Kirstine Meyer – historien om dansk fysiks glemte heltinde
Meyer reformerede dansk fysikundervisning, var den første til at kaste sig over dansk fysikhistorie og byggede bro mellem lærere og forskere.
Kirstine Meyer læser i en bog

Kirstine Meyer var en pioner indenfor dansk fysikhistorie, og med sin baggrund både indenfor fysik og læring reformerede hun fysikundervisningen (Billede: KB Billedsamling)

Kirstine Meyer var en pioner indenfor dansk fysikhistorie, og med sin baggrund både indenfor fysik og læring reformerede hun fysikundervisningen (Billede: KB Billedsamling)

Selskabet for Naturlærens Udbredelse har siden 1942 uddelt Kirstine Meyers Mindelegat til yngre danske forskere.

Legatet er prestigefyldt, men hvem var den person, det er opkaldt efter?

Endnu i slutningen af 1800-tallet var kvindelige fysikere så sjældne som sne i Sahara.

I Danmark var Kirstine Meyer (1861-1941), der i 1892 blev magister i fysik ved Københavns Universitet og i 1909 fik tilkendt doktorgraden, blandt de første snefug.

I dag er hun desværre glemt af de fleste, men for hundrede år siden var hun den ledende skikkelse i reformeringen af fysikundervisningen og desuden anerkendt som en pioner i dansk fysikhistorie.

Der er god grund til at trække hende op fra glemmekassen.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Opvækst og uddannelse

I 1880 rejste den 19-årige Kirstine Bjerrum fra Skærbæk i Sønderjylland til København, hvor hun fem år senere giftede sig med matematikeren Adolph Meyer og selv tog navnet Kirstine Meyer.

Ægteskabet blev dog kortvarigt, da manden døde i 1896, og Kirstine dermed blev enke og eneforsørger for parrets lille søn.

Det var ikke uvæsentligt, at hun var født Bjerrum, idet hendes nevø var den 18 år yngre Niels Bjerrum, der snart blev kendt som en fremragende kemiker.

Blandt andet via sin nevø fik Kirstine nær kontakt med det videnskabelige miljø i København, herunder til Niels Bohr og hans familie.

Først i 1875 fik kvinder lov til at tage studentereksamen og dermed blive optaget på universitetet.

Da de statslige gymnasier endnu var lukket land for ’det svage køn’, måtte Kirstine finde andre veje, nemlig via et privat studenterkursus som pædagogen og skolelederen Nathalie Zahle havde oprettet.

Hun kunne så starte på fysikstudiet, hvilket hun gjorde i 1885 sammen med veninden Hanna Adler, en søster til Ellen Bohr (der samme år fødte Niels).

De to damer blev i 1892 de første, der i Danmark tog magisterkonferensen i fysik (en udvidet kandidatgrad).

Da en akademisk karriere ved universitetet var udelukket på grund af hendes køn, kastede Meyer (som jeg nu kalder hende) sig over undervisningen i fysik, først som lærerinde ved Zahles skole og senere ved den innovative skole, som Adler havde oprettet i 1893, og hvor drenge og piger blev undervist sammen i alle fag.

Reformator og folkeoplyser

Meyer tilbragte en stor del af sit faglige liv som underviser, pædagog og videnskabelig skribent.

Ud over sit virke som lærer var hun centralt placeret i de omfattende reformer, der fandt sted inden for undervisningsvæsnet, som i 1903 resulterede i en ny skolelov, hvor elevøvelser i kemi og fysik fik det blå stempel.

Meyer fremhævede netop, at i disse fag var eksperimenter helt nødvendige, ikke blot udført af læreren men også af eleverne selv.

Disse dengang nye tanker udmøntede hun i 1902 i den elementære lærebog Lille Naturlære og senere i en række artikler.0

Forsiden til Kirstine Meyers bog 'Radium og Radioaktive Stoffer'

Forsiden til Kirstine Meyers bog 'Radium og Radioaktive Stoffer'. (Foto: Danmarks Tekniske Kulturarv / DTU)

Desuden var Meyer også optaget af at udbrede kendskabet til naturvidenskaben til den voksne befolkning, hvilket hun gjorde i form af flere skrifter og foredrag.

Folkeuniversitetet var blevet oprettet i 1899, og det var i forbindelse med denne nye institution, at hun i 1904 skrev 'Radium og Radioaktive Stoffer', den første danske fremstilling af den radioaktivitet, som Marie Curie og andre havde opdaget nogle år tidligere.

Det var populærvidenskab på højt niveau, informativ og dog let læselig.

Som Meyer spekulerede, så syntes energiudviklingen fra radium at indikere, at: »Atomerne ... er at betragte som en samling Solsystemer i det smaa, opbyggede maaske af et enkelt Urstof.«

Det urstof, hun havde i tankerne, var elektronen.

Byggede bro mellem lærere og forskere

Meyer var ikke blot dybt engageret i skolernes fysikundervisning men også i organiseringen af det lille danske fysikersamfund.

Bestræbelserne på at skabe et forum for danske fysikere og fysiklærere førte i 1908 til, at hun og andre stiftede Fysisk Forening, der senere blev til det nuværende Dansk Fysisk Selskab.

Seks år tidligere var hun initiativtager til Fysisk Tidsskrift, der blev udgivet af Selskabet for Naturlærens Udbredelse og indtil 1913 havde Meyer som redaktør og flittig skribent.

Blandt forfatterne til dets første årgang var ikke blot Meyer, men også hendes nevø Niels Bjerrum. Tidsskriftet fulgte efter det kortlevende Nyt Tidsskrift for Fysik og Kemi (1896-1898), hvor hun ligeledes var med i redaktørgruppen.

Det var i høj grad hendes fortjeneste, at det nye tidsskrift fra 1902 byggede bro mellem lærere og forskere og gennem mere end en generation var det foretrukne organ for danske fysikere.

Også udenlandske notabiliteter som Max Planck og Werner Heisenberg bidrog med artikler.

Da Fysisk Tidsskrift ophørte med at udkomme i 1990, blev det efterfulgt af det stadigt sprællevende Kvant, der er et tidsskrift for både fysik og astronomi.

En doktorgrad i fysik, og hvad der fulgte

På det mere videnskabelige plan udgav Meyer omkring århundredskiftet lærde afhandlinger om fysik og naturfilosofi, der blev trykt af Videnskabernes Selskab og i 1899 blev belønnet med selskabets guldmedalje.

13. februar 1909 forsvarede hun som den første kvinde en naturvidenskabelig doktorafhandling, en omfattende videnskabshistorisk analyse af, hvordan begreberne om varme og temperatur havde ændret sig fra oldtiden og til hendes egen tid.

Dette arbejde, der blev støttet af Carlsbergfondet og i 1913 blev oversat til tysk, var ikke blot af akademisk interesse, for karakteristisk nok brugte Meyer sin undersøgelse til at fremhæve eksperimentets betydning i fysikundervisningen.

Under arbejdet med disputatsen fandt Meyer frem til en slags videnskabelig dagbog, som Ole Rømer havde ført på latin gennem flere år, som siden da havde samlet støv på Det Kgl. Bibliotek.

Dette sære og værdifulde skrift, der er kendt som Rømers Adversaria, transskriberede og udgav hun året efter i samarbejde med veninden Thyra Eibe, der var uddannet i matematik og var Meyers kollega på Adlers Fællesskole.

Som den første indså Meyer, at Rømer ikke blot var en fremragende astronom men også en pioner på termometriens område (læren om måling af temperatur).

Senere undersøgelser har dokumenteret, hvad Meyer formodede, nemlig at den tysk-hollandske naturforsker Daniel Gabriel Fahrenheits berømte temperaturskala fra 1724 i al væsentlighed stammer fra Rømer.

Meyer skrev efterfølgende flere artikler om Rømer og, så sent som 1933, en lille men indholdsrig bog om 1600-talsfysikeren Rasmus Bartholin, der især er kendt for sin vigtige opdagelse af lysets dobbeltbrydning.

Meyers interessere for Bartholin var formentlig knyttet til hendes arbejder om Rømer, idet sidstnævnte startede sin karriere som assistent for Ramus Bartholin og siden giftede sig med dennes datter.

Fordybet i Ørsted
Søren Strandskov får overrakt mindelegatet af Morten Meldal

Her får Søren Strandskov Sørensen fra Aalborg Universitet overrakt mindelegatet af Danmarks nyeste nobelprisvinder, Morten Meldal. (Foto: Cecilie Pedersen, Selskabet for Naturlærens Udbredelse) 

Hvis Rømer var et af Danmarks videnskabelige koryfæer anno 1910, var H.C. Ørsted det i endnu højere grad.

I forbindelse med forberedelsen af det stort anlagte 100-års jubilæum for opdagelsen af elektromagnetismen fik Meyer i 1914 overdraget arbejdet med at redigere og udgive en samlet fremstilling af Ørsteds liv og naturvidenskabelige skrifter.

Det ambitiøse projekt blev bekostet af Carlsbergfondet, der i årene 1913-1919 understøttede Meyer med omkring 57.000 kroner, dengang et meget stort beløb.

Som forarbejde måtte hun gennemgå og i mange tilfælde transskribere hundredvis af breve, manuskripter og artikler, ud fra hvilke hun i 1920 kunne præsentere et helstøbt billede af Ørsted og i hidtil ukendte detaljer vise, hvordan han nåede frem til sine opdagelser - ikke blot på fysikkens område, men også på kemiens.

De tre monumentale bind af Naturvidenskabelige Skrifter indeholder ud over Ørsteds publikationer også to selvstændige og omfangsrige bidrag af Meyer:

Det ene om Ørsteds rolle i dansk samfunds- og kulturliv og det andet en 166-siders engelsksproget analyse af hans videnskabelige arbejder.

Den blivende værdi af Meyers værk understreges af, at da Videnskabernes Selskab i 2020 fejrede 200-året for opdagelsen af elektromagnetismen, skete det ved en nyudgivelse af værket.

Mere om mindelegatet


Det er Selskabet for Naturlærens Udbredelse, der står bag uddelingen af Kirstine Meyers Mindelegat.

24. oktober 2022 modtog Sofie Marie Koksbang fra Syddansk Universitet og Søren Strandskov Sørensen fra Aalborg Universitet et legat hver.

Legaterne blev overrakt af Morten Meldal, Danmarks nye Nobelprismodtager, som i øvrigt selv modtog Meyers mindelegat i 1988.

Læs mere om uddelingen og Søren og Sofies respektive forskning her.

.

Meyers betydning for dansk fysikhistorie

Mens der i slutningen af 1800-tallet fandtes flere bidrag om dansk videnskabshistorie skrevet af læger, kemikere og biologer, var Meyer utvivlsomt pioneren, når det gjaldt fysikkens historie.

Selv om hun strengt taget var amatør på det historiske område, formåede hun at kombinere sin fagvidenskabelige indsigt med en sans for, at den historiske og samfundsmæssige dimension også omfatter naturvidenskaben.

Den senere fysikprofessor Mogens Pihl (1907-1986) skrev selv vigtige afhandlinger om fysikkens historie, heraf flere med inspiration i Meyers arbejder.

Så sent som 1983 beskrev han den forlængst afdøde skolefysiker som »ubetinget den ledende forsker i dansk fysikhistorie.«

Det var store ord og nok også for store, for trods alt var Meyers skrifter kun en begyndelse, som senere videnskabshistorikere har udvidet og bygget videre på.

Men det ændrer ikke på, at hun i sin samtid var en lærd fysikhistoriker af international format.

At hun også var kvinde, er i denne sammenhæng af mindre betydning og noget, hun ikke selv lagde stor vægt på.

I stedet for at opfatte sig selv som en martyr for kvindesagen, udtrykte hun i erindringer fra 1925 »Taknemmelighed overfor vore Universitetslærere, der ikke blot tog godt imod os, men som viste os Venlighed – og for mit Vedkommende gav Støtte – langt ud over Studietiden.«

 
 

 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk