Hvad kan spurvefugle lære os om evolutionshistorien?
I dette afsnit af podcast-serien Vidensselskabet er evolutionsteorien i fokus, når lektor Knud Jønsson fortæller os om sit arbejde med spurvefugle, og hvordan deres mangfoldighed kan gøre os klogere på arters oprindelse, udbredelse og tilpasning.
spurvefugl forskerzonen evolutionshistorie dna

Af verdens i alt 10.000 fuglearter er over 6.000 af dem spurvefugle. Blåhalsen, Luscinia svecica, som ses her, er en af dem. (Foto: Shutterstock)

Af verdens i alt 10.000 fuglearter er over 6.000 af dem spurvefugle. Blåhalsen, Luscinia svecica, som ses her, er en af dem. (Foto: Shutterstock)

Vidste du, at over halvdelen af alle eksisterende fuglearter tilhører én bestemt gruppe, nemlig spurvefuglene?

Fra et evolutionært perspektiv gør det dem enormt succesfulde.

Hvordan de har båret sig ad med det, er et af de mange spørgsmål, som Knud Jønsson, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, har rejst Jorden rundt for at få svar på.

I dette afsnit af Vidensselskabet følger vi i Darwins – og Alfred Wallaces – fodspor, når podcastvært Anette Lilleøre sammen med Knud Jønsson ser på, hvad spurvefugle kan fortælle os om evolutionshistorien, og hvordan arter spreder og tilpasser sig.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Har koloniseret hele verden

Spurvefuglenes succeshistorie begyndte for 40 millioner år siden hos én fælles forfader, som sidenhen er blevet til tusindvis af forskellige arter, spredt over hele verden.

Og det er netop spurvefuglenes mangfoldighed, som gør, at de kan lære os om evolutionshistorien.

»De er interessante, fordi der er så mange forskellige. Man kan lave analyser med statistik, der ikke bare er ’den ene gør det ene’ og ’den anden gør noget andet, ’« uddyber Knud Jønsson i podcasten.

»Vi kan sammenligne Sydamerika med Afrika, eller vi kan sammenligne øer med kontinenter, eller lavlandsarter med højlandsarter.«

Men når fuglearterne bor i hver deres afkrog af verden, er det nødvendigt at rejse ud til de afkroge for at studere dem.

De sidste fem år er turen gået til Papua Ny Guinea, hvor forskerne tager ud i regnskoven og opstiller spejlnet til at fange fuglene med.

spejlnet spurvefugle evolution arter

Spejlnet er næsten usynlige og bruges til at fange fuglene, som bliver viklet ind i dem, så forskerne kan tage de nødvendige prøver. (Foto: Peter Vadum)

Spor i generne

Men hvor satellitsenderen giver forskerne indsigt i, hvad fuglene laver her og nu, er DNA’et nøglen til fortiden.

»Med DNA-prøverne kan vi komme mange millioner år tilbage i tiden og se, hvad der egentlig skete,« forklarer Knud Jønsson.

Blandt andet har man kunnet bruge DNA til at modbevise nogle tidligere eurocentriske antagelser (et verdensbillede, der er centreret om den vestlige civilisation) om, at spurvefugle i lande som Australian og New Zealand var efterkommere af europæiske arter.

»Det viste sig at være den anden vej: at spurvefuglene, og nok alle fugle, kommer fra Gondwana-superkontinentet, hvor Antarktis, Sydamerika, Australien og New Zealand hang sammen,« forklarer Knud Jønsson.

»DNA har virkelig vendt op og ned på billedet af, hvordan fugle har spredt sig.«

Lyt med i ugens podcast, hvis du vil høre mere om, hvad spurvefuglene kan lære os om evolutionshistorien og arternes tilpasning og udvikling.

Sådan abonnerer du på Vidensselskabet

Søg på 'Vidensselskabet' i din podcast-app:

Hvis du trykker abonner, får du automatisk de nyeste episoder i dit feed.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk