Idrætsforskers rejsebrev fra Australien: Det ligger i forskerens natur at søge ud og gå på opdagelse
Idrætsforsker Ernst Albin Hansen er taget på forskningsophold i Brisbane. Men hvad får man ud af det, udover oplevelsen? Nye internationale forbindelser og ny inspiration er nogle af svarene.

Forskningsmæssig udvikling er Ernst Albin Hansens primære formål ved opholdet ved University of Queensland. (Foto: Privatfoto)

Forskningsmæssig udvikling er Ernst Albin Hansens primære formål ved opholdet ved University of Queensland. (Foto: Privatfoto)

En japansk pileurt blev gravet op af græsplænen hjemme i Danmark inden afgang. Så kan den aggressive, invasive plante ikke brede sig uhæmmet det næste halve år.

Og så er der organiseret arbejdsopgaver samt taget midlertidig afsked med gode kolleger, som har lovet at holde skansen på Aalborg Universitet.

Et længere forskningsophold i udlandet – i mit tilfælde i Brisbane, Australien – kræver således mange forskelligartede forberedelser. Faktisk havde det nok været lettere at blive hjemme og lade hverdagens godstog køre uden stop, forbi alle stationer.

Men nogle gange skal man hoppe af toget, udforske nyt territorium og søge inspiration.

Ja, egentligt er dette vel en integreret del af selve dét at være forsker? Det er i hvert fald min plan at opsøge forskningsmæssig udvikling ved University of Queensland i dette semester.

Serie af rejsebreve fra 'Down Under'

Ernst Albin Hansen, lektor og idrætsforsker ved Aalborg Universitet, er taget på et seks måneders forskningsophold ved University of Queensland i Brisbane, Australien.

Herfra sender han en serie af rejsebreve til Forskerzonens læsere, som derigennem kan få et indblik i livet som forsker på farten.

Ernst Albin Hansen har ad to omgange skrevet om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, kalorieforbrænding, konditræning, om man skal stå eller sidde med meget mere i anledning af Tour de France her på Forskerzonen.

Find alle hans Tour-artikler på hans Forskerzonen-profil her

Et studie i menneskets bevægelser

Gennemslagskraften af forskningen er noget, som er centralt for hver enkelt forsker samt de universiteter eller institutioner, de er ansat ved.

Én vej til at øge denne gennemslagskraft er at styrke de internationale forbindelser.

Et overordnet formål med mit forskningsophold er derfor at styrke mine internationale forbindelser.

Rent forskningsmæssigt skal jeg specifikt bidrage til at bane vejen for en bedre forståelse af menneskets motoriske kontrol – altså hvordan vi styrer vores bevægelser.

Mere præcist skal jeg sammen med australske kolleger blandt andet fokusere på den motoriske kontrol af rytmiske stereotype bevægelser. Og hvad ligger der så i det?

Vi skal basalt set blive klogere på, hvordan almindelige hverdagsaktiviteter såsom gang, løb og cykling – alle rytmiske stereotype bevægelser – udføres af os mennesker.

For selvom tidligere forskning allerede har givet os mange svar, er der fortsat vigtige aspekter, som vi først er ved at forstå nu.

Brisbane

Brisbane var i 2014 vært for det årlige G20 topmøde. (Foto: Privatfoto)

Afsløres ved hjælp af fingerbevægelser

Eksempelvis arbejder vi for tiden på at forbedre forståelsen af, hvorfor vi skifter fra gang til løb, når hastigheden øges.

En anden mission går ud på at forbedre forståelsen af at bevægelsesfrekvensen i en stereotyp rytmisk bevægelse forøges, hvis bevægelsen gentages

I forhold til det sidstnævnte ser vi især på bevægelsen fingertapping.

Vi har observeret at tappefrekvensen med en pegefinger i en tappesekvens stiger, hvis sekvensen gentages efter en kortere pause.

Det tyder på en form for potentiering, excitation eller forstærkning af nervesystemet. Men det er fortsat usikkert, hvad den fysiologiske årsag til fænomenet helt præcist er.

LÆS OGSÅ: Følg kæmpe Tour de France-tema på Forskerzonen

Kan hjælpe syge og skadede til et bedre liv

Denne forskning er i høj grad drevet af akademisk interesse. Man kan kalde det en form for grundforskning. Men kan forskningen så overhovedet bruges til noget? Ja da!

Menneskets funktions- og præstationsevne inden for rytmiske stereotype bevægelser er ikke bare afgørende i forbindelse med en række helt almindelige dagligdags gøremål udført af dig og mig.

Disse aspekter er også betydningsfulde i forbindelse med ekstraordinære præstationer udført af specialister som eksempelvis elitesportsfolk.

Man kunne også pege på vigtigheden af motorisk kontrol i forbindelse med genoptræning udført af syge, funktionshæmmede og skadede personer.

Eksempelvis er det afgørende, at fremtidens exoskeletter (afstivende elementer, der sidder uden på kroppen) kan designes bedst muligt i forhold til den naturlige motoriske funktion.

I 2019 berettede Videnskab.dk for eksempel om et exoskelet, der gjorde en lam mand i stand til at gå. Den type gennembrud kan bedst opnås, hvis vi har den bedst mulige forståelse af menneskets funktionsevne.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Et forskningsophold hviler på gavmild støtte

Heldigvis er der i den danske forskningsverden og i det danske samfund en generel opfattelse af, at internationalisering er med til at øge gennemslagskraften af forskningen til gavn for den enkelte forsker, forskerens institution, dansk forskning som helhed, dansk erhvervsliv og i sidste ende folk i almindelighed.

Opfattelsen afspejles for eksempel i, at institutter prioriterer at muliggøre forskningsophold for deres forskere. Desuden støtter en del fonde generøst forskningsophold økonomisk.

Til mit ophold har jeg blandt andet modtaget økonomisk støtte fra Lundbeckfonden, Otto Mønsteds Fond og Kulturministeriet. Uden en sådan velvilje og støtte havde mit forskningsophold været vanskeligt at realisere.

Nå ja, og så var den aggressive japanske pileurts invasion af græsplænen måske heller ikke blevet bremset.

Ernst Albin Hansens anden del af serien 'Rejsebreve fra Australien' udkommer inden længe på Forskerzonen.

LÆS OGSÅ: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

LÆS OGSÅ: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker