Hvorfor ser det nogle gange ud, som om Månen er tæt på – og andre gange rigtig langt væk?
Vi bliver alle snydt af en illusion!
Månen supermåne måneillusionen atmosfæren prisme

Vi bemærker oftest, at Månen er større ud, og at den synes tættere på, når det er fuldmåne, og Månen står tæt på horisonten, end når den står højt på himlen. (Foto: Ganapathy Kumar / Unsplash)
 

Vi bemærker oftest, at Månen er større ud, og at den synes tættere på, når det er fuldmåne, og Månen står tæt på horisonten, end når den står højt på himlen. (Foto: Ganapathy Kumar / Unsplash)
 

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Visse nætter synes Månen rigtig tæt på og større end normalt.

Jeg kan tydeligt huske en sommeraften, hvor jeg først blev forundret – og så forskrækket – over et enormt rundt objekt, der langsomt krøb op bag min veninde Nancys hus, som lå på en bakke i den anden ende af vores landsby.

Hen ad aftenen gik det pludseligt op for mig, at det var Månen. Jeg løb råbende gennem haven for at fortælle det til min far. Det skulle han da også se!

Månen var større end huset, orangerød som en blodappelsin – og sikkert af stor betydning.

Min far mumlede noget om perspektiv, men vendte så tilbage til havearbejdet eller gik ind for at spille klaver. Jeg var dog ikke overbevist, så jeg blev ved med at stirre på Månen.

Senere, da den var steget højere op på himlen, var den vendt tilbage til sin almindelige størrelse.

Professor svarer syvårig

Denne artikel af astronomiprofessor Silas Laycock tager udgangspunkt i et spørgsmål fra Gabriel på syv år, der spørger: 

»Hvorfor ser det nogle gange ud, som om Månen er tæt på – og andre gange rigtig langt væk?«

Har du også et godt spørgsmål, så tøv ikke med at sende det til sv@videnskab.dk - så kan det være, at vi kan finde videnskabens svar.

Spiller hjernen et puds

Velkommen til et fænomen, som astronomerne kalder måneillusionen. Det er svært at tro, at det bare er en illusion, når Månen synes så enorm, men det er faktisk sandt. Du kan endda selv teste illusionen og fange det med et kamera.

Astronomerne har diskuteret måneillusionen i mange hundrede år, og de er alle enige om en række fakta.

Vi bemærker oftest, at Månen ser større ud, og at den synes tættere på, når det er fuldmåne og Månen står tæt på horisonten, end når den står højt på himlen.

Det skyldes, at hjernen bedømmer, hvor stort eller lille et objekt som Månen er, ved at sammenligne det med andre, velkendte ting.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Vækker minder om lykkelige øjeblikke

Forestil dig, at du står lige udenfor dit hus. Dit hus ser stort ud, og hvis Månen viser sig ved siden af huset, vil Månen se normal ud.

Men hvis du ser på et hus, som ligger langt væk, ser huset meget lille ud.

Illusionen opstår, fordi Månen er så langt væk, at uanset hvor vi befinder os på Jorden, så ser Månen altid ud til at være den samme størrelse.

Det er faktisk de ting, hjernen sammenligner Månen med – et hus, et bjerg eller noget helt tredje – det ser henholdsvis større eller mindre ud afhængigt af, hvor langt væk fra dem, vi er.

Så når Månen viser sig ved siden af et fjerntliggende hus eller bjerg, ser Månen enormt stor ud. Det er et trick, som fotografer bruger til at tage fantastiske billede af fjerntliggende objekter med Månen bag sig.

Mange oplever måneillusionen, når de er på ferie og går i de åbne vidder. Det er også grunden til, at den store Måne vækker minder om lykkelige øjeblikke.

Månen supermåne måneillusionen atmosfæren prisme

De to orange cirkler i midten af de grå cirkler har samme størrelse, men de ser anderledes ud som følge af de forskellige størrelser på cirklerne, der omgiver dem. (Illustration: Phrood / Wikimedia Commons)

Atmosfærisk zoom og ændrede kredsløb

Der er adskillige overbevisende men forkerte forklaringer på måneillusionen.

De fleste af dem er baseret på et eller andet sandt, så de er svære at tage livet af.

En forklaring lyder, at atmosfæren fungerer som en linse, som forstørrer Månen. Når Månen er tæt på horisonten, skal Månens lys bevæge sig gennem langt mere af Jordens atmosfære, end når Månen står lige over os.

Det er rigtigt, at luftmængden virker som en kæmpe prisme, som bøjer lysets stråler og forvrænger Månens farve – men det er ikke som et forstørrelsesglas.

Månen supermåne måneillusionen atmosfæren prisme

Månens kredsløb gør, at den ikke altid er den samme afstand fra Jorden – som vist på det noget overdrevne billede – men forskellen i afstand er ikke nok til at tage højde for måneillusionen. (Illustration: Rfassbind / Wikimedia Commons)

Supermåne

Så er der forklaringen om, at Månen visse nætter rent faktisk er tættere på Jorden. Månens kredsløb er ikke en perfekt cirkel, men mere ovalt – en såkaldt ellipse – så Månen er faktisk henholdsvis tættere på og længere væk i løbet af en måned.

Når det er fuldmåne, mens Månen er tættest på os i løbet af sin tur omkring Jorden, kalder vi det supermåne.

Men når Månen er tættest på Jorden, er den kun mellem 12 og 15 procent tættere på, end når den er længst væk fra Jorden - en forskel, som er for lille til kunne forklare måneillusionen.

Selvom Månen er cirka 40.000 kilometer tættere på Jorden og 15 procent større, er det ikke noget, man kan se med det blotte øje

Test selv måneillusionen

Det er nemt at teste måneillusionen, og du kan gøre det helt selv.

Næste gang Månen syner kæmpestor og tættere på end normalt, så ræk hånden ud i strakt arm. Luk derefter det ene øje og se, hvilken fingerspids der lige knap dækker Månen - for mig er det min lillefinger.

Vent lidt, indtil Månen har bevæget sig højere på i himlen, og prøv eksperimentet igen.

Månen ser nu mindre ud, men den samme finger vil dække den på samme måde.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker