Det skulle have været et godt år.

1. verdenskrig, den blodigste konflikt verden endnu havde set, stod nemlig på pause, mens krigsherrer og politikere forhandlede om en fredstraktat.

Men ikke alt var godt. Millioner af sårede soldater, mærket på legeme og sjæl, vendte hjem til lande ramt af sult og vitaminmangel, og med sig bragte de en endnu større dræber: En influenzamikrobe.

En særlig mutation var opstået nogle måneder forud.

Der er forskellige teorier om oprindelsesstedet, men den gængse er, at den opstod i en svinebesætning i det amerikanske midtvesten og blev bragt med amerikanske soldater til de europæiske slagmarker, hvor den spredte sig hurtigt og effektivt.

Den spanske presse var den første, der berettede om den, og derfor fik lidelsen – helt uretfærdigt – tilnavnet Den Spanske Syge.

Havde man ikke allerede stiftet bekendtskab med den, gjorde man det nu, hvor soldater, sårede og syge flokkedes i hobetal for at nå hjem, og i løbet af året 1919 nåede den forholdsvis let ud i selv de mest isolerede egne af verden.

Og ikke så snart ebbede den ud, før folk tog slappere på myndighedernes anbefalinger, og den slog til igen i en ny muteret variant og med fornyet styrke.

Dræbte langt flere end 1. verdenskrig

Inkubationstiden var kun et par dage, og forløbet var det samme overalt. Sygdommen begyndte med lidt hoste og endte med blodstyrtning og lungesvigt, til man blev helt mørkeblå i ansigtet, og kroppen kollapsede.

Den Spanske Syge ramte tilsammen omtrent en halv milliard mennesker, en tredjedel af klodens befolkning, under sin hærgen og dræbte mellem 20 og 50 millioner af dem.

Nogle forskere sætter tallet endnu højere, og i enkelte polynesiske samfund døde næsten alle.

Sygdommen var altså mere omfattende end i nogen anden enkeltstående og forholdsvis kortvarig epidemi i verdenshistorien. Til sammenligning tog selve 1. verdenskrig ’kun’ livet af omtrent 15 millioner mennesker.

Grundlaget lagt for 2. verdenskrig og sovjetiske arbejdslejre

Men ét onde kommer sjældent alene.

Året 1919 var nemlig også genstand for mange andre fortrædeligheder. De stridende parter indgik nemlig den aftale, den såkaldte Versaillestraktat, der skulle sikre evig fred.

Men aftalen sikrede præcis det modsatte. Den lagde massive byrder på Tyskland, og vreden og hævnlysten førte direkte mod en ny verdenskrig.

Som om det ikke var nok, udkæmpede man i Rusland selvsamme år sin helt egen blodige borgerkrig, som førte til oprettelsen af det kommunistiske Sovjetunionen med arbejdslejre for tusinder af ulydige.

I USA blev man vidne til utallige lynchninger og racemotiveret vold, og året blev afsluttet med et totalt forbud mod alkohol, der fik den organiserede kriminalitet til at blomstre.

Alt imens havde de europæiske kolonimagter travlt med at tegne kort over Mellemøsten og trække de grænsestreger, som man har kæmpet om lige siden.

Året 1919 var i sandhed rædselsfuldt.

Læs mere om Den Spanske Syge i Jeanette Varberg og Poul Duedahl: 'Den fjerde rytter. 10.000 års epidemihistorie', Gads Forlag 2020, s. 193-206.