Fem ting, forskningen har afsløret om Tutankhamons mumie
Siden hans grav blev åbnet for 100 år siden har den egyptiske barnekonge fascineret os - men hvad ved vi egentlig?
Tutankhamons begravelsesmaske set fra siden

Tutankhamon besteg tronen som cirka otteårig, og hans regeringstid koncentrerede sig hovedsagelig om at restaurere tidligere monumenter og geninstallere præstedømmet i de nedlagte Amon-templer. (Foto: Shutterstock)

Tutankhamon besteg tronen som cirka otteårig, og hans regeringstid koncentrerede sig hovedsagelig om at restaurere tidligere monumenter og geninstallere præstedømmet i de nedlagte Amon-templer. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

For hundrede år siden ændrede vores forståelse af det gamle Egypten sig for altid, da kong Tutankhamons grav blev fundet 4. november 1922 i Kongernes Dal.

Tutankhamon blev født omkring 1305 før vores tidsregning og regerede over Egypten i blot cirka 10 år. Alligevel var hans gravkammer fyldt med uvurderlige skatte.

Vores fascination af mumier er forståelig - synet af en forhistorisk egyptisk konges ansigt får disse æteriske og majestætiske herskere til at virke mere, ja, virkelige.

Opdagelsen af Tutankhamon og hans oprindelige hvilested, komplet med alle hans ejendele, får os til at føle en forbindelse til en urfortid. Det transporterer os tilbage i tiden til en ung konges begravelse.

Studier af Tutankhamons liv bliver ofte overskygget af de sensationelle rygter, der omgiver opdagelsen af hans grav, såsom de vedvarende rygter om en forbandelse.

Men hvis vi lader sladderen komme i vejen for at undersøge Tutankhamen som person, går vi glip af noget.

1. Tutankhamons død er stadig et mysterium

Det er svært at afdække, hvorfor en person, der levede for længe siden, døde, og Tutankhamon er ingen undtagelse. Folk i det gamle Egypten levede kortere liv, fordi de ikke havde de samme lægevidenskabelige forudsætninger, som vi har i dag.

Men Tutankhamon døde, da han var omkring 19 år gammel, hvilket var ungt selv for det gamle Egypten.

For nylig afslørede studier ved hjælp af røntgenbilleder, CT-skanninger og en DNA-test, at Tutankhamon havde malaria såvel som en række andre medicinske tilstande, herunder ganespalte.

Han brækkede også benet, lige før han døde. Denne information hjælper os med at opbygge et billede af Tutankhamons helbred før hans død.

Det fortæller os dog ikke præcis, hvordan han døde - bortset fra at der ikke er tegn på, at han blev myrdet.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

2. Blev begravet med blomster

Da Tutankhamons grav blev åbnet i 1922, bar han en krave af blomster. De var i god stand, fordi de var forseglet inde i kisten med ham.

Der er fundet begravelsesbuketter på andre mumier, men dette er den eneste kongelige begravelse, hvor alle blomsterne blev fundet, præcis som de sørgende i det gamle Egypten efterlod dem.

Blomster havde stor betydning for de gamle egyptere, der malede billeder af blomsterhaver på væggene i gravkamrene. Blomster blev beundret for deres skønhed, duft og af symbolske årsager.

Studier af blomsterne og frugterne brugt i kraven viser, at Tutankhamon blev begravet mellem midten af marts og slutningen af april.

Forberedelsen af et lig til begravelse ville have taget 70 dage, hvilket betyder, at Tutankhamon sandsynligvis døde om vinteren.

3. Tutankhamons udseende blev bevaret ved specielle teknikker

De gamle egyptere fulgte en 'opskrift', når de mumificerede en person: Efter at have fjernet hjernen og de indre organer, blev den særlige salt-type natron brugt til at tørre kroppen ud.

Det producerede en mumie, der kunne overleve i tusinder af år, men som havde et krympet, magert udseende.

De gamle egyptere mente, at sjælen - eller Ka - var nødt til at vende tilbage til kroppen for at eksistere i efterlivet, men Ka var nødt til at kunne genkende sin krop.

Så for at få hans ansigt til at se mere naturtro ud, blev stoffer som harpiks skubbet ind under huden på Tutankhamons ansigt for at fylde det ud.

Indtil for nylig har man antaget, at Tutankhamon blev balsameret hurtigt og dårligt, fordi han døde pludseligt. Men de seneste CT-skanninger viser, at det ikke er sandt. At pakke ansigtet ud ville have taget tid og dygtighed.

4. Tutankhamon havde selskab på sin rejse til efterlivet

Det er svært at undslippe det mentale billede af Tutankhamon, der ligger i sin grav i pragtfuld isolation. Han var dog ikke den eneste begravet i graven. To miniature-kister blev fundet i en trækasse i gravens skatkammer.

Et studie publiceret i 2011 viste, at kisterne indeholdt to dødfødte fostre, som formentlig var Tutankhamons døtre. Det ene foster var omkring fem til seks måneder henne, det andet var omkring ni måneder og døde ved eller omkring fødslen.

Det er højst sandsynligt, at de er døtre af Tutankhamon og hans hustru Ankhesenamon, og at de døde før deres far.

Det er sjældent at finde et mumificeret foster. De gamle egyptere mumificerede en del børn, men det var ikke almindeligt. Tabet af børnene var naturligvis meget vigtig for Tutankhamon, så han ville have dem med sig i efterlivet.

Tutankhamons gravkammer

I sammenligning med andre faraoners grave var Tutankhamons gravkammer forholdsvis lille, og man regner også med, at den i sammenligning var beskedent udstyret. (Foto: EditorfromMars / CC BY-SA 4.0)

5. Berømmelse har haft sin pris for Tutankhamon

Som mange af vores kendisser i dag vidner om, er berømmelse ikke altid en god ting. Det er bestemt også tilfældet for Tutankhamon, hvis ry har bragt overivrige videnskabelige undersøgelser og skader på hans krop.

Tutankhamon er sandsynligvis den mest undersøgte mumie i verden, muligvis med undtagelse af Ismanden Ötzi.

De seneste undersøgelser af Tutankhamon ved hjælp af sofistikerede CT-skanninger har vist, at hans krop ikke længere er intakt eller endda komplet.

Det første studie blev udført i 1925, kort tid efter at han blev opdaget. I deres iver efter at se Tutankhamon selv, fjernede de undersøgende anatomerne ham fra hans kiste, da han var klistret til den med harpiks.

Den hårde håndtering adskilte hans lemmer og hoved fra hans torso.

Fascineret af drengekongen Tutankhamon

Tutankhamon er den eneste kendte kongelige mumie, der stadig ligger i sin grav i Egypten. På et tidspunkt - sandsynligvis under Anden Verdenskrig - trængte én eller flere ukendte personer igen ind i gravkammeret.

Nogle af Tutankhamons ribben blev brækket og fjernet i jagten på amuletter eller smykker.

Forskningen har hjulpet os med at forstå mere om Tutankhamons helbred, liv og forberedelse til efterlivet.

Hans arv er ikke blot et studie af hans personlige liv. Det er en optegnelse over, hvordan forskningen giver næring til vores fascination af drengekongen Tutankhamon.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk