Flagermus skråler i takt med deres vingeslag og sparer energi
Det ser man især under den natlige jagt, hvor de kun bruger deres mest energikrævende kald i splitsekundet før, de fanger det intetanende insekt.
flagermus_sonar_energibesparelse_effektivisering_batman_supersonisk_zoologisk_institut

Flagermus har scoret evolutionært jackpot. De har fløjet rundt og domineret nattemørket i 65 millioner år med et minimalt energiforbrug. (Foto: Kaloyana Kosseff)

Flagermus har scoret evolutionært jackpot. De har fløjet rundt og domineret nattemørket i 65 millioner år med et minimalt energiforbrug. (Foto: Kaloyana Kosseff)

Flagermus laver nogle af de højeste lyde på land og i luften. 

For at kunne være gode jægere skal de kunne kalde rigtig højt, fordi de så kan finde små insekter på lang afstand ved hjælp af deres biosonar. 

Men at lave høje lyde er ’dyrt’, specielt når man som flagermus typisk vejer under 50 gram. For at spare på energien bruger de et trick, som vi kender fra løbeturen: 

Vi kobler rytmisk vores åndedrag til vores bevægelser. På samme måde kobler flagermus sine udåndinger sammen med vingeslagene. Og så skråler de allerhøjest, når de puster ud. 

Så længe de kalder, hver gang de slår med vingerne, kan de skråle løs nærmest helt gratis. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Flagermusen oplever verden i ekstra høj opløsning

Problemet opstår, når de nærmer sig et flyvende insekt. Det kræver en hurtig reaktionsevne og en høj opdatering på, hvor insektet er, og hvor hurtigt det flyver. 

Faktisk oplever flagermus i de situationer verden i en højere tidsopløsning end den seneste James Bond-film. 

Du kan selv undersøge, hvilken effekt tidsopløsning har på, hvordan du oplever verden, her.

Oplev verden som en flagermus, når den finder vej (10 billeder per sekund), og når den skal fange insekter (over 120 billeder per sekund). 

For at kunne have så høj en tidsopløsning til at fange insekter har flagermus udviklet de hurtigste muskler i verden blandt pattedyr.

Det tvinger dem til at bryde deres energi-effektive rytme ved at kalde mange gange per vingeslag. 

Det skaber et problem, som minder om dét, der opstår, når man skal snakke under løbeturen: Man bliver typisk mere stakåndet, og det bliver ligesom lidt hårdere. Det koster altså mere energi.

Hvordan vilde flagermus balancerer denne udfordring, har vi svaret på i et nyt studie. Her har vi vist, at flagermus sparer på energien ved at kalde hurtigt meget sjældent. 

Og når de endelig gør det, kalder de meget lavt.

En sulten flagermus balancerer mellem at skulle skaffe føde effektivt uden at bruge for meget energi undervejs. Her kan du se, hvordan stor museøre løser dette problem, når den jager om natten i de bulgarske skove. (Video: Laura Stidsholt)

En mester i at bruge energien på det vigtigste

Samtidig viser det sig, at de kun bruger de superhurtige kald i cirka to procent af en nats jagt. De er altså super dygtige til at undgå at spilde energi unødvendigt. 

De sparer på energien, når de skal transportere sig selv og kender vejen og bruger ekstra energi, når det vigtigste sker – når de skal reagere hurtigt under jagt. 

Hvis du kan lære noget af flagermusen, er det at fokusere udelukkende på det vigtigste og ikke bruge energi eller hjernearbejde på andet end det absolut nødvendige. 

Evolutionært virker det i hvert fald til, at flagermusene har fat i noget – de har fløjet rundt og domineret nattemørket i 65 millioner år. 

Vores næste studier skal vise, hvordan energibalancen ændres for de flagermus, hvis levesteder i større og større grad påvirkes af menneskeskabt støj.

Dette studie er støttet af et Carlsberg Semper Ardens legat til Peter Teglberg Madsen.

flagermus_sonar_energibesparelse_effektivisering_batman_supersonisk_zoologisk_institut

En intetanende natsværmer bliver jaget af en flagermus i mørket. Flagermusen ser verden i høj opløsning under det sidste stadie af jagten. Vi kan som forskere kigge med gennem computerens optagelse fra ryggen. (Billede: Astrid Uebel Særmark)

 
Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk