Hvor i Danmark er der flest skovflåter?
Det forsøger vi at finde ud af, og du kan være med ved at registrere de flåter, du møder. Her afslører vi vores foreløbige resultater.
En mand der går i naturen har en skovflåt på hånden

Skovflåter er stadig i fuld vigør i den danske natur. Faktisk skal temperaturen under fem grader, før du ikke behøver bekymre dig om dem. (Foto: Shutterstock)

Skovflåter er stadig i fuld vigør i den danske natur. Faktisk skal temperaturen under fem grader, før du ikke behøver bekymre dig om dem. (Foto: Shutterstock)

Selvom vi nu er på vej ind i efteråret, og det bliver koldere i vejret, skal vi stadig være opmærksomme på flåtbid.

Flåter er som tommelfingerregel nemlig aktive, så længe temperaturen er over fem grader.

Sidste år bad vi her på Forskerzonen om din hjælp til at blive klogere på de danske flåter i artiklen ’Bidt af en skovflåt? Nu kan du registrere dine egne, dine børns og dine kæledyrs flåtbid’.

Den hjælp har vi stadig brug for. Jo flere registreringer, vi får, desto mere præcis bliver vores viden om, hvor flåterne befinder sig og, hvor mange bliver bidt af en flåt.

Opdager du en skovflåt, håber vi derfor, at du registrerer det på Flåtinfo.dk.

Hvor mange registreringer har vi så fået så vidt, og hvad viser de? Det er temaet for resten af artiklen.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Udbredt i skove såvel som i haver

Baseret på foreløbige registreringer siden august sidste år, kan man se, at man kan støde på skovflåter hele året, men de er mere aktive fra marts til november (se figur).

Vi kan også se, at de er udbredt i hele landet og både i skove og parcelhuskvarterer. Vi mangler dog registreringer fra store dele af landet.

Ud af i alt 1.388 registreringer er 889 fra mennesker og 499 fra dyr. For hver registrering kan der være registreret flere end et bid eller flåt.

Cirka 19 procent af alle registrerede bid hos mennesker har medført et udslæt, hvilket kan være tegn på borreliose.

Det er et tal, der er cirka ti gange højere end forventet, da man typisk skønner, at ’blot’ to procent af alle flåtbid fører til borreliose.

Forklaringen er sandsynligvis, at man er mere tilbøjelig til at registrere et bid, hvis man ser et udslæt. Vi vil derfor opfordre til, at man registrerer flåtbid, uanset om man har fået udslæt eller ej.

Vi har fået 331 registreringer af kravlende skovflåter, der er blevet fanget på mennesker eller kæledyr, før de nåede at bide. Det viser, at jævnlige flåttjek efter ophold i naturen kan minimere risikoen for bid.

Kun toppen af isbjerget

Flåtinfo.dk er relativt ny, hvorfor der er mange, der endnu ikke kender den. Det betyder også, at vi (endnu) ikke kan bruge vores flåtkort til at sige, at der eksempelvis sker flere flåtbid i Tisvilde Hegn end i Rold Skov.

De foreløbige registreringer er derfor kun toppen af isbjerget.

Hverken vi eller andre ved præcis, hvor mange flåtbid der forekommer i Danmark hvert år. Det håber vi at ændre på, og netop derfor vil vi gerne have dig til at registrere dine flåtbid.

Men ikke kun bid. Du kan også registrere kravlende flåter, flåter pillet af kæledyr eller udslættet erythema migrans (den mest almindelige form for borreliose).

Hjælp med indsamling af skovflåter

 

Vi er meget interesserede i at modtage indsamlede skovflåter.

Vi har for nyligt opdateret hjemmesiden med vejledninger til, hvordan man aktivt kan fange skovflåter og lagt print-venlige plakater op, der kan bruges til undervisning om flåter.

De er tiltænkt institutioner, skoler, spejdergrupper med flere, men overordnet set vil vi gerne have alle, som kunne have lyst, til at indsamle og indsende flåter til os.

Vil du hjælpe med at indsamle og indsende skovflåter til undersøgelse for sygdomsfremkaldende bakterier og virus, kan du læse mere på flåtinfo.dk eller kontakte os på flaat-info@ruc.dk.

På jagt efter nye flåter i Danmark

I Danmark støder vi oftest på skovflåten (Ixodes ricinus). Der er dog noget, der tyder på, at andre flåter er ved at finde vej til Danmark og etablere sig.

På Flåtinfo.dk har vi for eksempel fået tre registreringer af engflåten (Dermacentor reticulatus).

Det er en flåt, der hører til en anden slægt end skovflåten, og som potentielt kan overføre andre sygdomme – blandt andet Babesia canis, som kan medføre sygdommen babesiose hos hunde.

Den sygdom kan få de røde blodlegemer til at sprænges, hvilket blandt andet fører til feber og øget træthed hos din hund (læs mere om flåter og sygdomme her).

Hvis man ser en flåt, der ikke er en skovflåt, eksempelvis engflåten, vil vi meget gerne modtage flåten eller et billede af den.

Til slut blot en opfordring: Efteråret skal nydes udenfor, men husk at tjekke dig selv for flåter.

Flåtinfo.dk er en del af det EU-støttede projekt InterReg NorthTick. I projektet skal 11 parter på tværs af Nordsø-regionen bl.a. forske i, hvordan sundhedssystemet bedst forebygger, diagnosticerer, behandler og informerer om sygdomme, der kan overføres ved flåtbid.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk