Foråret i Europa har været koldt og vådt – men hvad med sommeren?
Forsker svarer på ét af livets helt store spørgsmål: Hvordan bliver sommervejret i Europa i 2021?
Vejret sommeren 2021 prognoser vejrudsigt hvordan bliver sommervejret modeller klima hedebølge tørke klimaforandringer

Kan man lave vejrudsigter, der ser 6 måneder frem? Ja, det kan man faktisk på et overordnet plan. Forsker kigger i krystalkuglen for sommeren 2021. (Foto: Shutterstock)

Kan man lave vejrudsigter, der ser 6 måneder frem? Ja, det kan man faktisk på et overordnet plan. Forsker kigger i krystalkuglen for sommeren 2021. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Der har ikke ligefrem været meget forår i luften i det meste af Vesteuropa.

Særligt Storbritannien har haft en meget kølig optakt til sommeren med den koldeste april i 10 år og en usædvanligt våd maj.

I Holland, hvor jeg bor, har det øset ned i flere uger. Også i her har vi haft den koldeste april i flere årtier, endda med mere sne end siden 1977.

Det meste af Vesteuropa har måttet trækkes med en koldfront, hvor solskinnet har måttet vige for tordenskyer og haglstorme.

Bliver det mon bedre, eller kan vi afskrive sommeren 2021?

Jo længere frem i tiden, desto mere upålideligt

De bedste modeller, vi har, kan kun forudsige vejret nøjagtigt i op til to uger.

Jo længere frem i tiden, vi kigger, desto mere upålidelige bliver prognoserne. Men alligevel producerer det europæiske vejrcenter European Centre for Medium-Range Weather Forecasts vejrudsigter, der strækker sig mere end et halvt år ud i fremtiden.

Men vi kan da ikke stole på vejrudsigter, der ser 6 måneder frem?

Selvom vi ikke kan planlægge skov- og strandturene efter disse vejrudsigter, kan vi sagtens bruge dem til at planlægge længere frem i tiden. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

For eksempel kan fremskrivninger af nedbørsmængden og temperaturerne bruges til forvaltning af vandressoucerne ved at imødese potentielle tørkeperioder, og landmændene kan tilpasse afgrøderne efter de mest sandsynlige vejrforhold.

Sæsonprognoserne kan levere information om, hvorvidt en sæson bliver våd, tør eller 'normal', samt om den bliver varm eller kold i forhold til normale forhold. 

Forskerne gør et ret godt stykke arbejde med at forudsige disse sæsonbestemte uregelmæssigheder, men jo længere frem vi går i tiden, desto mere uforudsigeligt bliver det.

Og sæsonprognoserne er ikke i stand til at forudsige regn på en bestemt dag tre måneder ud i fremtiden.

Vesteuropa er svær, når det kommer til vejrprognoser

Desværre er Vesteuropa et af de sværeste steder i verden at forudsige langtidsvejr. 

Det skyldes, at regionens vejr i vid udstrækning er drevet af uregelmæssige luftstrømme, der bevæger sig over Atlanterhavet, og som ikke viser langvarige vedvarende mønstre. 

Forår sommer 2021 Europa vejr vejrforhold koldt vådt sol varmt klima klimaforandringer hagl sne

European Centre for Medium-Range Weather Forecasts forudsiger, at juli 2021 vil være varmere end normalt i hele Europa (men ikke Portugals sydspids). (Kort: ECMWF, CC BY-ND)

Som sådan er Europa sværere at forudsige end regioner som Californien eller Sydamerika, hvor vejret delvist er drevet af afvigelser og uregelmæssigheder i Stillehavets mere stabile vejrmønstre.

Regn er svært at forudsige - men temperaturerne er ikke

For at identificere hvor gode eller nyttige sæsonprognoserne er, ser forskerne på historiske prognoser, som de sammenligner med de nuværende observationer; lidt, som hvis jeg skulle forudsige vejret i næste uge og så kontrollerede i næste uge, om jeg tog fejl eller havde ret.

Hvis vi gør det i lang tid, kan vi se, om modellerne fungerer, og om de er i stand til at forudsige vejret.

På denne måde har forskere vist, at sæsonvejrmodellerne er dårlige til at forudsige regn, og at temperaturforudsigelserne leverer mere brugbar information og er bedre til at producere prognoser.

Det betyder, at modellerne i de fleste tilfælde rammer plet, når de forudsiger sommertemperaturerne. 

Hvad med sommeren 2021?

Og nu til det store spørgsmål: Hvad betyder det for sommeren 2021?

Modellerne forudsiger normale til varme temperaturer, og at det vil være lidt mere tørt end normalt. 

Især i Sydeuropa er der sandsynlighed for, at man opleve temperaturer, som er højere end normalt (hvilket betyder over gennemsnittet for 1990-2020).

Storbritannien og Nordeuropa vil formentlig opleve normale temperaturer, men mere tørre vejrforhold.

Hvis sommeren bliver varmere end normalt, er det ikke som følge af det kolde, våde forår, fordi vejrmønstre ikke varer ved længe nok.

Varmere somre og mere tørke

Det varme vejr er i stedet en del af tendensen med varmere somre og flere tørkeperioder som følge af klimaforandringerne.

De fleste prognoser forudsiger normale til varme somre, fordi verden bliver varmere, så hvis man vil komme med et kvalificeret bud, er det nok det bedste valg at gå med.

Sæsonprognoserne har bestemt noget at byde ind med, hvis vi ved, hvordan vi skal bruge dem.

Vi skal blot være opmærksomme på deres begrænsninger og se dem som en generel forudsigelse eller et fingerpeg. 

Vi forventer, at sommeren bliver normal til varm, men det er blot en øget sandsynlighed i betragtning af den informationsmængde, vi nu har, baseret på de aktuelle forhold og prognoser - og alle forudsigelser kan naturligvis stadig ramme ved siden af. 

Når alt kommer til alt, er der ikke meget i verden, der er lige så uforudsigeligt som vejret.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.