Udover vores manglende flyvefærdigheder, så er manglen på en hale - for mig at se - menneskets største evolutionære sorg.

For at gøre ondt værre så havde vi haler på et tidspunkt - nu har vi kun vores haleben (Os Occygis).

Når menneskefostre er fire uger, har de en hale, der krøller sig op mod hovedet.

Denne struktur går typisk tabt omkring niende uge (om end der af og til bliver født spædbørn med et såkaldt ’kaudalt vedhæng’ – en menneskelig hale).

Hundefamiliens hale har derimod op til 23 ryghvirvler – næsten lige så mange, som findes i resten af deres rygsøjle.

Det er i sandhed en multifunktionel legemsdel, der spiller en rolle i alt fra bevægelse og balance til kommunikation og at udtrykke følelser.

Dette er en af årsagerne til, at halekupering – hvilket bogstaveligt talt består i at skære en pæn del eller næsten hele halen af – i disse år bliver gjort ulovligt i flere og flere lande.

Dette er dog endnu ikke sket USA, hvor en kuperet hale stadig indgår som en målestok i ’avlsstandarder’ hos en række racehunde - på grund af forældede idéer.

Halekupering er en smertefuld affære, der kan føre til kroniske smerter og under alle omstændigheder indebærer tabet af en enormt ekspressiv og vigtig legemsdel.

Hundes logren er et helt forskningsfelt

Glædeligvis er der et lille forskningsfelt, der beskæftiger sig med hale-logren. Her undersøger forskerne kontekst og betydning af forskellige halepositioner og hastigheden på den logrende hale.

Dette felt har afdækket, at vi kan måle os frem til seks stadier for en hales såkaldte ’dorso-versale elevation og depression’ – eller, sagt lidt mere mundret, højde.

Disse starter ved den højeste position (halen står lige op i luften fra basen), henover en 45-graders nedgang til den tredje-højeste (lige bagud fra basen), så afslappet position, mellem benene og til sidst slænget ind under kroppen, når hunden ligger ned.

Haler udtrykker forskellige ting, alt efter sin position.

Kropssprog og interaktion blandt ejerløse hunde er også blevet undersøgt. I dette studie blev der også taget højde for halernes position. (Foto: Siniscalchi et al.)

Når halen er højest, kan det aflæses som ’opret trav’ eller ’undersøgende tilgang’, og næsthøjeste position kan betyde ’legesyge’ og ’seksuel tilgang’.

Når hunden har halen mellem benene, er det et udtryk for frygt, og det signalerer søvn, når den er pakket væk under kroppen.

Hundens logren udtrykker mange forskellige følelser

Det, forskerne kalder ’tværgående halebevægelse’ – og som resten af os kalder logren med halen – tilføjer yderligere lag af betydning, som vi kan afkode.

Logren med halen udtrykker nemlig ikke kun glæde.

Hastighed og type af logren ændrer sig nemlig i forskellige kontekster; det kan være et udtryk for et glædeligt møde, bruges som en trussel eller inden parring.

Den logrende hale kan desuden indgå som en del af legen, efter et godt stræk, eller hvis hunden bliver forskrækket, ja, selv som en del af at vente på at blive lukket udenfor.

Forskel på, om hunden logrer mod højre eller venstre

Undersøger vi det stadigt nærmere, så er logre-signalerne endnu mere specifikke.

Når hunde ser ’deres menneske’, eller en anden, som de er ivrige efter at hilse på, logrer deres hale mere mod højre end mod venstre. Ser de en ubekendt hund, er den logrende hale positioneret længere mod venstre.

Det meste af kroppen korresponderer krydslateralt med hjernen, sådan så en venstredrejet logren er forbundet med den højre hjernehalvdel – den del, der styrer tøven og tilbagetrukkenhed.

En højredrevet logren er derimod forbundet til den venstre hjernehalvdel, som er forbundet med adfærden omkring at nærme sig.

Logren afslører hundens indre liv

At undersøge en hunds hale i slow motion giver altså et sjældent indblik i dens sind.

I et andet studie blev hunde placeret foran en video af andre hunde, der logrede (hvilket må have været en ret mærkelig film at se for forsøgsdyrene).

De følelser, der blev udtrykt gennem den logrende hales laterale orientering, viste sig at smitte af: Når videoen viste hunde, der logrede mere venstredrejet (og altså mere tilbagetrukkent), steg forsøgshundendes puls – næsten, som om de selv logrede med halen.

Logren er faktisk så finjusteret en afspejling af hundens indre liv, at forskerne kan tælle antallet af gange, en logrende hale bevæger sig frem og tilbage og på baggrund af dét afgøre, hvor begejstret hunden er.

^{(Video: Vallortigara et al.)}

Meget begejstrede hunde logrer med en gennemsnitsfart på 125 slag med halen i minuttet, eller to runder i sekundet.

Prøv at se på en jagthund, der opsnuser en fugl, og så skal du se logren, der indikerer uovertruffen begejstring.

Selvom det endnu ikke er undersøgt i samme omfang som social interaktion, så er halen med al sandsynlighed endnu et indblik i hundens oplevelser og indre liv, i samme boldgade som deres lugtesans.

Vi mennesker har en ganske fin lugtesans, men vi overlader de helt dybe snif til hundene, og dermed overser vi i høj grad det parallelunivers, vores firbenede venner befinder sig i:

De kan lugte det, hvis vejret snart slår om, og de kan opsnappe, hvad der er sket for nyligt på en given gade eller sti.

De kan lugte, hvor du har været, hvem du har været sammen med, og hvilke andre hunde, du har klappet.

Deres logren kan sågar – hvis halebevægelserne ellers holdes i et roligt nok tempo – give os et hint om, hvordan de har det med den dér hund, du kløede på maven, mens du var væk.

Denne artikel er et uddrag fra bogen 'Year of the Puppy'. Uddraget er oversat fra engelsk af Sara Eleonora Hougaard.