Gymnasieelever i hele Rigsfællesskabet får direkte adgang til bunker af grønlandske klimadata
Forskere har gennem 25 år indsamlet store mængder af data om klimaforandringerne i Grønland. Nu bliver de tilgængelige for gymnasieelever gennem virtuelle undervisningsforløb.
moskusokse_klima_klimadata

Hvis gymnasielever vil undersøge, hvordan moskusokserne reagerer på klimaforandringer, kan de blandt andet finde data om klimaforhold, antal moskusokser, antal kalve og antal dage uden sne. (Foto: Lars Holst Hansen)

Hvis gymnasielever vil undersøge, hvordan moskusokserne reagerer på klimaforandringer, kan de blandt andet finde data om klimaforhold, antal moskusokser, antal kalve og antal dage uden sne. (Foto: Lars Holst Hansen)

Hvad sker der med blomster og insekter, når sneen smelter tidligere og tidligere i Arktis? Eller moskusoksen – hvordan reagerer den mon?

Og hvordan ændres forholdene på land, når isen skrumper ind i de mange store fjorde?

I fremtiden får gymnasieelever i hele Rigsfællesskabet mulighed for selv at analysere sig frem til svarene.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

97 millioner arktiske observationer

Det er nu over 25 år siden, at en gruppe forskere etablerede en forskningsstation ved Zackenberg i Nordøstgrønland. Målet var at få en grundig analyse af de biologiske, kemiske og fysiske forhold i et område af Arktis, der er uberørt af mennesker.

Siden 1995 har en række forskere hvert år rejst op til det højarktiske område, hvor de har studeret vegetation, dyr, vejr, hav, søer, gletsjere – ja, alt hvad man kan måle mellem himmel og hav.

Senere er aktiviteterne blevet udvidet med et tilsvarende måleprogram ved Nuuk og Qeqertarsuaq (Disko) i Vestgrønland.

Det sker gennem det såkaldte GEM-program. GEM står for Greenland Ecosystem Monitoring, og hvert år sender programmet cirka 70 forskere i felten på de tre lokaliteter i Grønland.

Der bliver indsamlet mere end 2.000 forskellige parametre på de tre lokaliteter i Grønland. Alle data ligger tilgængelige i en database.

Op til i dag er der cirka 97 millioner observationer – en guldgrube af data med en meget lang tidshorisont. Et datasæt, der ikke findes magen til fra andre dele af den arktiske verden.

Data viser, at permafrosten langsomt forsvinder

De mange observationer har givet os forskere en unik mulighed for at forstå, hvad der sker i Arktis i en varmere verden, og hvordan forskellige elementer påvirker hinanden.

Vi har blandt andet fundet ud af, at permafrosten i jorden langsomt forsvinder, og at det aktive lag, som tør om sommeren, bliver dybere og dybere. Vi ser også, hvordan perioder med ekstrem kraftig og langvarig regn og sne påvirker økosystemerne.

Dette gælder mange aspekter lige fra moskusoksernes reproduktion til kulstofoptaget i tundraen og dermed økosystemernes udveksling af drivhusgasserne kuldioxid og metan.

Klimamodellerne fortæller os, at den ekstreme nedbør bliver mere udbredt i fremtiden.

Dette var bare et par eksempler på den viden og de data, vi gerne vil dele med gymnasieelever, så de selv kan undersøge, hvordan klimaforandringerne finder sted.

maaleinstumenter_i_kobbefjord

GEM-programmet undersøger effekterne af klimaforandringer til vands, til lands og i luften gennem studier af økosystemprocesser. Automatiserede målestationer indsamler året rundt data, og GEM-programmet har nogle af de længste arktiske tidsserier i verden. (Foto: Kirsty Langley)

Hvad savner lærerne?

Selv om vi dagligt læser om klimaforandringer, er det de færreste af os, der har indblik i, hvad der egentlig sker i de arktiske områder.

Der mangler klimarelevant undervisningsmateriale til de naturvidenskabelige fag indenfor ungdomsuddannelserne.

Det vil projekt 'Virtuel rejse i arktiske økosystemer – dyk ned i klimaforandringerne' nu lave om på.

Vi baserer projektet på input fra 80 gymnasielærere, der har peget på, hvilket materiale de især savner for at lave god klimarelateret undervisning indenfor biologi, naturgeografi, kemi og naturvidenskabeligt grundforløb.

maalinger_i_sne

Cirka 70 forskere kommer hvert år til områderne ved Zackenberg i Nordøstgrønland, Nuuk og Qeqertarsuaq (Disko) i Vestgrønland, hvor de måler på mere end 2.000 parametre. Ved den årlige sneundersøgelse, her i Kobbefjord, måler forskerne på snedybde, densitet, temperatur og struktur. (Foto: Asiaq)

Adgang til den nyeste data

Gennem projektet får gymnasieelever i hele Rigsfællesskabet lov til at bruge de mange målinger fra GEM-programmet til selv at undersøge, hvordan klimaforandringerne påvirker de arktiske økosystemer.

Vi gør de mange målinger tilgængelige for gymnasieelever, så de med egne analyser kan opnå ny viden og indsigt i de klimaforandringer, der sker her og nu.

Eleverne får adgang til opdateret undervisningsmateriale med de nyeste data. De kan eksempelvis få adgang til data fra sensorer, der måler temperaturen på timebasis året rundt.

Denne information kan de så koble til det, de måtte ønske at studere – eksempelvis udveksling af metan fra tundraen, snedække, blomstring, antal moskusokser, eller hvad det måtte være.

Ved hjælp af droneoptagelser udvikler projektet endvidere en slags 'Google Street View' – en 3D-model, så eleverne virtuelt kan gå rundt i den grønlandske natur.

På den måde håber vi at bringe videnskaben direkte ind i undervisningslokalet, give eleverne en jordnær forståelse af klimaforandringerne og måske endda inspirere nogle af dem til selv at kaste sig over klimaforskningen.

Er du lærer og savner klimarelevant undervisningsmateriale? Så se med her. Du er også velkommen til at kontakte os på denne mail, hvis du vil være en del af projektet.  

Mere om GEM og projektet

Undervisningsmaterialet udvikles både på dansk og grønlandsk og kan anvendes på de gymnasiale uddannelser i hele Rigsfællesskabet. Projektet udarbejder blandt andet en E-bog, Story Maps samt øvelsesvejledninger, så eleverne selv kan lave egne feltstudier i både Danmark og Grønland.

Det treårige projekt er støttet af Novo Nordisk Fonden og er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Frederiksborg Gymnasium og HF og Grønlands Naturinstitut.

GEM-programmet er bygget op omkring fem basisprogrammer, der tilsammen dækker alle aspekter af økosystemet fra gletsjere og iskapper, over de isfrie landområder og ud til det kystnære marine miljø:

  • KlimaBasis
  • GeoBasis
  • BioBasis
  • MarinBasis
  • GlacioBasis

Feltsæsonen foregår oftest i perioden april til oktober, men mange automatiserede systemer sikrer dog overvågning af snedække, meteorologi og hydrologi året rundt.

Overvågningsprogrammets lange tidsserier gør det muligt at studere årlige variationer og langsigtede tendenser i de arktiske økosystemer samt at identificere feedback-mekanismer og økosystemernes modstandsdygtighed over for klimaændringer.

GEM-programmet er desuden central for opfyldelsen af Kongerigets forpligtelser i forhold til Arktisk Råds moniteringsprogrammer for miljø, klima (Arctic Monitoring and Assessment Programme, AMAP) og biodiversitet (Conservation of Arctic Flora and Fauna, CAFF).

Se mere her og her.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.