Forskerens favorit: Gennemsigtig zebrafisk kan gøre os klogere på hjertesygdom
Zebrafisken er med sine unikke egenskaber et fantastisk forsøgsdyr. Ilcim Thestrup bruger dem til at forstå hjertesygdommen atrieflimren.

Zebrafisken er med sine unikke egenskaber et fantastisk forsøgsdyr. Ilcim Thestrup bruger dem til at forstå hjertesygdommen Atrieflimren. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Zebrafisken er med sine unikke egenskaber et fantastisk forsøgsdyr. Ilcim Thestrup bruger dem til at forstå hjertesygdommen Atrieflimren. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Musen er måske det mest kendte forsøgsdyr, men den er langt fra det eneste.

Et andet populært forsøgsdyr, forskerne bruger i jagten på videnskabelige fremskridt, er den gennemsigtige zebrafisk.

Zebrafisken er et oplagt forsøgsdyr, da den vokser udenfor moderen, i gennemsnit lægger 100 æg, hver gang den parrer sig og har en generationstid (perioden mellem to generationer) på 2-4 måneder.

Alle disse egenskaber gør det muligt for forskere at undersøge udviklingen af organer og sygdomme i levende zebrafisk fra deres fosterstadie til den fuldvoksne tilstand.

En af de forskere, der bruger zebrafisken, er Ilcim Thestrup, der er postdoc på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.

Hun har valgt zebrafisken til denne udgave af Forskerens Favorit, hvor forskere viser og fortæller om deres yndlingsgenstand fra deres forskning.

Forskerens favorit

I 'Forskerens favorit' kan du se med, når forskellige forskere viser og fortæller om deres yndlingsgenstand fra deres forskning.

I tidligere episoder fra 'Forskerens favorit' kan du bl.a. møde et spedalsk skeletskydeskuret på Christiania, en bro ud af vand, en hebraisk bibel og de utrolige bjørnedyr.

Se alle episoder her

Hjertesygdom i fluorescerende farver  

Ilcim bruger zebrafiskene til at forstå hjertesygdommen atrieflimren, der en folkesygdom, som omkring 130.000 danskere lever med i dag.

Atrierne er hjertets forkamre, og atrieflimren er en rytmeforstyrrelse, hvor hjertet slår uregelmæssigt på grund af fejl i de elektriske signaler i atrierne.

For at blive klogere på sygdommen manipulerer Ilcim og hendes forskerkolleger de gener i zebrafiskene, som er involveret i udviklingen af arterieflimren hos mennesker.

På den måde udvikler zebrafiskene de samme symptomer som patienterne med atrieflimren.

Denne udvikling måler forskerne ved at farve hjertecellerne i fluorescerende farver. På den måde kan Ilcim se, hvordan cellerne reagerer, når sygdommen udvikler sig i vævet.

Det fortæller Ilcim meget mere om i videoen ovenfor. Der kan du også se, hvordan det ser ud, når forskerne farver forskellige celler i zebrafiskene og måler deres udvikling.

Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden.

Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.