirationsteori
forsker_videnskabelig_verden_er_barsk_konkurrence_forskning

Den videnskabelige verden er barsk. Her gælder kampen for tilværelsen på alle niveauer. Det handler hele tiden om at være bedre end sin nabo, at producere resultater, at få udgivet dem de rigtige steder, at få de attraktive stillinger og tilkæmpet sig forskningsmidler - så hvorfor skulle man kollektivt holde på en hemmelighed? (Foto: Shutterstock)

Den videnskabelige verden er barsk. Her gælder kampen for tilværelsen på alle niveauer. Det handler hele tiden om at være bedre end sin nabo, at producere resultater, at få udgivet dem de rigtige steder, at få de attraktive stillinger og tilkæmpet sig forskningsmidler - så hvorfor skulle man kollektivt holde på en hemmelighed? (Foto: Shutterstock)

En af de mest populære kreationistiske konspirationsteorier går på, at hele det etablerede videnskabelige samfund har rottet sig sammen i en stor hemmeligholdelse af en række rystende sandheder, der ville få moderne videnskab til at kollapse som et korthus.

I denne fantasiverden gemmes sikre beviser for evolutionsteoriens fallit, der kollektivt forties:

Fossiler, der viser at evolution aldrig har fund et sted, dokumentation for at mennesker og dinosaurer har levet samtidigt, data der demonstrerer en intelligent superingeniørs guddommelige værktøjskasse, osv.

En sociologisk umulighed

Kreationister og neo-kreationister, som vi passende kan kalde tilhængerne af intelligent design, elsker den slags historier. Og på det punkt passer profilen på hovedparten af den vestlige verdens befolkning og den udbredte folkelige fascination af konspirationsteorier og tro på vandrehistorier.

Det er et velkendt sociologisk fænomen, der ikke er så mystisk. Til gengæld er det en sociologisk umulighed, at hele den videnskabelige verden skulle have rottet sig sammen om at holde på bare en enkelt hemmelighed, for ikke at tale om flere hemmeligheder.

Tænk på hvor vanskeligt det er for en gruppe på bare 10 personer at holde på en hemmelighed. Forestil dig så en gruppe på flere hundredetusinder af videnskabsfolk verden over.

For det første: Hvordan skulle de nogensinde kunne aftale at holde på en hemmelighed? Hvor i verden ville de kunne mødes og tale om det uden at det ville blive opdaget?

Og hvis det faktisk skulle lykkes at holde sådan et møde, hvordan i alverden kunne man sikre, at videnskabsfolk ville holde på sådan en hemmelighed? Og, endnu vigtigere, hvorfor i alverden skulle de da også det?

Videnskabens verden

Den videnskabelige verden er barsk. Her gælder kampen for tilværelsen på alle niveauer. Det handler hele tiden om at være bedre end sin nabo, at producere resultater, at få udgivet dem de rigtige steder, at få de attraktive stillinger og tilkæmpet sig forskningsmidler.

Den individuelle forsker har enhver grund til at sætte sine kolleger på plads, at komme med nye revolutionerende opdagelser og vende op og ned på vores viden - hvis man altså har ret og kan bevise sine påstande.

For hvis man ikke kan det, så kan man godt pakke sammen. Videnskabelig viden skal dokumenteres. Den skal bevises. Beskrivelsen, den teoretiske behandling og ens data skal være i orden. Så er den faktisk ikke længere.

Og hvis der fandtes et bevis, eksempelvis, for menneskets og dinosaurernes sameksistens, så ville det omgående komme på forsiden af 'Nature'. Ingen videnskabsfolk ville hemmeligholde den slags. Det er den direkte vej til ære og berømmelse.

Når vi ikke kender de beviser, så er det simpelthen fordi de ikke findes. Det er intet der bliver holdt hemmeligt. Det er intet der kan holdes hemmeligt.

Evolution og månelandinger

De kreationistiske konspirationsteorier om videnskabelig sammensværgelse minder på mange måder om påstanden, at månelandingerne er svindel. Som i alle mulige andre sammenhænge afhænger det af vægten af ens bevisbyrde.

Det samme gælder naturligvis kritikken af evolutionsteorien. Når man gennemgår både det kreationistiske konspirationsmateriale og 'månelandingsafsløringerne' er de lette at tilbagevise. De såkaldte 'beviser' er alle konstruerede, fortænkte og hviler på fejlagtige antagelser eller manipulerede data.

Det er møjsommeligt og tager tid at tage dem en ad gangen, men det kan også være nødvendigt for at give sludderet modsvar, så konklusionen står fuldstændig klar for alle: både månelandingerne og evolution er kendsgerninger.

Men det bedste svar er faktisk det sociologiske argument: Det ville aldrig nogensinde kunne lade sig gøre for NASA at holde det hemmeligt blandt de tusinder af folk, der var involverede i månelandingsprojektet, hvis det hele var et stort svindelnummer.

Her drejer det sig oven i købet om en forholdsvis begrænset gruppe i forhold til hele verdens samlede population af evolutionsforskere. Vi ville aldrig kunne blive enige om en sammensværgelse, endsige holde den for os selv.

Der er mange ting, som er svære for os mennesker. At holde på en hemmelighed, er noget af det allersværeste. De kreationistiske konspirationsteorier skal ikke tages alvorligt. Mange af dem bygger på nogle udbredte myter og misforståelser. Her kan du læse videre om nogle af dem.

I næste indlæg vil jeg kigge nærmere på kreationistisk manipulation.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk