Faktatjek af Disney-filmen ’Lightyear’: Kan tiden 'bøje' sig i virkeligheden?
I den nye Disney Pixar-film ’Lightyear' opfører tiden sig forskelligt for de forskellige karakterer - men er det overhovedet muligt?
Lightyear Pixar Disney tidsforlængelse film astronomi film Einstein

Buzz Lightyear oplever et reelt fænomen kaldet tidsforlængelse, som beskrives i én af de mest berømte videnskabelige teorier, der nogensinde er udviklet: Albert Einsteins relativitetsteori. (Foto: Disney / Pixar)

Buzz Lightyear oplever et reelt fænomen kaldet tidsforlængelse, som beskrives i én af de mest berømte videnskabelige teorier, der nogensinde er udviklet: Albert Einsteins relativitetsteori. (Foto: Disney / Pixar)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Er det muligt at rejse frem og tilbage i tiden, eller er det bare science fiction?

Florence, 7 år

Spoiler-alert: Denne artikel forklarer en vigtig del af plottet i 'Lightyear', men vi afslører ikke noget, du ikke kan se i traileren.

I starten af den nye Disney Pixar-film, 'Lightyear', strander Buzz Lightyear på en fjendtlig, fremmed planet med en gruppe ambitiøse rekrutter.

Buzz forsøger desperat at finde en vej hjem gennem tid og rum, men den eneste måde at komme væk fra planeten er at teste et særligt brændstof. 

Buzz er nødt til at flyve ud i rummet og gentagne gange forsøge at komme op i hyperfart. Men hvert forsøg, han gør, har en frygtelig pris.

Hver gang Buzz letter for at tage på en fire minutters testflyvning i rummet, lander han tilbage på planeten og opdager, at der er gået mange år. 

Buzz’ venner forelsker sig, får børn - og endda børnebørn. Tiden bliver hans største fjende. Hvad er der, der sker? Er det bare science fiction, eller kan det rent faktisk ske?

Tid er relativ: Einsteins store idé

Buzz Lightyear oplever et reelt fænomen kaldet tidsforlængelse. 

Tidsforlængelse er et fænomen, som beskrives i én af de mest berømte videnskabelige teorier, der nogensinde er udviklet: Albert Einsteins relativitetsteori.

Før relativitetsteorien var den bedste teori om bevægelse, vi havde, Isaac Newtons bevægelseslove, som lagde grundstenen til den klassiske mekanik.

Newton var den første til at bevise, at der lå naturlove bag alle former for bevægelse på Jorden og planeternes bevægelse i vores solsystem.

Ifølge Newtons teori er tiden som et enkelt kæmpe ur, der bevæger sig jævnt frema - upåvirket af, hvad vi mennesker foretager os.

Uanset hvor i universet man befinder sig, ville Newton sige, så viser uret den samme tid.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Ét ur bliver til mange ure

Einsteins relativitetsteori delte dette store ur i mange ure – ét ur for hver eneste person og objekt i bevægelse. Ifølge Einstein har vi alle hver vores ur.

Det indebærer, at der ikke er nogen garanti for, at urene går lige hurtigt. Faktisk vil viserne på mange ure bevæge sig med forskellig hastighed.

Og endnu værre, jo hurtigere du bevæger dig i forhold til en anden person, desto langsommere vil dit ur gå sammenlignet med deres.

Det betyder, at hvis du rejser meget hurtigt i et rumskib - som Buzz i filmen gør – går der måske kun et par minutter for dig, men der kan gå år for en person på den planet, du efterlod.

Tiden rejser frem i tiden – men ikke baglæns

På en måde kan tidsforlængelse opfattes som en slags tidsrejse; som en måde at hoppe over i en anden persons fremtid.

Det er netop, hvad Buzz gør: Han springer ind i sine venners fremtid, der stadig er på planeten under ham.

Desværre er der ingen måde at bruge tidsforlængelse til at rejse tilbage i tiden, ind i fortiden (som en vigtig karakter taler om senere i filmen).

Det er heller ikke muligt at bruge tidsforlængelse til at rejse ind i vores egen fremtid.

Det betyder, at der ikke er nogen kendt måde for os at rejse ind i fremtiden og møde vores ældre jeg, simpelthen ved at bevæge os rigtig hurtigt.

Offiel trailer 'Lightyear'. (Video: Disney Pixar/Youtube)

Tidsrejsende over Jorden lige nu

Tidsforlængelse lyder som science fiction, men det er faktisk et målbart fænomen. Forskere har udført en række eksperimenter for at bekræfte, at ure tikker med forskellige hastigheder, afhængigt af hvordan de bevæger sig.

For eksempel bevæger astronauterne på Den Internationale Rumstation sig med meget høje hastigheder i forhold til med deres venner og familie på Jorden (du kan se rumstationen passere på tværs af himlen, hvis du ved, hvornår du skal kigge op).

Det betyder, at astronauterne ældes lidt langsommere. Den amerikanske astronaut Buzz Aldrin, som Buzz Lightyear er opkaldt efter, ville faktisk have oplevet en lille smule tidsforlængelse i løbet af sin tur til Månen i 1960'erne.

Men bare rolig: Astronauterne på Den Internationale Rumstation vil hverken mærke eller bemærke nogen tidsforlængelse. Det er slet ikke som de ekstreme tidsspring set i 'Lightyear'.

Aldrin var i stand til at vende sikkert tilbage til sin familie, og det vil astronauterne i rummet i dag også.

Mod det uendelige univers

Det er klart, at tidsforlængelse kan få alvorlige konsekvenser. Men det er ikke kun dårlige nyheder. Tidsforlængelse vil måske en dag hjælpe os med at rejse til stjernerne.

Universet er et enormt sted. Den nærmeste stjerne er 40.208.000.000.000 kilometer væk. At rejse dertil svarer til at rejse Jorden rundt en milliard gange. Hvis man bevæger sig med almindelige hastigheder, ville ingen nogensinde overleve længe nok til at klare turen.

Med tidsforlængelse følger også et andet fænomen: Længdeforkortelse (også kaldet Lorentz-forkortelse). Når man rejser meget hurtigt mod et objekt, vil afstanden mellem rumskibet og objektet se ud til at være forkortet.

Meget groft sagt: Ved høje hastigheder er alt tættere på hinanden. Det betyder, at for en person, der bevæger sig med høj hastighed, kan nå den nærmeste stjerne i løbet af få dage.

Men tidsforlængelsen vil stadig være i kraft. Uret ville gå langsommere i forhold til uret på en person på Jorden. Så man kunne godt tage på rundtur til den nærmeste stjerne på et par dage, men når vi kom hjem, ville alle, vi kender, være væk.

Det er det håbefulde - og tragiske - ved interstellare rejser.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk