Fascinerende syn: Amøber æder lange kabelbakterier som spaghetti
Kabelbakterier forsvinder hvert forår af uforklarlige årsager og til stor frustration for forskerne. Nu har de endelig fundet løsningen på gåden i form af glubske amøber, der slubrer de lange, elektriske kabelbakterier i sig.
kabelbakterie

Kabelbakterier er lange trådformede bakterier, som fungerer ligesom levende elektriske ledninger. (Foto: Steffen Larsen)

Kabelbakterier er lange trådformede bakterier, som fungerer ligesom levende elektriske ledninger. (Foto: Steffen Larsen)

Tyve studerende og en universitetsprofessor står og måber foran tv-skærmen. Det er et chokerende og fascinerede syn, som udspiller sig for deres øjne.

På skærmen ses en glubsk amøbe. Den æder løs af de forsvarsløse kabelbakterier, som var de en lækker portion spaghetti fra den lokale italienske bistro.

De studerende stirrer på skærmen, mens professor Lars Peter Nielsen begynder at lave febrilske fagter og udstøder underlige jubelbrøl.

Det er i foråret 2017, og for at forstå jubelbrølene skal vi syv år tilbage i tiden.  

Levende elektriske ledninger

Kabelbakterier

Bakterierne har fået deres navn, fordi de, som elektriske kabler, transporterer energi. Når vejrtrækning og ernæring deles, sker der en transport af elektroner gennem bakteriens lange krop, som strækker sig nede fra svovlen op til ilten.

Det er muligt at dyrke kabelbakterierne i laboratoriet. Det gøres i store plastickasser med masser af mudder. Mudder og kabelbakterier tages direkte fra kasserne og bruges i eksperimenter. 

I 2010 opdagede forskere fra Aarhus Universitet nemlig noget helt utroligt nede i den mudrede aarhusianske havbund. Nærmere bestemt fandt de levende elektriske bakterieledninger.

Disse trådformede kabelbakterier transporterer elektroner fra det iltfrie mudder et par centimeter nede i havbunden op til det iltrige mudder i overfladen. På den måde laver de en elektrisk strøm i havbunden.

Før vidste man ikke, at der fandtes organismer, som kunne gøre det, og det er en helt ny måde at leve på.

Kabelbakterierne er helt unikke, fordi de er i stand til at spise et sted og trække vejret et andet sted. Ved at føre et kabel op gennem mudderlaget har kabelbakterien mulighed for at dele vejrtrækning og ernæring. 

Mystiske dødsfald i laboratoriet

Siden opdagelsen af kabelbakterierne er disse mærkværdige organismer blevet nærstuderet af forskere i både ind- og udland.

Opdagelsen har dannet grundlag for et helt nyt forskningsfelt og har resulteret i mange opsigtvækkende fund.

Nyt grundforskningscenter

Kabelbakterier og andre bakterier som kan lave strøm er et forskningsfelt i udvikling, og danske forskere er med helt i front.

Danmarks Grundforskningsfond har for nylig støttet et nyt grundforskningscenter på Aarhus Universitet, som åbner snart og skal dykke helt ned i de elektriske bakteriers verden

Men på trods af intensiv forskning og mange nye resultater, har der også vist sig mange udfordringer ved at arbejde med noget så nyt, og noget så simpelt, som at gro kabelbakterierne i laboratoriet, giver forskerne mange grå hår i hovedet.

Hvert forår dør alle kabelbakterierne pludseligt, uden at nogen hidtil har kunnet forklare hvorfor. Er surhedsgraden i mudderet skæv, eller mangler kabelbakterierne mad?

Forklaringerne og løsningsforsøgene er mange, men kablerne forsvinder stadig i tide og utide.  

Mysteriet er løst!

Vi vender nu blikket tilbage til den jublende professor og de tyve måbende studerende.

For løsningen på mysteriet om kabelbakteriernes massedød viser sig nu på mikroskopets tv-skærm, monteret i loftet af et undervisningslokale på Aarhus Universitet.

Her ser de, som de første mennesker i verden, at amøber kommer krybende ind på skærmenbilledet og begynder at grovæde kabelbakterier.

Kabelbakterier er utroligt tynde, omkring en hundrededel af et menneskehår, men kan blive mange centimeter lange. Mod amøberne kan de dog intet stille op. (Video: Signe Brokjær Nielsen og Jesper Tataru Bjerg.)

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Selvom kabelbakterierne egentlig er for stor en mundfuld for amøberne, kan de knække de lange kabler på midten og herefter slubre dem i sig som spaghetti.

Amøben labber al bakterieindmaden i sig og spytter derefter et tomt hylster ud.

Problemet med kabeldøden kan så løses ved ikke at videreføre de kulturer, som indeholder amøber, hvilket er en relativ simpel procedure. 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk