Fænomenet arbejdsdeling
myrer dronning samarbejde fladorm

Arbejdermyrerne finder sig i at knokle for, at dronningen kan reproducere ligger i deres fælles gener. Alle myrerne er relateret til hinanden, og jo flere afkom dronning får, jo mere af arbejdermyrernes genpulje får lov at blive givet videre. (Foto: Shutterstock)

Arbejdermyrerne finder sig i at knokle for, at dronningen kan reproducere ligger i deres fælles gener. Alle myrerne er relateret til hinanden, og jo flere afkom dronning får, jo mere af arbejdermyrernes genpulje får lov at blive givet videre. (Foto: Shutterstock)

Fænomenet arbejdsdeling er velkendt fra de sociale insekter, særligt myrer og bier, hvor et kastesystem betyder, at nogle individer udelukkende er arbejdere, mens nogle få individer – dronningerne – står for reproduktionen.

Udefra ser dette system vældig effektivt ud, idet alle kender sin plads og har stærkt specialiserede funktioner. Nogle arbejdere henter mad uden for boet, andre rydder op, og atter andre passer afkommet.

Ikke desto mindre har netop sociale systemer med arbejdsdeling været et af de helt store paradokser i evolutionshistorien.

Det er, fordi naturlig selektion virker på individer, samtidig med at det biologisk set handler om at videregive sine gener til næste generation.

Hvordan kan naturlig selektion så fremme et system, hvor nogle individer helt opgiver egen reproduktion for i stedet at hjælpe en dronning med at reproducere? Darwin var i allerhøjeste grad opmærksom på dette paradoks, som truede hele hans evolutionsteori.

Sådan et system er endvidere under pres, fordi der er risiko for, at nogle individer snyder og undlader at udføre deres del af arbejdet, mens andre til gengæld må arbejde hårdere. Dette vil i længden få kooperativet til at bryde sammen og altså ikke være et stabilt biologisk system.

Familierelationer skaber samarbejde

Forklaringen på, hvad der opretholder arbejdsdeling og et kastesystem med arbejdere og dronninger, er tætte familierelationer.

Hvis man som arbejder er i familie med dronningen og dermed deler genkopier fra fælles forfædre, vil hendes døtre være arbejdernes niecer, og hvis blot der produceres nok af dem, vil alle disse niecer og de fælles gener, som niecerne bærer, udgøre arbejderens bidrag til den efterfølgende generation.

Groft sagt kan man sige, at man deler lige så mange gener med fire niecer tilsammen som med én datter.

Hvis dronningen producerer mange flere niecer, end man selv ville kunne producere døtre, bliver systemet pludselig bæredygtigt, og det betaler sig at være steril arbejder.

På trods af omfattende studier og mange videnskabelige undersøgelser, der bekræfter denne slægtskabsteori, er den ikke desto mindre stadig kontroversiel, og den har for nyligt medført udbredte diskussioner i et af de allerstørste videnskabelige tidsskrifter, Nature.

Også fladorm er sociale

Indtil for nyligt var arbejdsdeling bedst kendt fra netop de sociale insekter, som også inkluderer termitter og nogle typer af bladlus samt de kooperative fugle og pattedyr, som for eksempel halemejser og vilde hunde.

Et nyt studie har nu for første gang påvist et tilsvarende kooperativt system i fladorm.

Visse fladorm – kaldet trematoder – lever som parasitter i andre dyr, som for eksempel snegle. De har en meget kompliceret livscyklus med forskellige larvestadier, der er afhængige af at inficere en ny sneglevært.

Studier af en fladorm, der inficerer en marin californisk snegl, har nu påvist et kastesystem, der indeholder reproduktiv kaste (den primære form) og en soldaterkaste.

De to typer af fladorm adskiller sig fra hinanden både i udseende og adfærd. Soldaterne er mindre end den reproducerende form, idet soldaterne ikke skal producere æg.

Til gengæld har soldaterne relativt større munddele, der bruges som våben mod konkurrenter.

Soldaterne udviser en aggressiv adfærd og angriber således andre parasitter både af samme art som dem selv, såvel som helt andre arter, og de beskytter altså den ressource, som snegleværten udgør, mod konkurrenter.

Kan adskille venner og fjender

Soldaterne angriber sågar andre artsfæller, hvis disse kommer fra en anden koloni, det betyder altså, at de er i stand til at genkende deres 'egne' soldater fra 'fremmede' soldater, der stammer fra en anden koloni end dem selv.

Dette er også et vigtigt karakteristika for kooperative arter. De er ofte i stand til at kende ven fra fjende, hvilket er bemærkelsesværdigt, når man i øvrigt ser helt ens ud og udfører samme type opgaver.

Også dette fænomen er utrolig spændende, fordi det er noget af en udfordring at forstå, hvordan en fladorm eller en arbejdsmyre kan genkende en slægtning fra en ikke-slægtning.

Hos insekterne spiller sammensætningen af kemiske stoffer på dyrenes overflade formodentlig en stor rolle i genkendelsen, mens genkendelsen endnu ikke er undersøgt hos fladorm.

Det er nærliggende at tro, at fladorm har udviklet arbejdsdeling af samme årsager som de sociale insekter, nemlig for at sikre høj reproduktion fra den nært beslægtede primære form, og dette opnås bedst ved hjælp af monopolisering af ressourcen (snegleværten) og beskyttelse mod fjender fra soldaterne.

Eftersom arbejdsdeling i fladorm først for nylig er blevet opdaget, mangler der stadig meget forskning for at afdække mulige paralleller mellem fladormene og andre kendte organismer med arbejdsdeling.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker