Historiens værste år, 49.000 f.v.t.: Knuste kranier og småbørn, der blev spist rå
Ekstrem kulde og kannibalisme – livet var hårdt, kort og brutalt under istiden.
Historiens værste år_neandertaler_småbørn_istid_kranier

Neandertalerne er den forhistoriske menneskeart, som ligner det moderne menneske, Homo sapiens, mest. (Foto: Shutterstock)

Neandertalerne er den forhistoriske menneskeart, som ligner det moderne menneske, Homo sapiens, mest. (Foto: Shutterstock)

Serie: 10 år, der var meget værre end 2020

2020 har stået i coronaens tegn og må da være et af de værste år at være i live.

På ingen måde.

I denne juleserie giver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl deres bud på historiens 10 værste år, som alle var langt, langt værre end 2020.

Årene er rangeret efter hæslighed, så vi slutter med det værste år nytårsaften.

Se links til seriens øvrige artikler i boksen lige under artiklen.

Igennem de sidste tre millioner år har Jorden været ramt af tilbagevendende istider. Den sidste istid begyndte for omkring 117.000 år siden og sluttede endeligt for 11.500 år siden.

Vi lever med andre ord i en mellemistid, og klimaets skift mellem istider og mellemistider afhænger af, hvor meget energi Jorden modtager fra Solen og af kontinenternes placering i forhold til de varme havstrømme.

Istidens klima var i perioder ekstremt: Store dele af den nordlige halvkugle var dækket af enorme gletsjere, og livet var hårdt, kort og brutalt i en verden af is og ofte ganske få byttedyr.

Et klima, der ikke viste nåde

I det nordlige Spanien har arkæologer fundet de velbevarede rester af en neandertalfamilie. Neandertalerne er den forhistoriske menneskeart, som ligner det moderne menneske, Homo sapiens, mest.

Knoglerne stammer fra tretten individer: tre børn på mellem tre og ni år, tre teenagere og syv voksne. DNA-undersøgelser bekræfter, at de var beslægtet.

De er alle sammen blevet slået ihjel og efterfølgende ædt. Der er tydelige snitsår på knoglerne, kranierne er blevet knust for at komme ind til den bløde hjerne, og kæbeleddene er blevet skåret op, så man kunne få tungen ud.

Der er ingen spor af ild på knoglerne, så de er sandsynligvis blevet spist rå.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Forskerne bag udgravningen antager, at drabene er blevet udført i en af de lange vintre, hvor føden var knap og kampen om overlevelse hård.

Neandertalerne var jægere, og drabet på familiegruppen har både været en måde at skaffe sig af med jagtkonkurrenter på, samtidig med at man fik noget i maven.

Kannibalisme blandt neandertalere under sidste istid er også blevet observeret på knogler fundet i Belgien, Frankrig og Portugal, og det at spise sine artsfæller var måske den sidste udvej og bedste overlevelsesstrategi i et klima, som ikke viste den mindste nåde.

Kannibalismen er således ikke påvist på knogler fra samtidige Homo sapiens, som fornuftigt nok opholdt sig under lunere himmelstrøg på det her tidspunkt i forhistorien.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk