Har kinesisk teleskop fundet aliens? Ahr, klap lige hesten...
Kinesisk forsker hævder, at de muligvis har opsnappet et signal fra ikke-jordisk intelligent liv, men forfatteren bag denne artikel maner til ro.
FAST radioteleskop Kina ikke-jordisk liv intelligens SETI

FAST og andre teleskoper vil sandsynligvis blive ved med at opsnappe signaler af interesse. De fleste af dem vil vise sig at være interferens, men en del kan være nye astrofysiske fænomener, og nogle kan være vaskeægte teknosignaturer, skriver forskeren. (Foto: Wikimedia/CC BY 3.0)

FAST og andre teleskoper vil sandsynligvis blive ved med at opsnappe signaler af interesse. De fleste af dem vil vise sig at være interferens, men en del kan være nye astrofysiske fænomener, og nogle kan være vaskeægte teknosignaturer, skriver forskeren. (Foto: Wikimedia/CC BY 3.0)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser.

Carl Sagan

Citatet ovenfor er den standard, som astronomer vil anvende i forbindelse med det mystiske signal, som Kinas 'Sky Eye'-teleskop opsnappede for nylig, og som måske stammer fra ikke-jordisk teknologi.

En artikel, der rapporterede signalet, blev lagt på Kinas statsstøttede avis Science and Technology Daily's hjemmeside, men senere blev artiklen slettet

Så har astronomer endelig fundet bevis på ikke-jordisk intelligent liv? Og bliver fundet dysset ned?

Klap hesten

Det er spændende, men vi bør nok lige klappe hesten.

Et interessant signal skal gennemgå en masse tests for at kontrollere, om det virkelig kan være tegn på ikke-jordisk teknologi, eller om det blot er resultatet af en uventet kilde af jordbaseret interferens.

Og hvad angår sletningen af artiklen: Publicering i medierne er almindeligvis tilrettelagt samtidig med udgivelse af fagfællebedømte resultater, som endnu ikke er tilgængelige. Så den er sandsynligvis bare blevet publiceret lidt tidligt ved en fejltagelse.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Et øje på himlen

Sky Eye, der officielt hedder Five-hundred-meter Aperture Spherical Telescope (FAST), er det største og mest følsomme radioteleskop med en enkelt parabol-formet tallerken i hele verden.

Teleskopet, som er et teknisk vidunder, er en gigantisk struktur bygget ind i et naturligt bassin i bjergene i Guizhou, Kina.

Det er så stort, at det ikke kan vippes fysisk, men det kan peges i en retning ved hjælp af tusindvis af aktuatorer (en type motor, red.), der deformerer teleskopets reflekterende overflade. 

Ved at deformere overfladen ændres placeringen af teleskopets brændpunkt, så teleskopet kan observere en anden del af himlen.

FAST, som registrerer stråling ved radiobølgelængder (op til 10 centimeter), bruges til astronomisk forskning inden for en lang række områder. 

Jagten på ikke-jordisk teknologi

Ét område er jagten på ikke-jordisk intelligens, eller SETI (akronym for Search for Extra-Terrestrial Intelligence).

SETI-observationer udføres hovedsageligt i 'piggy-back'-tilstand, hvilket betyder, at de er udført, mens teleskopet også kører sine primære forskningsprogrammer. 

På denne måde kan store dele af himlen scannes for tegn på ikke-jordisk teknologi - eller 'teknosignaturer' - uden at stå i vejen for anden forskning. 

For særlige mål som nærliggende exoplaneter udføres der stadig dedikerede SETI-observationer.

Jagten på teknosignaturer har stået på siden 1960'erne, hvor den amerikanske astronom Frank Drake rettede det 26 meter lange Tatel-teleskop mod to nærliggende sollignende stjerner og granskede dem for tegn på teknologi.

Gennem årene er jagten på teknosignaturer blevet langt mere stringente og følsomme. 

Systemerne hos FAST er også i stand til at behandle enorme datamængder af radiospektret, som er milliardvis af gange større end Frank Drakes eksperiment.

På trods af disse fremskridt har vi endnu ikke fundet noget bevis på ikke-jordisk liv.

Kan opsnappe ekstremt svage radiosignaler

FAST gransker enorme mængder data. Teleskopet forsyner en række højeffektive computere med 38 milliarder prøver i sekundet.

Computerne producerer så detaljerede diagrammer over indkommende radiosignaler, som derefter granskes for signaler, der ligner teknosignaturer.

Med sin gigantiske parabol med en diameter på 500 meter er FAST i stand til at opfange ekstremt svage radiosignaler fra rummet.

FAST kan nemt registrere en sender på en nærliggende exoplanet med en udgangseffekt, som kan måle sig med de radarsystemer, vi har her på Jorden.

FAST radioteleskop Kina ikke-jordisk liv intelligens SETI

FAST er omkring 20 gange så følsom som Australiens Murriyang-teleskop ved Parkes Radio Observatory, som ses her. Det spændende 'BLC1'-signal blev opsnappet af Murriyang-radioteleskopet. Signalet viste sig dog at have sin oprindelse på Jorden. (Foto: Murriyang-radioteleskopet/CSIRO)

Vanskeligheder forbundet med følsomhed

Problemet med at være så følsom er, at teleskopet kan opsnappe radiointerferens, som ellers ville være for svag til at blive detekteret. Det har SETI-forskere haft problemer med før.

Sidste år opsnappede vi ved hjælp af Murriyang-teleskopet i Australien et ekstremt interessant signal, som vi kaldte BLC1.

Det viste sig dog at være meget mærkelig interferens (og ikke rumvæsener). 

For at afdække signalets sande natur var vi nødt til at udvikle nye verifikationsrammer.

Med BLC1 tog det omkring et år, fra signalet først blev rapporteret, til den peer-reviewede analyse blev publiceret, og vi bliver nok også nødt til at vente et stykke tid på, at FAST-signalet bliver analyseret i dybden.

FAST radioteleskop Kina ikke-jordisk liv intelligens SETI

Flowchart til verificering af teknosignaturer, udviklet til BLC1. (Graf: Sofia Sheikh/SETI Institute)

Lang proces

Det vedkendte professor Zhang Tongjie, som er ledende forsker ved Kinas Extraterrestrial Civilization Research Group, i Science & Technology Daily-rapporten:

»Sandsynligheden for, at det mystiske signal er en form for radiointerferens, er også meget høj, og det skal bekræftes og udelukkes yderligere. Det kan være en lang proces.«

Vi bliver nok også nødt til at vænne os til, at der vil gå en rum tid mellem, at man opsnapper signaler, og at de bliver verificeret.

FAST og andre teleskoper vil sandsynligvis finde mange flere signaler af interesse.

De fleste af dem vil vise sig at være interferens, men en del kan være nye astrofysiske fænomener, og nogle kan være vaskeægte teknosignaturer.

Bliv ved med at være fascineret

Vil FAST’s ekstraordinære signaler imødekomme kravet om ekstraordinære beviser? 

Indtil SETI-arbejdet er gennemgået og publiceret, er det stadig for tidligt at sige, men det er opmuntrende, at deres søgealgoritmer finder mystiske signaler.

Mellem FAST, Breakthrough Listen-initiativet og SETI Institute's COSMIC-program, oplever SETI-feltet en masse interesse og aktivitet. 

Og det er ikke kun radiobølger: Nu foregår jagten også ved hjælp af optisk og infrarødt lys.

Så for nuværende: Bliv ved med at være fascineret, men ikke alt for begejstret.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk