Flagermus er effektive dræbere, fordi de jager med tunnelsyn
For første gang kan vi se med direkte, når flagermus planlægger og udfører deres dødbringende angreb i det fri.
flagermus_er_effektive_draebere_fordi_de_jager_med_tunnelsyn

Flagermusearten Stor museøre tilbringer sommeren i store kolonier af hunner og deres unger. Her sidder omkring 2.000 flagermus sammen i en grotte i Bulgarien. (Foto: Stefan Greif)

Flagermusearten Stor museøre tilbringer sommeren i store kolonier af hunner og deres unger. Her sidder omkring 2.000 flagermus sammen i en grotte i Bulgarien. (Foto: Stefan Greif)

Flagermus kan på under et sekund finde og fange et intetanende flyvende insekt i komplet mørke. Men hvordan gør de det så hurtigt og effektivt?

Det har vi undersøgt ved at sætte miniature-computere på ryggen af vilde flagermus, hvorved vi har oplevet deres verden gennem deres skrig, ekkoer og bevægelser. 

Flagermus og tandhvaler er de eneste dyr i verden, som selv producerer lyde for at finde deres bytte. For hver lydstråle, dyrene udsender, kommer der ekkoer tilbage fra deres omgivelser og fra deres byttedyr.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

De lokaliserer deres bytte via ekkoerne, og det kalder vi – ligesom hos tandhvalerne – ekkolokalisering. Ved at kalde højt kan dyrene 'se' langt i nattemørket, fordi lydstrålerne bliver store.

Omvendt bliver lydstrålerne små, når dyrene kalder svagt. Lydstrålerne fungerer derfor ligesom lygterne på en bil, som lyser vejen op i mørke.

Vi har aldrig før haft adgang til at optage de ekkoer, som flagermus får tilbage fra deres byttedyr. Det svarer til at filme alt det, som lygterne på en bil lyser op – direkte fra førersædet.

På jagt med flagermusen i det fri

For første gang har vi nu optaget lydene, som flagermus udsender og modtager, når de jager i det fri. Det har vi gjort ved at optage direkte fra dyrenes ryg med en tre gram let minicomputer med indbygget mikrofon (du kan høre lyden af en byttefangst i lydklippet).

Ved at analysere lydene kan vi finde ud af, hvordan flagermus bruger deres sanser til at finde og fange byttedyr, og vi har netop udgivet vores resultater i et nyt studie.

Men hvordan får man placeret sådan en computer på ryggen af en flagermus – og måske vigtigst, hvordan får man computeren tilbage igen?

For at gøre det har vi tilbragt de sidste somre i grotter i det nordøstlige Bulgarien, hvor nogle af de største flagermus i Europa lever.

Her har vi påsæt computere og en radiotransmitter på ryggen af en række flagermus, sluppet dem fri og ventet på, at de forhåbentligt kom tilbage igen, så vi kunne fange dem med et net.

Det er ikke en helt nem proces, præcis hvor svært det er at fange flagermus, kan du læse mere om i boksen under artiklen.

Af dem, vi fangede igen, var 10 af så god kvalitet, at vi kunne bruge lyden i vores studie.

Vi kunne derefter rekonstruere jagten hos flagermus ved at oversætte deres lyde og bevægelser optaget fra ryggen til billeder og ved at sammenligne med laboratorieforsøg.

En flagermus er trænet til at fange bytte i laboratoriet. (Video: Angeles Salles)

Råberi og hvisken er nøglen til succes

Det viser sig, at flagermus skriger højt for at skabe store lydstråler, som de kan bruge til at finde byttedyr i. I løbet af én nat gennemsøger de et rumfang, som svarer til otte olympiske svømmebassiner.

Det giver dem chancen for at støde ind i rigtig mange byttedyr. Når de efterfølgende skal indhente insekterne, sørger de for at kalde så svagt, at de næsten hvisker.

De kan derfor kun 'se' et rumfang, som svarer til 20 liter mælk. Det virker umiddelbart ikke som nogen god strategi.

Men faktisk betyder det, at flagermus kortvarigt holder alle unødvendige ekkoer ude og kun bruger deres opmærksomhed på det, der er vigtigt – ekkoer fra deres mad.

Det er altså en ekstrem udgave af et tunnelsyn!

Flagermusen jager ved at udsende lydstråler og lytte til ekkoerne. Lydstrålerne ændrer størrelse afhængig af opgaven: Når flagermusen søger efter bytte er lydstrålerne store (gul), mens de bliver mindre over forfølgelsen (lyseblå) og fangsten (mørkeblå). 

Vores studie viser derfor, at flagermus ved at balancere råberi med hvisken har udviklet en utrolig effektiv jagtstrategi.

Vi mener, at den strategi har gjort det muligt for flagermus at udnytte mange forskellige nicher til at lede efter insekter, og at det er én af grundene til, at de er blevet så alsidige og træfsikre jægere.

flagermus computer transmitter

Flagermusene sættes fri med en computer og transmitter på ryggen. Inden for to til fjorten dage bliver halvdelen fanget igen, mens resten af computerne falder af uden for grotten.

Flagermus går mørk tid i møde

I takt med at byer og trafiknetværk udbygges over hele verden, bliver naturområder og dyreliv påvirket. Eftersom flagermus jager i mørke med lyd er de specielt udsatte for menneskelig støj- og lysforurening.

På trods af at flagermus lever over hele verden og udgør omtrent en fjerdedel af alle pattedyrsarter, er de under stor trussel fra menneskelig støjforurening og ødelæggelse af deres levesteder.

Vi håber derfor, at yderligere studier kan undersøge, om flagermus på trods af deres effektive jagtstrategi er alsidige nok til at tilpasse sig de ændringer, som mennesker foretager i deres naturlige omgivelser.

Dette studie er støttet af et Carlsberg Semper Ardens legat til Professor Peter Teglberg Madsen.

Sådan fanger vi flagermusene ind igen

Der er 2-3.000 flagermus i den bulgarske koloni, vi studerer, og grotten er 1,5 kilometer dyb.

Det gør det utroligt svært at fange de flagermus, vi har sat en computer på – specielt på en måde, så vi ikke forstyrrer de resterende dyr.  

Vi har tre metoder:

  • Vi fanger flagermusene med hånden, hvis vi hører dem sidde et sted, hvor vi kan nå dem (ret svært, men den mest skånsomme måde)
  • Vi fanger en lille andel af flagermusene med et gardinsystem og lukker dem inde i et meget begrænset område på to-tre kubikmeter. Så prøver vi at fange dem, der har en computer på, med hånden eller et net (sådan fanger vi de fleste uden at forstyrre de andre dyr i kolonien)
  • Hvis ikke vi kan fange dyrene, så kan computeren falde af inde i grotten, fordi limen opløses over tid. Vi kan så være heldige at finde computerne under kolonien gemt i guano (meget få). Resten falder af i andre grotter i nærheden eller under flagermusenes natlige aktiviteter, hvor vi desværre ikke kan finde dem igen.

Alt i alt har vi fået ca. 35 ud af 60 computere tilbage.

I dette studie har vi dog kun brugt 10 af dyrene, fordi kvaliteten af data var højest på de 10. Forsøget er udført under dyreforsøgstilladelser fra de bulgarske myndigheder.

En tre gram computer med mikrofon og bevægelsessensorer.

En tre gram computer med mikrofon og bevægelsessensorer.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.