Fra fuglefjer til sæbebobler: Hør om naturens matematik
I nyeste episode af podcast-serien ‘Vidensselskabet’, kan du høre, hvordan naturen forsøger at skabe sig selv så nemt og effektivt som muligt - og det kan matematikken lære af.
Matematik i naturen minimalflader optimering

Siden oplysningstiden har videnskaberne bygget på eksperimenter og empiriske iagttagelser af naturen. Det gør den stadig, og en af dem, der bruger naturen i sit arbejde, er ugens gæst i podcasten Vidensselskabet, matematiker Niels Martin Møller. (Foto: Shutterstock)

Siden oplysningstiden har videnskaberne bygget på eksperimenter og empiriske iagttagelser af naturen. Det gør den stadig, og en af dem, der bruger naturen i sit arbejde, er ugens gæst i podcasten Vidensselskabet, matematiker Niels Martin Møller. (Foto: Shutterstock)

Hvad har naturen og forretningsfolk til fælles?

Det kan måske lyde som en joke, men det er det ikke.

Svaret er: De forsøger begge at optimere produktionen, så den er så billig og effektiv som muligt.

For det er netop, hvad naturen gør. Og hvad forretningsfolk kalder 'kost-minimering', kalder man indenfor naturvidenskaben en 'minimalflade'.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Minimalflader er naturens geometriske optimering

Et eksempel på en flade, der forsøger at minimere sit areal, er den overflade af sæbe, som indfanger luften i en sæbeboble. Sådan en flade udnytter det tilgængelige materiale så effektivt som muligt.

Det er det samme princip, der gør sin gældende for jordkloden. Der sker med andre ord en geometrisk optimering i naturen.

»Naturen har for vane at økonomisere med materialeforbruget,« siger Niels Martin Møller, der er Tenure Track Adjunkt ved Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet og ugens gæst i Forskerzonens podcast Vidensselskabet.

Her fortæller han om, hvordan han bruger naturen som inspiration i sin forskning i minimalflader.

Hvorfor er det nemmere at spilde kaffe end øl?

Anekdoter fra gæsterne er en fast bestanddel af Vidensselskabet, og i denne episode fortæller Niels Martin Møller om et fænomen, matematikere og fysikere tit bliver spurgt til:

Hvorfor skvulper kaffe mere end øl?

Niels Martin Møller mener, at svaret findes i øllets ‘viskositet’ - væskens modstand mod bevægelse - mens andre forskere mener, at øllets skum mindsker væskens svingninger.

Hør mere om matematik, minimalflader og væskers skvulpe-evne i denne episode af Vidensselskabet.

Sådan abonnerer du på Vidensselskabet

Du søger efter Vidensselskabet i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Vidensselskabet i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Vidensselskabet op på din foretrukne podcast-platform.

Sådan abonnerer du på 'Vidensselskabet': 

Hvis du trykker abonner, får du automatisk de nyeste episoder i dit feed.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk