Hvorfor kigger høns ikke ned, når de skraber i jorden?
De ville da have større succes, hvis de kiggede ned, når de skal pikke et korn op. Er der noget, som dikterer, at de skal holde hovedet oppe, mens de skraber efter føde?
fugle syn synssans øje anatomi uv-lys føde rovfugle byttedyr veludviklet blinde pletter binokulære syn dybdesyn nethinde stave tappe synsceller

Hønsenes øjne er meget mere komplicerede, end man umiddelbart skulle tro; de kan nemlig se op og ned på samme tid. (Foto: Shutterstock)

Hønsenes øjne er meget mere komplicerede, end man umiddelbart skulle tro; de kan nemlig se op og ned på samme tid. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Du har sikkert set høns skrabe i jorden efter korn, orme eller insekter. 

De holder som regel hovedet højt, mens de i små ryk bevæger fødderne for så lynhurtigt at samle små, lækre godbidder op fra jorden.

Det ser ud, som om de vender blikket fra at kigge op til at kigge med.

Men hønsenes øjne er meget mere komplicerede, end man umiddelbart ville tro; de kan nemlig se op og se ned på samme tid.

Kan lede efter føde og scanne horisonten

Høns kan simultant fokusere på noget, der er 20 centimeter væk, og på noget som er meget længere væk (eksempelvis en rovfugl).

Det ser ikke ud, som om de kigger ned, når de skraber i jorden, fordi de holder hovedet oppe, så de samtidigt kan scanne horisonten for rovdyr, mens de fokuserer på at lede efter føde i jorden.

Det kan de gøre, fordi deres binokulære synsans er meget udstrakt.

Men det er ikke det eneste bemærkelsesværdige ved hønsenes øjne; de kan nemlig også – i modsætning til mennesker – bevæge dem uafhængigt af hinanden.

Sådan fungerer den binokulære synssans 

De fleste fugle (med undtagelse af ugler og enkelte rovfugle som eksempelvis falkefugle) har øjne, der sidder på hver sin side af hovedet, hvilket betyder, at de har et meget bredere synsfelt end menneskets.

Men det betyder også, at deres binokulære syn – det område, hvor begge øjne ser det samme billede, som skaber dybdesyn, så man kan kan afstandsbedømme – er meget mindre end vores.

ugle syn synssans øje anatomi uv-lys føde rovfugle byttedyr veludviklet blinde pletter binokulære syn dybdesyn nethinde stave tappe synsceller

Hønsenes binokulære synsfelt er meget mindre end vores. Det befinder sig lige foran næbbet, og de blinde punkter befinder sig bag hovedet og over næbbet. (Illustration: Maggie J. Watson/The Conversation)

Fuglenes binokulære synsfelt befinder sig lige foran næbbet, og de blinde punkter bag hovedet og over næbbet.

Det binokulære synsfelts bredde varierer afhængigt af, hvor tæt øjnene sidder på hinanden.

Med undtagelse af ugler er det svært for de fleste fugle at se noget, der befinder sig lige foran deres hoved.

Fugle, som lukker øjnene, mens de febrilsk prikker løs i jorden efter føde, har store blinde pletter, men husker hvor de skal prikke og hakke med næbbet. Andre fugle har en lille blind plet, ligesom heste, der er blinde lige foran mulen.

Nogle fugle har mindre blinde pletter over deres næb, hvilket giver dem større visuel kontrol over næbbet.

Ny Caledonisk krage (Corvus moneduloides), der bruger redskaber til at skaffe føde, bevæger faktisk sine øjne fremad, så det binokulære synsfelt omfatter spidsen af næbbet og redskabet.

Fugleøjets anatomi

Næsten alle fugle (de farveblinde kiwier (Apterygidae) er en bemærkelsesværdig undtagelse) er visuelle væsner. 

Fuglenes øjne er enormt store i forhold til kropsvægten. Et menneskes øjne udgør under 1 til 2 procent af kropsvægten. Hos fugle er den tilsvarende procent 10 til 15.

fugle syn synssans øje anatomi uv-lys føde rovfugle byttedyr veludviklet blinde pletter binokulære syn dybdesyn nethinde stave tappe synsceller

Et typisk fugleøje i tværsnit. (Illustration: Maggie J. Watson/The Conversation)

Ligesom os har fugle et øvre og nedre øjenlåg, der kan lukke for øjet. Når fuglene skal blinke, anvender de en såkaldt blinkhinde. Det er en slags elastisk membran, der ligger under de rigtige øjenlåg, og som bliver trukket hen over øjet fra siden.

Fuglenes øjne har ikke den samme form som vores. De er ikke runde, men nærmest lettere fladklemte ovaler, der stikker en smule ud, og som er hjem for hornhinden og linsen.

En ring af brusk og knoglestrukturer adskiller den mindre forreste del fra den større bagerste del.

Fokuserer hurtigere og bedre end pattedyr

Denne ring er formet af 10 til 18 små knoglestrukturer (Ossiculum) og de fastgjorte muskler øger fuglenes evne til at fokusere hurtigere og fokusere bedre, end pattedyr er i stand til.

I modsætning til pattedyrenes øjne ændrer både hornhinden og linsen form samt hjælper med fokusering. Lyset passerer gennem pupillen og rammer nethinden på bagsiden. Nethinden er helt anderledes end vores.

Menneskeøjnet har fotoreceptorer – synsceller – på øjets nethinde kaldet stave og tappe, der gør os i stand til at se i farver (tappe) og til at se i mørke og om natten (stave). 

fugle syn synssans øje anatomi uv-lys føde rovfugle byttedyr veludviklet blinde pletter binokulære syn dybdesyn nethinde stave tappe synsceller

Dagaktive fugle har flere tapceller end stav­celler. Det omvendte er tilfældet blandt tusmørke- og nataktive fugle. Ugler har næsten kun stavceller i deres nethinder. (Foto: Shutterstock)

Der findes forskellige typer af tapceller. Hos mennesket er der tre typer, som hver især opfatter farverne rød, blå og grøn. Alle andre farver opstår som en kombination af signaler fra de tre taptyper. 

Mennesker har cirka seks millioner tapceller i en lille fordybning midt i øjets gule plet, der kaldes fovea, som frembringer vores skarpeste syn, og derfor ser vi også noget tydeligere, når vi ser direkte på det, end hvis vi kigger på det ud af øjenkrogen.

Fugle kan se ultraviolet lys 

fugle syn synssans øje anatomi uv-lys føde rovfugle byttedyr veludviklet blinde pletter binokulære syn dybdesyn nethinde stave tappe synsceller

Studier med spektrometer har afsløret, at fuglenes fjerdragt reflekterer solens UV-stråling i specifikke mønstre, ikke blot fra art til art, men også kønnene imellem, så fuglene kan skelne dem, når vi ikke kan. (Foto: Undulat under UV-lys/WikiMedia)

Fuglenes øjne har også stave og tappe samt forskellige typer tapceller, som indeholder oliedråber med forskellig lysbrydningsevne.

Ud over at se 'menneskefarver' er de derfor også i stand til at se UV-lys.

Fugle har med andre ord et farvesyn, der er langt mere nuanceret end vores, og mange af dem har en tre-dimentionel billedopfattelse, som vi aldrig rigtig vil kunne forstå.

De fleste fugle (med undtagelse af nataktive fugle som ugler) har flere fovea, som er et bånd eller en stribe af koncentrede receptorer (Area Centralis eller visuel linje) eller begge dele.

Eksempelvis har duer to fovea – én til at se langt væk med, og én der bruges til at se tæt på.

Det er også derfor, duerne bevæger hovedet i rykvise stød; de skifter på denne måde mellem de to foveas fokuspunkter.

Mennesker og fugle ser forskellie ting

Fugle kan se UV-lys, og det betyder, at de ikke ser det samme som os, når vi ser en fugl.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Et studie af 312 fuglearter i 142 familier viste, at alle fuglearter har ultraviolette fjer. Undersøgelser med spektrometer har afsløret, at fuglenes fjerdragt reflekterer solens UV-stråling i specifikke mønstre, ikke blot fra art til art, men tillige kønnene imellem, så fuglene kan skelne kønnene imellem, når vi ikke kan.

Vi forsøger som regel at finde ud af, hvilken art fuglene tilhører eller forstå deres adfærd ved at iagttage dem.

Men i virkeligheden ser mennesker og fugle to vidt forskellige verdener.

Måske forkludrer det vores observationer om alt, lige fra hvilken retning høns kigger i til helt nye fuglearter, som ikke er til at skelne fra hinanden.

Maggie J. Watson hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk