En japansk pileurt blev gravet op af græsplænen hjemme i Danmark inden afgang. Så kan den aggressive, invasive plante ikke brede sig uhæmmet det næste halve år.

Og så er der organiseret arbejdsopgaver samt taget midlertidig afsked med gode kolleger, som har lovet at holde skansen på Aalborg Universitet.

Et længere forskningsophold i udlandet – i mit tilfælde i Brisbane, Australien – kræver således mange forskelligartede forberedelser. Faktisk havde det nok været lettere at blive hjemme og lade hverdagens godstog køre uden stop, forbi alle stationer.

Men nogle gange skal man hoppe af toget, udforske nyt territorium og søge inspiration.

Ja, egentligt er dette vel en integreret del af selve dét at være forsker? Det er i hvert fald min plan at opsøge forskningsmæssig udvikling ved University of Queensland i dette semester.

Et studie i menneskets bevægelser

Gennemslagskraften af forskningen er noget, som er centralt for hver enkelt forsker samt de universiteter eller institutioner, de er ansat ved.

Én vej til at øge denne gennemslagskraft er at styrke de internationale forbindelser.

Et overordnet formål med mit forskningsophold er derfor at styrke mine internationale forbindelser.

Rent forskningsmæssigt skal jeg specifikt bidrage til at bane vejen for en bedre forståelse af menneskets motoriske kontrol – altså hvordan vi styrer vores bevægelser.

Mere præcist skal jeg sammen med australske kolleger blandt andet fokusere på den motoriske kontrol af rytmiske stereotype bevægelser. Og hvad ligger der så i det?

Vi skal basalt set blive klogere på, hvordan almindelige hverdagsaktiviteter såsom gang, løb og cykling – alle rytmiske stereotype bevægelser – udføres af os mennesker.

For selvom tidligere forskning allerede har givet os mange svar, er der fortsat vigtige aspekter, som vi først er ved at forstå nu.

Brisbane var i 2014 vært for det årlige G20 topmøde. (Foto: Privatfoto)

Afsløres ved hjælp af fingerbevægelser

Eksempelvis arbejder vi for tiden på at forbedre forståelsen af, hvorfor vi skifter fra gang til løb, når hastigheden øges.

En anden mission går ud på at forbedre forståelsen af at bevægelsesfrekvensen i en stereotyp rytmisk bevægelse forøges, hvis bevægelsen gentages. 

I forhold til det sidstnævnte ser vi især på bevægelsen fingertapping.

Vi har observeret at tappefrekvensen med en pegefinger i en tappesekvens stiger, hvis sekvensen gentages efter en kortere pause.

Det tyder på en form for potentiering, excitation eller forstærkning af nervesystemet. Men det er fortsat usikkert, hvad den fysiologiske årsag til fænomenet helt præcist er.

LÆS OGSÅ: Følg kæmpe Tour de France-tema på Forskerzonen

Kan hjælpe syge og skadede til et bedre liv

Denne forskning er i høj grad drevet af akademisk interesse. Man kan kalde det en form for grundforskning. Men kan forskningen så overhovedet bruges til noget? Ja da!

Menneskets funktions- og præstationsevne inden for rytmiske stereotype bevægelser er ikke bare afgørende i forbindelse med en række helt almindelige dagligdags gøremål udført af dig og mig.

Disse aspekter er også betydningsfulde i forbindelse med ekstraordinære præstationer udført af specialister som eksempelvis elitesportsfolk.

Man kunne også pege på vigtigheden af motorisk kontrol i forbindelse med genoptræning udført af syge, funktionshæmmede og skadede personer.

Eksempelvis er det afgørende, at fremtidens exoskeletter (afstivende elementer, der sidder uden på kroppen) kan designes bedst muligt i forhold til den naturlige motoriske funktion.

I 2019 berettede Videnskab.dk for eksempel om et exoskelet, der gjorde en lam mand i stand til at gå. Den type gennembrud kan bedst opnås, hvis vi har den bedst mulige forståelse af menneskets funktionsevne.

Et forskningsophold hviler på gavmild støtte

Heldigvis er der i den danske forskningsverden og i det danske samfund en generel opfattelse af, at internationalisering er med til at øge gennemslagskraften af forskningen til gavn for den enkelte forsker, forskerens institution, dansk forskning som helhed, dansk erhvervsliv og i sidste ende folk i almindelighed.

Opfattelsen afspejles for eksempel i, at institutter prioriterer at muliggøre forskningsophold for deres forskere. Desuden støtter en del fonde generøst forskningsophold økonomisk.

Til mit ophold har jeg blandt andet modtaget økonomisk støtte fra Lundbeckfonden, Otto Mønsteds Fond og Kulturministeriet. Uden en sådan velvilje og støtte havde mit forskningsophold været vanskeligt at realisere.

Nå ja, og så var den aggressive japanske pileurts invasion af græsplænen måske heller ikke blevet bremset.

Ernst Albin Hansens anden del af serien 'Rejsebreve fra Australien' udkommer inden længe på Forskerzonen.

LÆS OGSÅ: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

LÆS OGSÅ: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden