Klimaforandringerne sender antallet af insekter i frit fald, viser ny forskning
I visse landbrugsområder en antallet af insekter faldet med hele 63 procent - og det er dårligt nyt for os mennesker.
Insekt biodiversitet bier myg møl tropisk fødevaresikkerhed bestøvning

Forståelsen af, hvad der forårsager faldet i insektlivet, er nøglen til at afværge endnu større tab i fremtiden samt beskytte de værdifulde funktioner, som insekterne udfører. (Foto: Shutterstock)

Forståelsen af, hvad der forårsager faldet i insektlivet, er nøglen til at afværge endnu større tab i fremtiden samt beskytte de værdifulde funktioner, som insekterne udfører. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Insekter er afgørende for klodens fremtid. De hjælper med at holde skadedyrsarterne under kontrol og nedbryder dødt materiale for at frigive næringsstoffer til jorden. 

Flyvende insekter er også vigtige bestøvere af mange store fødevareafgrøder, blandt andet frugter, krydderier og – nok så vigtigt for alle chokoladeelskere – kakao.

Et stigende antal rapporter indikerer, at antallet af insekter er i frit fald, hvilket giver anledning til stor bekymring.

Tab af insektlivets biodiversitet kan bringe disse for økosystemet vitale funktioner i fare samt true menneskehedens levebrød og fødevaresikkerhed. 

Men på tværs af store dele af verden er der huller i vores viden om det sande omfang af insekternes tilbagegang.

Katastrofalt sammenbrud

Det meste af det, vi ved, stammer fra data indsamlet i klodens mere tempererede områder, især Europa og Nordamerika.

Se eksempelvis disse foruroligende opdagelser:

Information om antallet af insektarter og deres udbredelse i troperne (områder som ligger mellem vendekredsene nord og syd for ækvator, og som har tropisk klima, inklusiv Amazonas regnskoven, hele Brasilien og store dele af Afrika, Indien og Sydøstasien) er langt mere sparsomme.

Alligevel menes størstedelen af verdens anslåede 5,5 millioner insektarter at leve i tropiske områder - hvilket betyder, at klodens største udbredelse af insektliv muligvis lider under et katastrofalt sammenbrud, uden at vi overhovedet er klar over det.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Står over for hidtil uset trussel

Den største af de 29 store insektgrupper er sommerfugle/møl, biller, bier/hvepse/myrer og fluer. Hver af disse grupper menes at omfatte mere end en million arter.

Ikke alene er det næsten umuligt at føre tilsyn med et så stort antal, men så mange som 80 procent af insekterne er muligvis ikke engang opdaget endnu – blandt andet mange tropiske arter.

Som respons på disse huller i vores viden har forskere ved Center for Biodiversitet og Miljøforskning ved University College London udført en af de største undersøgelser af insekternes biodiversitet nogensinde. 

Omkring trekvart million prøver fra omkring 6.000 lokationer i verden blev analyseret i vores studie,  hvilket samlet set tæller næsten 20.000 forskellige arter.

Insektpopulationerne står over for en hidtil uset trussel som følge af to ulykker lige oven i hinanden: Klimaforandringerne og tab af levesteder.

Alvorlige konsekvenser

Vi ønskede at forstå, hvordan insektlivets biodiversitet bliver påvirket i områder, der oplever begge disse udfordringer mest. Vi ved, at de ikke sker isoleret: Tab af habitat kan øge konsekvenserne af klimaforandringerne ved eksempelvis at begrænse tilgængeligheden af skygge, hvilket fører til endnu varmere temperaturer i disse sårbare områder.

For første gang var vi i stand til at inkludere disse vigtige interaktioner i vores globale biodiversitetsmodellering. 

Vores resultater, publiceret for nylig i det videnskabelige tidsskrift Nature, afslører, at insekttilbagegangen er størst i landbrugsområder i tropiske lande - hvor de kombinerede effekter af klimaforandringer og tab af levesteder stikker aller dybest.

Vi sammenlignede områder med høj intensitet af landbrugsjord, hvor der er sket stor opvarmning, med (relaterede) områder af naturlige habitater, der kun er lidt påvirket af klimaforandringerne. Sammenlignet med de naturlige habitater har landbrugsområderne kun halvdelen af antallet af insekter i gennemsnit og mere end 25 procent færre insektarter.

Pythagora matematik fysik filosofi stof verden cikader primtal honningbier bikage mønster udvikling evolution

I stedet for bier bruger mange landmænd håndbestøvningsteknikker, hvor afgrødernes blomster bestøves ved hjælp af en børste. Det er en meget arbejdsintensiv teknik. (Foto: Wolfgang Hasselmann/Unsplash)

Verden over afslører vores analyse, at landbrugsjorden i klimastressede områder, hvor de fleste nærliggende naturlige habitater er væk, i gennemsnit har mistet 63 procent af sine insekter, sammenlignet med blot 7 procent for landbrugsjord, hvor det nærliggende naturlige habitat stort set er bevaret.

Områder, som vores studie fremhæver som særligt udsatte, er blandt andet Indonesien og Brasilien, hvor mange afgrøder er afhængige af insekter til bestøvning og andre vitale økosystemtjenester. 

Det har alvorlige konsekvenser for lokale landmænd og den bredere fødekæde i disse klimatisk og økonomisk sårbare områder.

Kakao, myg og skovrydning

87 procent af verdens største afgrøder menes at være helt eller delvist afhængige af insektbestøvere, og størstedelen dyrkes i troperne. Kakao, for eksempel, bliver primært bestøvet af bittesmå stikkende insekter, mitter, som kan optræde i tusindevis, og som er berygtede for at ødelægge campingture i Skotland og andre dele af den nordlige halvkugle.

Faktisk spiller myg i det hele taget en vital og undervurderet rolle i bestøvningen af den kakao, der er nødvendig for at fremstille chokolade.

Størstedelen af kakaoproduktionen foregår i Indonesien, Elfenbenskysten og Ghana

Alene i Indonesien er eksporten af kakaobønner værdisat til omkring 75 millioner dollars om året. Størstedelen af kakaoproduktionen udføres af småbønder snarere end store plantageejere, og mange landmænd er afhængige af denne afgrøde - den er deres levebrød.

Selvom det er afgørende at forstå, om tabet af insekter vil gøre tingene værre for kakaoen og landmændene, har vi meget lidt viden om tilstanden af  insekternes biodiversitet i tropiske lande som Indonesien.

Insekt biodiversitet bier myg møl tropisk fødevaresikkerhed bestøvning

Særligt udsatte områder er blandt andet Indonesien og Brasilien, hvor mange afgrøder er afhængige af insekter til bestøvning og andre vitale økosystem-tjenester. Det har alvorlige konsekvenser for lokale landmænd og den bredere fødekæde i disse klimatisk og økonomisk sårbare områder. (Foto: Kakaoproduktion i Indonesien/Shutterstock)

Kakaoproduktionen i regionen er allerede presset af ugunstige vejrforhold, der muligvis er forbundet med klimaforandringerne. Stigende temperaturer og skiftende nedbørsmønstre er impliceret i ændringer i kakaoplanternes vækst, bestøvning og bønneproduktion.

Landbruget er én af de største industrier for indonesernes befolkning, især i landdistrikterne, hvor store områder bliver ryddet til produktion af afgørende afgrøder, blandt andet palmeolie.

Det har resulteret i skovrydning af store regnskovsområder til fare for mange sjældne og truede arter som orangutangen, såvel som mindre kendte arter, blandt andet mange insekter.

Tropiske områder er i signifikant fare, primært som følge af landbrugets ekspansion - ofte for at imødekomme stigende efterspørgsel fra lande uden for troperne. 

International handel har vist sig at være en vigtig drivkraft bag skovrydning i disse regioner, og skove i Sydøstasien, Øst- og Vestafrika og Amazonas er særligt sårbare. Brasiliens og Indonesiens høje niveau af skovrydning tilskrives produktionen af råvarer til eksport, blandt andet sojabønner, kaffe, palmeolie - og kakao.

Klimaforandringerne truer

Tab af habitat er kendt for at være en afgørende trussel mod biodiversiteten, men effekten på insekter er stadig ikke rigtig undersøgt, og undersøgelser af tropiske arter har tendens til at være meget sjældne.

Et studie fandt, at udbredelsen af skovafhængige orkidébier (Euglossini, Apinae) i Brasilien er faldet markant med omkring 50 procent (dog beregnede studiet kun antallet på to forskellige tidspunkter).

Orkidébier, der kun findes på det amerikanske kontinent, er vigtige bestøvere af orkidéblomster, og visse planter er helt afhængige af dette insekt for bestøvning.

Klimaforandringerne bidrager til udfordringerne forbundet med skovrydning og andre længerevarende habitatændringer. Denne hurtigt opståede trussel mod insekternes biodiversitet er allerede blevet impliceret i tilbagegang af møl i Costa Rica og humlebier i Europa og Nordamerika.

Insekt biodiversitet bier myg møl tropisk fødevaresikkerhed bestøvning

Eksempel på et landbrugsjordsystem i troperne i Etiopien. (Foto: Tim Newbold/The Conversation)

Stigende temperaturer og stigende forekomst af ekstreme vejrhændelser, som eksempelvis tørke, er blot to faktorer, der vides at have en skadelig effekt på mange insektarter.

Forskerne forudsiger, at klimaforandringerne vil få særlig store konsekvenser i klodens tropiske områder. Temperaturforholdene i troperne er naturligt ret stabile, så arterne er ikke vant til at skulle takle de hurtige temperaturændringer, vi ser i forbindelse med klimaforandringerne.

Men også her er vores forståelse af, hvordan det påvirker tropiske insekter, hæmmet af manglende data for disse regioner.

Næsten alle tilgængelige data kommer fra nogle få meget granskede grupper af insekter – især sommerfugle, møl og bier – mens mange andre grupper kun får meget lidt opmærksomhed.

På trods af en stor stigning i studier omhandlende ændringer i insekternes biodiversitet, er der stadig meget, vi ikke ved.

Insekter bliver ofte overset

For at hjælpe med at lukke dette hul i vores viden har vores studie undersøgt trekvart million prøver af insekter fra hele verden. Af de 6.000 inkluderede lokationer ligger næsten en tredjedel i troperne. 

Vores prøver stammer fra næsten 20.000 forskellige insektarter som biller, bier, hvepse, myrer, sommerfugle, møl, fluer, insekter, guldsmede samt andre, mindre kendte grupper.

Dette blev gjort muligt gennem brugen af PREDICTS, en biodiversitetsdatabase, som samler millionvis af prøver indsamlet af forskere over hele verden. PREDICTS registrerer biodiversitet i naturlige habitater samt i områder, der bruges af mennesker til blandt andet dyrkning af afgrøder. 

Det er én af kun meget få globale databaser, der giver os mulighed for at studere biodiversitetsændringer verden over.

Mens vores prøver fra 20.000 forskellige arter kun repræsenterer en brøkdel af den store mangfoldighed af insektarter, er det stadig prøver fra flere lokationer, end der nogensinde er blevet undersøgt før. 

Vi var særligt interesserede i at bruge det til at forstå, hvordan tabet af habitat og klimaforandringernes sammenlagt påvirker insekternes biodiversitet, og vi var i stand til at inkludere denne interaktion i vores modeller for første gang. Denne samlede effekt set i største omfang i landbrugsjord i tropiske områder. 

Insekt biodiversitet bier myg møl tropisk fødevaresikkerhed bestøvning

Næsten alle insektdata stammer fra enkelte meget velundersøgte grupper – især sommerfugle, møl og bier. (Foto: Shutterstock)

Stor trussel mod fødevaresikkerheden

Vores resultater viser, at landbrugsjorden i disse regioner typisk har mistet meget af insekternes biodiversitet i forhold til naturområder med lille eller ingen menneskelig indblanding. 

Det understreger, at klimaforandringerne kan udgøre en stor trussel mod fødevaresikkerheden, ikke blot ved direkte at påvirke afgrøderne, men også gennem tab af bestøvere og andre vigtige insekter.

I takt med at klimaforandringerne accelererer, bliver muligheden for dyrke kakao og andre afgrøder i de nuværende geografiske områder, som allerede er truet, mere usikker, hvilket truer lokalbefolkningens levebrød og reducerer tilgængeligheden af disse afgrøder for forbrugere over hele verden.

Tabet af insektliv, som vores studie belyser, vil sandsynligvis kun øge denne risiko. 

Faktisk ses truslen mod fødevaresikkerheden som følge af tabet af insektbiodiversiteten allerede i både tempererede og tropiske områder: For eksempel er der rapporteret tegn på reduceret udbytte som følge af mangel på bestøvere til kirsebær-, æble- og blåbærproduktion i USA.

I visse dele af verden tyer landmændene til håndbestøvningsteknikker, hvor afgrødernes blomster bestøves ved hjælp af en børste. 

Håndbestøvning bruges til kakao i en række lande, blandt andet Ghana og Indonesien. Disse teknikker kan hjælpe med at opretholde eller øge udbyttet, men de har store arbejdsomkostninger.

Reduktion af tabet

Vores studie belyser også ændringer, der kan bidrage til at reducere insekt-tilbagegangen. 

Reduktion af intensiteten af landbruget – for eksempel ved at bruge færre kemikalier samt en større mangfoldighed af afgrøder – afbøder nogle af de negative effekter forbundet med tab af levesteder og klimaforandringerne.

Særligt vigtigt viser vi, at bevarelse af naturlige levesteder i landbrugslandskabet virkelig hjælper insekterne.

I de klimastressede landbrugsområder, hvor naturlige habitater stort set er fjernet, er reduktionen af insekter hele 63 procent. 

Hvis vi ser på områder, hvor 75 procent af det nærliggende naturlige habitat er blevet bevaret, ryger dette tal i gennemsnit ned på blot 7 procent.

For insekter, der lever på landbrugsjord, fungerer disse 'lommer' med naturlig habitat som en alternativ fødekilde, redepladser og som ly for høje temperaturer. 

Det leverer håb om, at selv mens kloden fortsat bliver varmere, er der muligheder, der kan reducere nogle af effekterne på insekternes biodiversitet.

Mindre positiv effekt

Faktisk har tilgængeligheden af naturlige habitater allerede vist sig - i mindre skala - at have en positiv effekt inden for især landbrugssystemer. 

For indonesisk kakao har en øget mængde af naturlige levesteder vist sig at øge antallet af afgørende insekter, blandt andet bestøvere

Vores nye studie viser dog, at fordelene ved denne intervention kun findes i mindre intensive landbrugssystemer.

Det kan betyde, at det vil kræve en reduktion af inputniveauet som gødning og insekticider eller forøgelse af afgrødediversiteten for at sikre, at fordelene ved nærliggende naturlige habitater kan mærkes.

Det er også vigtigt at bemærke, at ikke alle arter har det lige hårdt som følge af udviklingen. For eksempel har nyligt arbejde med britiske insekter vist, at mens nogle grupper er gået tilbage, er andre, blandt andet ferskvandsinsekter, steget i de seneste år.

Et studie, der så på verdensomspændende insekt-tendenser, fandt også en stigning i antallet af ferskvandsinsekter.

Mange af disse positive tendenser er dog rapporteret i ikke-tropiske områder som Storbritannien og Europa, hvor der er blevet gjort meget i de senere år efter tidligere forringelse, for eksempel for at forbedre vandkvaliteten i floder.

Insekt biodiversitet bier myg møl tropisk fødevaresikkerhed bestøvning

Ikke alle arter har det lige svært: Et britisk studie viser en stigning i ferskvandsinsekter som vandnymfer. (Foto: Shutterstock)

Gør en forskel

COVID-19-nedlukninger fik mange af os til at genoprette forbindelsen til floraen og faunaen omkring os.

I Storbritannien fulgtes det varme forårsvejr i 2020 tilsyneladende med en stigning i antallet af insekter i det britiske landskab. Denne stigning var sandsynligvis midlertidig og noget af en anomali set i forhold til det større globale billede.

For at understøtte større insektbiodiversitet i vores lokale miljø kan vi plante forskelligartede beplantning i vores haver for at tiltrække insekter, reducere mængden af pesticider, der bruges i haver og kolonihaver, samt reducere hvor ofte vi slår vores græsplæner (og i Storbritannien kan man desuden overveje at deltage i No Mow May challenge).

Det er dog ikke kun lokalt, vi kan gøre en forskel.

Ved at overveje de valg, vi træffer som forbrugere, kan vi hjælpe med at beskytte insekter og andre skabninger i troperne. For eksempel vil køb af skyggedyrket kaffe eller kakao sikre, at ens forbrug sætter et mindre aftryk på biodiversiteten, end hvis man køber afgrøder dyrket i det fri.

I mellemtiden bør regeringer og andre offentlige og private organisationer overveje mere omhyggeligt, hvilken effekt deres handlinger og politikker har på insektlivet.

Det kan spænde fra virkelig at tage hensyn til biodiversiteten i forbindelse med handelspolitik og aftaler for at sikre, at produkter ikke kommer fra områder, der er forbundet med omfattende skovrydning.

Og så er der problemet med data. Vi er i stigende grad bevidste om insekternes betydning for menneskehedens sundhed og velvære samt deres nøglerolle for globale fødevareproduktionssystemer. 

Store fordele for menneskesamfund

At beskytte af miljøet for at beskytte insekter i fremtiden vil have store fordele for menneskesamfund rundt omkring i verden. Men intet af dette er muligt uden solid data.

Et vigtigt skridt hen imod en bedre forståelse af ændringer i insekternes biodiversitet er at samle og vurdere de data, der allerede er tilgængelige. 

Et nyt projekt, som vi er en del af, GLiTRS (GLobal Insect Threat-Response Synthesis), kombinerer arbejdet fra førende eksperter fra en række institutioner og miljømæssige discipliner, blandt andet dataanalytikere. Projektet vil derefter vurdere, hvordan forskellige insektgrupper reagerer på bestemte trusler.

Forståelsen af, hvad der forårsager faldet i insektlivet, er nøglen til at afværge endnu større tab i fremtiden og for at beskytte de værdifulde funktioner, som insekterne udfører. 

Klimaforandringer og tab af biodiversitet er begge store globale kriser, men også to sider af samme sag. Den kombinerede effekt på fødevareproduktionen betyder, at sundhed, velvære og levebrød for mange mennesker i troperne og udenfor hænger i en tråd. 

Tab af insekternes biodiversitet er en afgørende del af denne historie, som vi endnu ikke har undersøgt og gransket nok.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk