Historiens værste år, 1919: Den Spanske Syge dræbte langt flere end 1. verdenskrig
Det var også året, hvor grundlaget for 2. verdenskrig, sovjetiske arbejdslejre og ufred i Mellemøsten blev lagt.
Den Spanske Syge ramte tilsammen omtrent en halv milliard mennesker, en tredjedel af klodens befolkning, under sin hærgen og dræbte mellem 20 og 50 millioner af dem. (Foto: Harris & Ewing photographers)

Den Spanske Syge ramte tilsammen omtrent en halv milliard mennesker, en tredjedel af klodens befolkning, under sin hærgen og dræbte mellem 20 og 50 millioner af dem. (Foto: Harris & Ewing photographers / CC0 1.0)

Den Spanske Syge ramte tilsammen omtrent en halv milliard mennesker, en tredjedel af klodens befolkning, under sin hærgen og dræbte mellem 20 og 50 millioner af dem. (Foto: Harris & Ewing photographers / CC0 1.0)

Serie: 10 år, der var meget værre end 2020

2020 har stået i coronaens tegn og må da være et af de værste år at være i live.

På ingen måde.

I denne juleserie giver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl deres bud på historiens 10 værste år, som alle var langt, langt værre end 2020.

Årene er rangeret efter hæslighed, så vi slutter med det værste år nytårsaften.

Se links til serien øvrige artikler i boksen lige under artiklen.

Det skulle have været et godt år.

1. verdenskrig, den blodigste konflikt verden endnu havde set, stod nemlig på pause, mens krigsherrer og politikere forhandlede om en fredstraktat.

Men ikke alt var godt. Millioner af sårede soldater, mærket på legeme og sjæl, vendte hjem til lande ramt af sult og vitaminmangel, og med sig bragte de en endnu større dræber: En influenzamikrobe.

En særlig mutation var opstået nogle måneder forud.

Der er forskellige teorier om oprindelsesstedet, men den gængse er, at den opstod i en svinebesætning i det amerikanske midtvesten og blev bragt med amerikanske soldater til de europæiske slagmarker, hvor den spredte sig hurtigt og effektivt.

Den spanske presse var den første, der berettede om den, og derfor fik lidelsen – helt uretfærdigt – tilnavnet Den Spanske Syge.

Havde man ikke allerede stiftet bekendtskab med den, gjorde man det nu, hvor soldater, sårede og syge flokkedes i hobetal for at nå hjem, og i løbet af året 1919 nåede den forholdsvis let ud i selv de mest isolerede egne af verden.

Og ikke så snart ebbede den ud, før folk tog slappere på myndighedernes anbefalinger, og den slog til igen i en ny muteret variant og med fornyet styrke.

Dræbte langt flere end 1. verdenskrig

Inkubationstiden var kun et par dage, og forløbet var det samme overalt. Sygdommen begyndte med lidt hoste og endte med blodstyrtning og lungesvigt, til man blev helt mørkeblå i ansigtet, og kroppen kollapsede.

Den Spanske Syge ramte tilsammen omtrent en halv milliard mennesker, en tredjedel af klodens befolkning, under sin hærgen og dræbte mellem 20 og 50 millioner af dem.

Nogle forskere sætter tallet endnu højere, og i enkelte polynesiske samfund døde næsten alle.

Sygdommen var altså mere omfattende end i nogen anden enkeltstående og forholdsvis kortvarig epidemi i verdenshistorien. Til sammenligning tog selve 1. verdenskrig ’kun’ livet af omtrent 15 millioner mennesker.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Grundlaget lagt for 2. verdenskrig og sovjetiske arbejdslejre

Men ét onde kommer sjældent alene.

Året 1919 var nemlig også genstand for mange andre fortrædeligheder. De stridende parter indgik nemlig den aftale, den såkaldte Versaillestraktat, der skulle sikre evig fred.

Men aftalen sikrede præcis det modsatte. Den lagde massive byrder på Tyskland, og vreden og hævnlysten førte direkte mod en ny verdenskrig.

Som om det ikke var nok, udkæmpede man i Rusland selvsamme år sin helt egen blodige borgerkrig, som førte til oprettelsen af det kommunistiske Sovjetunionen med arbejdslejre for tusinder af ulydige.

I USA blev man vidne til utallige lynchninger og racemotiveret vold, og året blev afsluttet med et totalt forbud mod alkohol, der fik den organiserede kriminalitet til at blomstre.

Alt imens havde de europæiske kolonimagter travlt med at tegne kort over Mellemøsten og trække de grænsestreger, som man har kæmpet om lige siden.

Året 1919 var i sandhed rædselsfuldt.

Læs mere om Den Spanske Syge i Jeanette Varberg og Poul Duedahl: 'Den fjerde rytter. 10.000 års epidemihistorie', Gads Forlag 2020, s. 193-206.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.


Det sker