For varmt til at sove? Nætterne bliver hurtigere varmere end dagene, i takt med at Jorden opvarmes
Vi skal reducere CO2-udledningen – ellers bliver fremtidige somre lange, varme - og søvnløse.
Hedebølge varme tropenætter varmeø-effekt nedkøling klimaforandringer

Det er ikke noget, vi bilder os ind - nætterne bliver virkelig varmere! (Foto: Shutterstock)

Det er ikke noget, vi bilder os ind - nætterne bliver virkelig varmere! (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Du vender og drejer dig, men det er helt umuligt at sove, når det er rigtig varmt.

Med opslidende hedebølger, som vil blive mere almindelige, kan nætterne føles som noget af en prøvelse - helt uden en kølende brise til at lindre ubehaget.

I det mindste kan vi stole på vores sanser; det er ikke noget, vi bilder os ind - nætterne bliver virkelig varmere!

Vejrstationer registrerer almindeligvis dagens minimumstemperatur ved eller lidt efter daggry. Enkelte steder i Storbritannien strækker optegnelserne sig 150 år eller mere tilbage. 

Ved at tillade for mindre ændringer i instrumenter og metoder gennem årene, har forskere fundet frem til, at nattetemperaturerne er steget markant siden Victoriatiden (som er perioden 1837-1901).

Færre kolde vinternætter

I de fleste af de undersøgte optegnelser stiger nattemperaturerne faktisk hurtigere end dagtemperaturerne. Men hvorfor?

De seneste mildere vintre i Storbritannien har haft færre meget kolde nætter. De koldeste nætter har dog en tendens til at være dét koldere relativt til normen, sammenlignet med de koldeste vinterdage.

Fordi der nu er færre af dem, har det skubbet den gennemsnitlige minimumstemperatur om natten uforholdsmæssigt hurtigere op end den gennemsnitlige dagtemperatur.

Storbritannien oplever også hyppigere varmt vejr om sommeren som følge af klimaforandringerne. 

Ekstreme dag- og nattetemperaturer i Storbritannien i løbet af hedebølger er tilsvarende steget med omkring 2°C på 150 år.

Varmeø-effekten

Men selv en kort varmeperiode gør, at de varme nætter fortsætter, selv efter at dagtemperaturerne atter er tilbage tættere på normen.

Det gælder især i byerne, hvilket fører til flere varme nætter end dage generelt.

Det skyldes, at beton og asfalt absorberer og afgiver dagens varme langsommere i løbet af natten i forhold til mere afsidesliggende landområder, hvilket resulterer i endnu højere nattetemperaturer for byboerne. 

Det kaldes den urbane varmeø-effekt.

Der er endda blevet foreslået, at kondensspor fra flytraffikken har øget nattetemperaturerne ved at reducere, hvor meget varme der kan undslippe atmosfærens overfladelag og ud i rummet, selvom evidensmængden er noget blandet.

Dobbelt så mange varme nætter på 50 år

Optegnelser fra to af de længst operende vejrstationer i Storbritannien, Radcliffe Observatory i Oxford (hvor optegnelser går tilbage til 1814) og Durham University Observatory (der åbnede i 1841), afslører meget om, hvordan nattetemperaturerne har ændret sig.

Mellem 1911 og 1920 var årets varmeste nat i gennemsnit 16,6°C i Oxford. Gennemsnittet over de seneste 10 år er nu 18,8°C, en stigning på mere end 2°C. 

Der er i dag i 20 varme nætter - hvor temperaturen forbliver over 15°C - i gennemsnit om året i Oxford.

Det er mere end dobbelt så ofte som normen så sent som i 1970'erne, på trods af to varme somre i det årti (1975 og 1976). 

Desuden har det centrale London sandsynligvis dobbelt så mange varme nætter på et år som Oxford.

Hedebølge varme tropenætter varmeø-effekt nedkøling klimaforandringer

Vejrstation ved Durham University Observatory i det nordøstlige Storbritannien. (Foto: Stephen Burt)

Rekord vil sandsynligvis snart blive slået

Siden 1814 - og i skrivende stund - har blot 10 nætter holdt sig over 20°C i Oxford (såkaldte tropenætter). 

Halvdelen af dem har fundet sted i løbet af de seneste 25 år, heriblandt den varmeste af dem alle: 21,2°C, i juli 2016. 

Selv det kan meget vel snart blive overgået. Oxfords byområde er naturligvis vokset siden 1814, men vejrstationens lokationen har kun ændret sig ganske lidt siden 1830'erne.

Stigningen i middeltemperaturen som følge af den urbane varmeø-effekt står derfor sandsynligvis kun for omkring 0,2 °C, siden registreringer begyndte.

Sammenlignet med det østlige og sydøstlige England er hedebølgerne kortere og mindre intense i det nordlige og nordøstlige England, og varme nætter er derfor mindre hyppige. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Antallet af varme nætter er firedoblet

Optegnelser fra Durham University Observatory bekræfter, at nætter varmere end 15°C er langt mindre sandsynlige i det nordøstlige England.

Her har man i gennemsnit blot 6 eller 7 gange om året i løbet af det seneste årti, eller en tredjedel af Oxfords frekvens.

Men selv hér er antallet af varme nætter firedoblet siden 1970'erne.

Årets varmeste nat i Durham er steget fra et gennemsnit på 14,6°C for et århundrede siden til 16,9°C i den seneste tiårsperiode, en stigning på 2°C, hvilket ligner Oxford meget.

Heldigvis er nætter over 20°C endnu ukendte i Durham-registeringerne, men den varmeste nat (18,4°C), der blev registreret 12. juli 2022, var kun en halv grad Celsius under rekorden: 18,9°C , sat i juli 2016. 

Første tropenat i 20 år

Denne rekord risikerer også at blive slået i den nærmeste fremtid.

12. juli 2022 var minimumstemperaturen i Sheffield 20,5°C om natten, den højeste temperatur i løbet af 140 års optegnelser.

Selv i Den Irske Republik, der ellers er berømt for sit kølige klima, resulterede en varm periode i juli 2021 i den første tropenat i 20 år, hvor minimumstemperaturen ved Valentia Observatory i den sydvestlige del af Kerry svævede omkring 20,5°C. 

Sådanne varme nætter er meget sjældne i Irland - kun seks tidligere forekomster er kendt.

Nattemperaturerne vil krybe op

Hedebølgerne bliver altså hyppigere og mere intense, især i det sydlige og østlige England. 

En analyse fra Storbritanniens Meteorologiske Institut, Met Office, indikerer, at temperaturer på 40°C, mere end 1 grad over den nuværende britiske nationale rekord (38,7°C, sat i Cambridge i juli 2019), sandsynligvis vil forekomme med få års mellemrum i 2100.

Efterhånden som ekstremerne i dagtimerne fortsætter med at stige, vil nattemperaturerne også krybe op. 

Den højeste minimumstemperatur (altså den koldeste måling på den varmeste nat) i Storbritannien ligger i øjeblikket på 23,9°C i Brighton, East Sussex, og blev målt i løbet af hedebølgen i august 1990. 

Lang, varm og søvnløs

En håndfuld andre steder, blandt andet det centrale London, har også registreret 23°C natten over.

Ved århundredeskiftet, og muligvis lang tid før da, vil nattemperaturen nogle steder ikke falde under 25°C i varmt vejr uden meget store reduktioner i afbrændingen af ​​fossile brændstoffer. 

På nuværende tidspunkt er en dagtemperatur på 25°C definitionen på en rigtig varm dag. 

Vi må og skal reducere CO2-udledningen – ellers bliver fremtidige somre lange, varme - og søvnløse.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk