I 2.500 år har Danmark været uden bævere, efter at de store gnavere blev udryddet på grund af jagt. Dét ændrede sig, da man i 1999 udsatte seks tyske bæverfamilier på i alt 18 bævere i Klosterheden Plantage i Vestjylland.

Bæverne har siden spredt sig, og der nu flere end 200 dyr i den jyske bestand, hvor de synligt har ændret landskabet i form af fældede træer, dæmninger med damme bag ved og stier på kryds og tværs af deres kerneområder.

Men hvorfor genintroducerede man overhovedet bæveren til Danmark? For at forbedre den danske natur, er det korte svar.

Vi har genbesøgt en række søer, hvor biodiversiteten af vandplanter blev undersøgt før bæverudsætningen. Vores fund viser en overraskende stor stigning i artsantallet i de søer, der er påvirket af bævere.

Bævere øger slet og ret biodiversiteten i de søer, hvor de befinder sig.

Bæveren er en økosystem-ingeniør

Bæveren blev valgt til genudsætning, fordi den gennem sin ageren i landskabet skaber en dynamik, der er stor mangel på i Danmarks natur i dag. 

Den fælder træer, æder vandplanter, bygger dæmninger, så der opstår damme og laver stier (veksler) i vegetationen.  

Bæveren er dermed en såkaldt ’økosystemingeniør’ – det vil sige en art, der ændrer landskabet og dermed potentielt forbedrer forholdene for en lang række andre organismer.

Påvirkningen på planterne i eksisterende søer kommer især ved bævernes evne til at gøre søbredderne lysåbne gennem fældning af træer og buske og deres fysiske påvirkning på søernes vegetation gennem deres stier og forkærlighed for at spise vandplanter.

Mere lys giver rum til flere planter, mens mere rumsteren i en ensartet vegetation faktisk også kan give plads til nyspiring og dermed flere plantearter.

Gammelt bævergnav langs søbredden. (Foto: Tobias Norman)

Søer fik hver en bæverscore

I sensommeren før bæverudsætningen i 1999 blev biodiversiteten af vandplanter undersøgt i ti af Klosterhedens søer. Målet var at skabe en baseline, så man kunne vurdere effekten af de nye beboere.

Søerne blev genundersøgt i 2003, uden at der blev fundet nævneværdige effekter af en stadig relativt lille bæverbestand, men søerne er ikke blevet undersøgt siden.

Det lavede vi om på i sommeren 2020, hvor to af os – Tobias og Bernard – undersøgte alle søerne med metoder, der mindede så meget som muligt om dem, der blev benyttet i den oprindelige undersøgelse.

Da bæverne ikke nødvendigvis er lige aktive ved alle søer og dermed har den samme effekt på naturen, registrerede vi antallet af ’bævertegn’ ved hver sø og omregnede til en ’bæverscore’ udviklet til formålet.

Disse tegn omfattede blandt andet bæverbo, fældede træer, ædepladser og veksler. Ud fra bæverscoren kunne vi inddele søerne i to lige store grupper: aktive bæversøer og ikke-bæversøer.

Ingen af søerne i området er helt uden bævertegn, men i de aktive bæversøer var der enten nye bæverbo, aktive ædepladser eller nyt bævergnav, mens der i ikke-bæversøerne næsten udelukkende var gamle bævertegn.  

Det er værd at bemærke, at der ikke er tale om udgivet forskning, men derimod om vores bachelorprojekt. Men vores vejleder, adjunkt Lars Båstrup-Spohr, som også er medforfatter her, vurderer, at vores undersøgelse ’holder vand’.

Da det samtidig er den første undersøgelse i Danmark, der dokumenterer bævernes effekt, har vi valgt at dele resultaterne her.

Bæversøer har flere plantearter

Vi undersøgte biodiversiteten ved at registrere plantearter på et antal steder i hver sø samt afsøge bredden for yderligere arter.

Der er markant flere plantearter i de aktive bæversøer i 2020. Hvorfor der generelt er flere arter i 2020, forklarer vi i teksten herunder. (Figur: Forfatterne)

Der var i gennemsnit 20 arter mere i aktive bæversøer – ca. 47 mod 27. Det viser, at bæverens tilstedeværelse har en tydelig effekt på artsrigdommen af planter i søerne (se figur). 

Denne forskel mellem de to søgrupper var ikke tilstede før udsætningen (se figur) og skyldes således ikke, at bæverne bare vælger at bo i de mest artsrige søer.

Miljøforholdene var heller ikke nævneværdigt forskellige mellem de forskellige sø-grupper.

Som det også fremgår af figuren, er der  generelt flere plantearter i 2020 sammenlignet med 1999.

Det hænger sandsynligvis sammen med, at undersøgelsen i 2020 blev foretaget i højsommeren, hvor flere arter er fremme (tidligere studier foregik sent efterår), små forskelle i undersøgelsernes metode og måske også, at bæveraktiviteten i den mellemlæggende periode har forbedret forholdene i alle områdets søer.

Tobias Norman gør klar til vegetationsundersøgelse i Klosterheden (foto: Bernhard Andersen)

Tilsvarende tendenser i andre bæverlande

I andre lande har man også undersøgt, hvad bæveren gør ved og for naturen i de områder, økosystemingeniøren befinder sig. Her har man især haft fokus på de damme, der opstår bag bævernes dæmninger.

I Skotland, hvor bæveren også er genudsat, har studier eksempelvis vist, hvordan områder kan ændre sig, når bæveren slår sig ned.

I ét tilfælde har man undersøgt, hvordan bævere udsat i et engområde med lav artsrigdom påvirkede biodiversiteten af planter over tid.

Over en perioder på 12 år fandt forskerne også her en kraftig stigning i artsrigdommen af planter (gennemsnitlig 43 procent forøgelse i hvert undersøgt felt).

Her spillede oversvømmelse som følge af bævernes dæmningsbyggeri den vigtigste rolle, mens effekten af ’forstyrrelse’ som græsning og bæverstier var mindre.

I Sverige, hvor bæveren ikke har været uddød, er bæverdamme blevet sammenlignet med andre vådområder og også her ses en positiv effekt på plantediversiteten.

Studier i både Skotland og Sverige har også vist positive effekter af bæveren på andre organismetyper, eksempelvis vandbiller (se her og her).

Det lover godt for naturen i de områder, hvor bæveren ikke bare etablerer sig i eksisterende søer, men også selv skaber nye søer.

Det giver samtidig et oplagt sted at foretage den næste danske undersøgelse af bævernes gavn for den danske natur: De nye søer og damme, som bæverne skaber med deres dæmningsbyggeri.

1999- og 2003-undersøgelsen er rapporter fra de gamle amter. De ligger ikke tilgængeligt på nettet, hvorfor der ikke er linket til dem.