Hvordan vinder man OL-guld som klatrer?
17 marts 2023
Klatring bliver for første gang eksponeret som OL-disciplin ved årets sommer-OL.
Konkurrencerne i klatring afholdes som en kombination af tre discipliner: lead, speed, og bouldering (se faktaboksen).
Deltagerne gennemfører alle tre discipliner. Vinderen er den klatrer, som får det bedste samlede resultat.
Hvad kendetegner den dygtige klatrer, og hvordan kan viden om matematik og fysik være afgørende for en klatrers succes?
Læs med, og få også et tip om, hvem vi tror løber med OL-guldet.
Klatredisciplinen i OL
Klatrekonkurrencerne foregår på klatrevægge indendøre.
For lead er klatrevæggen mindst 12 meter høj og klatreruten er mindst 15 meter lang. Ruten er konstrueret af kunstige klatregreb og forevises for deltagerne på forhånd. På den måde kan man som klatrer planlægge klatreruten. Den bedste score fås ved at gennemføre så mange kontrollerede greb som muligt.
For speed er klatrevæggen 15 meter høj, og placeringen er kun baseret på den tid, man er om at gennemføre hele klatreruten – den højeste score gives til den korteste tid.
For bouldering anvendes en 4,5 meter lang klatrevæg med mindst 10 klatregreb. Placeringen bestemmes, ud fra hvor mange forskellige ruter man gennemfører på denne klatrevæg inden for en fastsat tid.
Klatring som ekstremsport
For nogen er klatring en livsstil, hvor man forenes med bjergvæggen og det bjerg, man bestiger.
Klatring kan være farligt, hvis man ikke følger sikkerhedsregler. Det mærkes, når man ser dokumentarfilmen om Alex Honnold, som klatrer ’solo’, det vil sige uden sikring, op ad den mytiske El Capitan-klippevæg i Yosemite, USA.
Under OL er alle klatrere heldigvis sikret med et sikkerhedsreb og klatresele under lead og speed klatring. Men til bouldering er klatrere ikke sikret med reb, idet der anvendes en sikkerhedsmåtte placeret under klatrevæggen.
En enkelt bevægelse - som at røre sin næsetip - kan gøres på et utal af måder
Klatring handler ikke kun om styrke, men også om, hvordan man kan beherske sin krop.
En erfaren og dygtig klatrer mestrer bevægelseslethed (minimering af bevægelser) og bevægelsesflow (sammenkædning af bevægelser i spatiale og temporelle dimensioner), viser forskning udgivet i tidsskriftet Sport Medicine.
Bevægelser i flow kan ses som en dans, hvor klatreren udfører en minutiøs koreografi med en klatrevæg som partner.
Inden for idræt har man studeret måden, man bevæger sig på, og man har undersøgt motorisk kontrol for forskellige bevægelser. Selv enkelte bevægelser, som at røre ved sin næsetip, kan gøres på utallige måder.
Kroppen muliggør mange variationer af bevægelser, fordi vores krop besidder ikke mindre end 350 led og 650 muskler.
Fakta
Kæmpe OL-tema på Forskerzonen
Er du glad for både OL og videnskab? Under OL bringer vi stort set hver dag kl. 11 en artikel, der dykker ned i videnskaben bag de forskellige discipliner. Artiklerne er skrevet af idrætsforskere.
De kommer bl.a. omkring cykling, håndbold, badminton, surfing, skateboarding, vægtløftning, kajak, klatring og kuglestød.
Videnskab.dk’s Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Vi prioriterer og redigerer indholdet uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens retningslinjer her.
Et stort repertoire af bevægelser gør dig motorisk stærk
Forskere har konkluderet, at evnen til at variere dine bevægelser gør dig motorisk stærk og mindsker din risiko for skader (se her og her).
Grunden til det er, at når du er i stand til at nå det samme formål med forskellige bevægelser, bliver du mindre træt, fordi du ikke bruger de samme muskler igen og igen.
Derfor er den dygtige klatrer i stand til at variere sine bevægelser uden at gøre unødige 'moves' for at komme igennem klatreruten.
Af samme årsag anbefaler man eliteidrætsudøvere at dyrke andre sportsgrene under træningen, for at sikre at de udvider deres bevægelses-repertoire.
Fysik kan beskrive en klatrers bevægelsesmønster
Bevægelseslethed og -flow er altså vigtigt for en klatrer at mestre, men hvordan kan fysik og matematik være med til at forstærke de egenskaber?
Det fysiske begreb entropi kan beregne idrætsudøveres evne til at variere deres bevægelser.
Entropi-værdier kan kvantificere grader af tilfældighed i bevægelser. Forskere har ved at beregne geometrisk entropi (GE) kunnet beskrive en klatrers præstationsniveau.
Det betyder, at man kan benchmarke bevægelses-flow ved at beskrive ruten, som klatreren udfører. Den information kan bruges af klatreren og øge hans/hendes viden om sine klatreegenskaber.
Dette gøres ved at beregne bevægelser af tyngdepunkt, mens en klatrer kommer op ad væggen.
Her kan geometrisk entropi-være med til at vise kompleksiteten af et bevægelsesmønster.
Dette gøres ved at filme en klatrer og digitalisere videoen for at beregne x- og y-koordinater af positionen af klatrerens masse-tyngdepunkt (se figuren nederst) over klatreruten.
Figuren viser to måder at gennemføre samme klatrerute på. Klatreren til højere yder den bedste præstation, da han bruger færre greb og dermed bruger mindre energi end klatreren til venstre, hvis greb i højere grad er præget af tilfældige bevægelser. Figuren illustrerer geometrisk entropi (GE)-værdier som en funktion af mere eller mindre komplekse klatrebevægelser. (Figur: Afshin Samani).
I praksis estimerer man position (x og y koordinater) af masse-tyngdepunkt ved at sætte en markør på klatreselen.
En lav geometrisk entropi-værdi vil betyde lav kompleksitet i bevægelsesmønstrene og dermed mindre forbrug af energiniveau.
Nyere forskning har vist, at man kan bruge geometrisk entropi som indikator for overordnet præstation hos klatrere, men også som en måde at estimere energiforbrug - lavere geometrisk entropi-værdier er associeret med lavere energiforbrug.
Hvad er geometrisk entropi?
Geometrisk entropi (GE) udtrykkes som logaritme af to gange længde af mønstret (LM), som tegner tyngdepunkt-bevægelser divideret med omkredsen (o) af bevægelsesmønstret.
GE=ln (2 ×LM/o)
En lav GE-værdi vil karakterisere lav kompleksitet, og modsat vil en høj GE-værdi betyde høj kompleksitet og højere grad af tilfældighed i bevægelsesmønstrene.
Hvem vinder guldet?
Desværre deltager ingen danske klatrere til dette OL, men det danske klatreforbund har rundet de 10.000 medlemmer i 2020, og vi kan se frem til videre udvikling af et elitemiljø i Danmark.
Til gengæld kan du holde øje med Adam Ondra fra Tjekkiet og Janja Garnbret fra Slovenien, som er to gode bud på guldmedaljevindere.
Klatring starter 3. august, og finalerne finder sted 5. og 6. august. Se programmet her.
Se alle artikler i OL-temaet i boksen herunder.
