Hænger Pakistans altødelæggende oversvømmelser og Europas rekordtørke sammen?
Kan vi give klimaforandringerne skylden? Og hvis ja, er det så, hvad vi skal forvente fremover?
klimaforandringer klima IPCC rapport Rossby-bølgeromstilling tilpasning klimarisici værdikæde økonomi CO2

Cirka 33 millioner mennesker er de seneste uger blevet ramt af monsunregnen og de voldsomme oversvømmelser, som har kostet flere end 1.100 menneskeliv og forårsaget enorme ødelæggelser. Ifølge Pakistans klimachef ligger en tredjedel af landet nu under vand. (Foto: Shutterstock)

Cirka 33 millioner mennesker er de seneste uger blevet ramt af monsunregnen og de voldsomme oversvømmelser, som har kostet flere end 1.100 menneskeliv og forårsaget enorme ødelæggelser. Ifølge Pakistans klimachef ligger en tredjedel af landet nu under vand. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Ekstreme oversvømmelser som følge af en kombination af kraftig monsunregn og smeltende gletsjere hærger Pakistan. 

Selvom Pakistan ikke er uvant med dødelige oversvømmelser, er denne hændelse særlig chokerende med indtil videre flere end 1.100 omkomne og med kæmpe konsekvenser for mange millioner mennesker.

Ifølge Pakistans klimachef ligger en tredjedel af landet nu under vand. Et område, der er større end den australske delstat Victoria.

Denne sommer har budt på den ene ekstreme vejrhændelse efter den anden. Fra rekordtørke i Vesteuropa, USA og Kina til oversvømmelser i Japan og Sydkorea.

Det rejser spørgsmålet om, i hvor høj grad vi kan give klimaforandringerne skylden. Og hvis det er tilfældet, er det så, hvad vi skal forvente fremover?

En sommer med ekstremer

Oversvømmelserne i Pakistan er den seneste i en række af usædvanlige katastrofer på den nordlige halvkugle.

Vesteuropa samt det centrale og østlige Kina har oplevet hedebølger med rekordtemperaturer og tørker, der har ført til restriktioner af vandforbruget.

Disse hedebølger og tørkeperioder har også ramt afgrøderne, hvilket fyrer op under omkostningerne og priserne på fødevarer rundtom i verden.

Kina blev kastet ud i en energisikkerhedskrise. Italiens længste flod, Po, er gradvist tørret mere og mere ud, og vandet strømmer nu med en tiendedel af den sædvanlige hastighed.

Tørkeperioder og deres betydelige konsekvenser forventes at fortsætte i den forudsigelige fremtid.

Kraftigste styrtregn i 100 år

Alvorlige regnskyl har forårsaget oversvømmelser fra Dallas i USA til Seoul i Sydkorea, som oplevede den kraftigste styrtregn i 100 år.

Der er også registreret rekordvarme i Japan, det centrale USA og i Storbritannien, hvor temperaturerne for første gang oversteg 40 grader celsius.

Det er også kun et par måneder siden, vi så temperaturerne nå 50 grader forud for monsunregnen i det nordlige Indien og Pakistan.

Sætter det i perspektiv

Selvom det er rigtigt, at flere af sommerens ekstreme hændelser har været usædvanlige, ser vi normalt flere ekstreme vejrhændelser om sommeren på den nordlige halvkugle end på andre tidspunkter.

Det skyldes, at ekstrem varme, meget kraftige regnskyl og tørke er mere sandsynlige i løbet af den varmeste del af året.

To tredjedele af klodens jord og mere end 85 procent af verdens befolkning er at finde på den nordlige halvkugle. Det gør, at der er flere mennesker, der bliver ramt af ekstremt vejr end på den sydlige halvkugle.

Det medfører, at der er størst risiko for katastrofer med alvorlige konsekvenser om sommeren på den nordlige halvkugle.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Rossby-bølger af ekstreme hændelser

Derudover kan ekstreme vejrhændelser forekomme på samme tid forskellige steder på grund af lange atmosfæriske bølger,  kaldet 'Rossby-bølger', som er et naturligt forekommende fænomen, som La Niña og El Niño.

Tilbage i 2010 oplevede det vestlige Rusland alvorlig varme og skovbrande, mens Pakistan blev ramt af nogle af deres værste oversvømmelser til dato.

Disse hændelser var koblet til en Rossby-bølge, der fik et højtryksmønster til at lægge sig fast over det vestlige Rusland og lavtryk til at hænge fast over Pakistan.

Rossby-bølger kan også resultere i, at hedebølger opstår på samme tid, tusindvis af kilometer fra hinanden. På den nordlige halvkugle så vi tidligere på sommeren simultane hedebølger ramme det vestlige USA, Vesteuropa og Kina.

Rossby-bølger kan meget vel have bidraget til simultane katastrofer denne sommer, men det er for tidligt at sige med sikkerhed.

Spor efter klimaforandringerne

Med så mange ekstreme vejrhændelser, der forårsager massedød og store økonomiske og miljømæssige problemer, er det værd at overveje, om klimaforandringerne forværrer disse hændelser.

Menneskeskabte klimaforandringer har opvarmet planeten med omkring 1,2 grader celcius til dato, og det har fået visse typer ekstremt vejr til at forekomme hyppigere og mere intenst, især ekstreme hedebølger og rekordhøje temperaturer.

Hver hedebølge har i dag spor efter klimaforandringerne som følge af vores udledning af drivhusgasser.

Faktisk har analyser allerede vist, at den menneskelige effekt på klimaet i høj grad øgede risikoen for den ekstreme varme i Indien og Pakistan i maj og de rekordhøje temperaturer i Storbritannien i juli.

Øger forekomsten af simultane hedebølger

Forskning viser også, at klimaforandringerne øger forekomsten af simultane hedebølger på den nordlige halvkugle, primært på grund af langvarig opvarmning.

Det står mindre klart, om Rossby-bølgemønsteret, der forårsager simultane hedebølger forskellige steder, bliver hyppigere.

Klimaforandringerne ændrer også nedbørsmønstrene, hvilket resulterer i forværring af tørke i visse områder, eksempelvis i store dele af Vesteuropa.

klimaforandringer klima IPCC rapport Rossby-bølgeromstilling tilpasning klimarisici værdikæde økonomi CO2

Den maksimale fem-døgns-nedbørsmængde i juni, juli og august forventes at stige i Pakistan ved en global opvarmning på to grader celsius. (Kort: IPCC AR6 Interactive Atlas)

Voldsom styrtregn og kortvarig ekstrem kraftig regn, som det er set i Seoul og Dallas i de seneste uger, bliver intensiveret af klimaforandringerne.

Det skyldes, at den globale opvarmning resulterer i, at luften kan holde på mere fugt - for hver grad opvarmning kan atmosfæren indeholde syv procent mere fugt.

Faktisk følger den kraftige nedbør i Pakistan en observeret tendens mod stigende ekstreme daglige nedbørsmængder. Dette område af verden forventes at se en fortsat intensivering af daglige og flere dages ekstreme nedbørshændelser i løbet af sommeren, i takt med at kloden opvarmes.

Værre ekstremer på vej

Vi kan forvente flere ekstreme vejrhændelser i de kommende år, i takt med at de globale drivhusgasemissioner fortsætter deres nærmest rekordhøje niveau.

Forskerne har i flere årtier varslet forværrede ekstreme vejrhændelser, især hedebølger. Nu ser vi det ske med egne øjne.

Adskillige varmeekstremiteter i de seneste år har været langt ud over, hvad, vi troede, ville ske efter lidt mere end en grad global opvarmning, såsom det vestlige Nordamerikas rekordvarme sommer i 2021.

Men det er svært at sige, om vores fremskrivninger undervurderede den ekstreme varme.

Under alle omstændigheder skal verden forberede sig på yderligere mulige temperaturer, som slår alle tidligere rekorder, i de kommende måneder, år og årtier.

Vi er nødt til hurtigt at stoppe med at udlede drivhusgasser for at begrænse skaden forårsaget af fremtidige ekstreme hændelser.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk