Hvor mange istider har der været, og vil menneskeheden kunne overleve én?
Vi lever faktisk i den seneste istids varme mellemistid, som begyndte for omkring 11.000 år siden.
istid klima mellemistid megafauna mennesket homo sapiens neandertaler

Betegnelsen 'istid' bruges almindeligvis om perioder med omfattende is-udvidelse. Men en mere nøjagtig definition er en periode karakteriseret af tilstedeværelsen af store iskapper over land og vand. (Foto: Emma Francis / Unsplash)

Betegnelsen 'istid' bruges almindeligvis om perioder med omfattende is-udvidelse. Men en mere nøjagtig definition er en periode karakteriseret af tilstedeværelsen af store iskapper over land og vand. (Foto: Emma Francis / Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

For det første, hvad er en istid egentlig?

Det er, når klimaet er markant koldere i lang tid - flere millioner år - og hvor store dele af kloden er dækket af iskapper og gletsjere.

Vi ved, at Jorden har været igennem mindst fem store istider

Den første, som fandt sted for cirka 2 milliarder år siden, varede omkring 300 millioner år. Den seneste begyndte for omkring 2,6 millioner år siden, og den lever vi faktisk teknisk set stadig i.

Vi lever i en 'mellemistid'

Så hvorfor er Jorden ikke dækket af is lige nu? Det er, fordi vi er i en periode kaldet en 'mellemistid', som er en periode mellem to istider. 

Jordens klima bevæger sig gennem varme- og kulde-cyklusser, der bliver påvirket af gasser i atmosfæren og ændringer i dens kredsløb om Solen. (Video: YouTube)

I løbet af en istid vil temperaturerne svinge fra koldere til varmere til koldere og så videre. 

Iskapper og gletsjere svinder ind i løbet af varmere faser, som kaldes mellemistider (eller interglaciale perioder), og udvider sig i løbet af koldere faser, som kaldes glacialtider.

Lige nu er vi i den seneste istids varme mellemistid, som begyndte for omkring 11.000 år siden.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvordan var det i løbet af istiden?

Når de fleste taler om 'istiden', refererer de normalt til den seneste istid, som begyndte for omkring 115.000 år siden og sluttede for omkring 11.000 år siden med begyndelsen af den nuværende mellemistid.

I løbet af denne periode var kloden langt køligere, end den er nu. Da den seneste istid var på sit højeste, dækkede iskapperne det meste af Nordamerika, og den gennemsnitlige globale temperatur var omkring otte grader Celsius.

Det er seks grader celcius køligere end det globale årlige gennemsnit i dag.

Den forskel lyder måske ikke af meget, men det resulterede i, at det meste af Nordamerika og Eurasien var dækket af iskapper. Jorden var også langt mere tør, og havniveauet var meget lavere, da det meste af vand på kloden var bundet i iskapperne.

Megafauna uddøde

Stepper eller tørre græssletter var udbredte. Det samme var savanner eller græssletter i varmere regioner og ørkener.

Mange dyr, som levede i istiden, kender vi stadig - eksempelvis brune bjørne, rensdyr og ulve. 

Men der var også megafauna, som er store eller kæmpestore dyr, der uddøde i slutningen af istiden, som mammutter, mastodonter, sabelkatte og kæmpedovendyr

Der er forskellige teorier om, hvorfor disse dyr uddøde

Den ene er, at de blev jagtet af mennesker, til de blev udryddet, da vi kom i kontakt med megafaunaen.

istid klima mellemistid megafauna mennesket homo sapiens neandertaler

Udgravning af et mastodontskelet på Burning Tree Golf Course i Heath, Ohio, december 1989. Mellem 90 og 95 procent var tilbage af skelettet, som blev fundet, da man gravede en dam. Det er mere end 11.000 år gammelt. (Foto: James St. John / Flickr, CC BY)

Whaaaat! Der var mennesker under istiden?

Ja, mennesker ligesom os levede i løbet af istiden. Siden vores art, Homo sapiens, opstod for omkring 300.000 år siden i Afrika, har vi spredt os over hele kloden.

I løbet af istiden forblev en del populationer i Afrika, hvor de ikke oplevede istidskuldens fulde effekt. 

Andre flyttede til andre dele af verden, som Europas kolde gletsjere.

Og de var ikke alene. I begyndelsen af istiden var der andre hominin-arter - en gruppe, der omfatter vores forfædre og vores nærmeste slægtninge - i hele Eurasien, såsom neandertalerne i Europa og de mystiske denisova-mennesker i Asien. 

Begge disse grupper uddøde tilsyneladende, inden istiden sluttede.

Mennesket var tilpasningsdygtigt

Der er masser af teorier om, hvordan vores art - i modsætning til vores hominin-slægtninge - overlevede istiden.

En del forskere tror, at det har noget at gøre med, hvor tilpasningsdygtige vi er, og hvordan vi brugte vores kommunikationsevner og sociale evner samt redskaber.

Det lader desuden til, at mennesket ikke bare slog lejr et sted under istiden, men i stedet flyttede til nye områder.

I lang tid troede man, at mennesket først nåede til Nordamerika, efter at iskapperne begyndte at smelte. 

Men fossile fodspor fundet i White Sands National Park i New Mexico, USA, viser, at mennesker har været i Nordamerika i mindst 23.000 år - hvilket er tæt på dengang, den seneste istid toppede.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk