Kan vores kroppe forsyne verden med energi?
KOMMENTAR: I takt med at Jordens befolkning vokser, og energikilderne svinder ind, vil behovet og potentialet for menneskelige energibidrag stige.
vedvarende energi energikilder udledning CO2 teknologisk arbejdsløshed træning spinning dynamo muskelkraft opvarmning nedkølling solcelleparker

Selvom vi nok ikke får hamsterhjul i hjemmet, bør vi betragte kroppen som en energikilde med døgnåbent, mener norsk lektor. (Foto: Shutterstock)

Selvom vi nok ikke får hamsterhjul i hjemmet, bør vi betragte kroppen som en energikilde med døgnåbent, mener norsk lektor. (Foto: Shutterstock)

Menneskekroppen er en energikilde med døgnåbent.

Der bliver fyret op under huden 24 timer i døgnet, og vi har altid muskelkraften med os. 

Vores forfædre byggede vidundere som den kinesiske mur og de gigantiske pyramider med de bare næver, hvilket i sig selv demonstrerer muskelkraftens enorme potentiale.

I dag udfører maskiner og motorer imidlertid det meste af arbejdet for os. 

Vi har motoriseret selv de mindste fysiske anstrengelser og er ved at gøre os helt uafhængige af os selv. 

Nærmer os teknologisk arbejdsløshed

I 2030 vil vi nærme os det, som bliver kaldt teknologisk arbejdsløshed, hvilket betyder, at en milliard job er blevet automatiseret, og vores fysiske bidrag gjort helt overflødigt.

Robotterne gør arbejdet, men de går jo ikke for lud og koldt vand. Deres entré betyder, at energiforbruget stiger endnu mere.

Det større energibehov på verdensplan bliver ofte dækket af fossile kilder som kul, men energiknapheden er et kæmpe globalt problem.

Selvom vi mennesker også har brug for brændstof - som ganske vist stammer fra den klimaskadelige fødevareproduktion - kan menneskearbejde stadig betyde mindre klimaudslip set i det store regnestykke.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Vi kan udkonkurrere solcelleparkerne

I vores egne kroppe har vi en energikilde, der aldrig løber tør, så længe vi er på planeten. 

Og med et par måltider og lidt stålfast vilje kan vi holde den gående. Vi er distributører af vedvarende energi, ligesom vind, vand og sol.

De nuværende udfordringer handler imidlertid om mere end blot at høste nok energi. De handler om, hvor meget energi man kan levere i løbet af de korte tidsintervaller, hvor energibehovet er størst.

I modsætning til vind og sol, som kommer og går, kan vi udnytte vores bidrag, nøjagtig når vi vil. Og hvis du ser på, hvor meget elektricitet vi kan producere, når vi cykler, taler vi om tre gange mere elektrisk kraft per kvadratmeter, end en solpark kan klare. 

I denne forstand kan cyklerne i træningscenteret faktisk bidrage med mere effekt end solcellerne på taget. 

Tankeeksperiment: Alle borgere op i sadlen

Hvis alle borgere satte sig på en cykel med en dynamo otte timer om dagen, kunne vi hver i gennemsnit producere en kilowatt-time strøm.

Professionelle cyklister kan angivelig klare det på 2,5 timer.

På ét år svarer det til 850 kilowatt-timer for hver husstand i Norge, og det alene kan dække flere af hjemmenes behov hver eneste dag:

  • En kande kaffe
  • Fire timer foran fjernsynet
  • Pizza i ovnen i 12 minutter
  • Oplade fem smartphones
  • Oplade to computere
  • Holde køleskab og fryser i gang
  • 5 LED-lys svarende en 100 watts lyspære i 12 timer
Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Træningssessioner reducerer emissionerne

Men det er nok en utopi, at vi kommer til at installere dynamocykler eller hamsterhjul i vores hjem.

Et mere realistisk scenario er at starte træningskæder, der høster energi fra vores endeløse træningssessioner.

I Storbritannien er der allerede fitnesscentre, der rapporterer, hvor mange gram COdu reducerer udledningen med i løbet af træningen. 

Det gøres ved, at den elektricitet, motionisterne producerer, erstatter brugen af ​​kul, som ellers ville være nødvendig for at producere den samme energi, som det gøres flere steder i verden.

Træning er ikke kun fysisk arbejde, for når pulsen skyder i vejret, føler vi os ekstra varme.

Vi producerer altså både bevægelsesenergi og varmeenergi, som begge kan bruges på mange måder.

Kropsvarme forsyner kontorbygningerne

Hovedbanegården i Stockholm tager imod 250.000 rejsende hver dag, og kropsvarmen lægger sig som en hedebølge.

For at køle stationen ned, skal varmen trækkes ud af luften.

Ved at ventilere den væk fra stationen kan man holde liv i en hel kontorbygning ved siden af ​​stationen.

Eksemplet har fået mig til at tænke, om man ikke kan gøre noget lignende i Norge.

En simpel beregning viser, at den norske befolknings samlede kropsvarme svarer til helt op til 84 procent af det norske fjernvarmeforbrug.

Uudnyttet potentiale

Tilbage til spørgsmålet: Kan du og jeg levere verdens energiforbrug? 

Det, der er sikkert, er, at det voksende energiforbrug kræver, at vi tænker i nye baner, og at vi står med uudnyttet potentiale.

Vores kroppe kan levere spontan og mobil energi på alle tidspunkter af døgnet, og vi har desuden kun brug for et relativ lille areal. 

Denne fleksibilitet adskiller os fra andre former for energi, som vind og sol. 

Det er på tide, at vi begynder at hævde os på markedet for vedvarende energi.

Jonas Kristiansen Nøland er lektor i energiomdannelse og elektromagnetisme ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU. 

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk