Et grønlandsk fossil fra dyrelivets urtid kan måske fortælle os om vores oprindelse

Sirius Passet blev fundet under den geologiske kortlægning af Nordgrønland i 1984 og udforsket i de efterfølgende år. Utrolig mange fossiler blev indsamlet og er beskrevet af eksperter i de efterfølgende år. (Foto: Jakob Vinther)

Sirius Passet blev fundet under den geologiske kortlægning af Nordgrønland i 1984 og udforsket i de efterfølgende år. Utrolig mange fossiler blev indsamlet og er beskrevet af eksperter i de efterfølgende år. (Foto: Jakob Vinther)

I det allernordligste Grønland finder vi nogle af de ældste kendte dyrefossiler, bevaret med bløddele. Disse 520 millioner år gamle fossiler kan fortælle hemmeligheder om livets generelle og vores egen tidlige udvikling. Dette blogindlægs forfatter beretter her om et nyt fossil derfra, som han var med til at beskrive og dets signifikans.

For 540 millioner år siden skete der noget, som ændrede verdensbilledet markant. Flercellede dyr udbredte sig og udviklede sig til de utallige diverse dyrerækker vi kender i dag. Førhen var jordens overflade præget af encellede organismers aktivitet. Havbunden var dækket af tykke bakteriemåtter, som kunne stå urørt da der ikke var nogen dyr til at grave dem op eller spise dem.

Dette ændrede sig i løbet af en kort periode, som vi nu kalder den Kambriske Eksplosion efter den periode (Kambrium), der begynder ved denne overgang. Vi kender denne overgang med de levn som vi kalder fossiler og disse kan man finde i jordlag over hele verden, som for eksempel på Bornholm. Disse fossiler er for det meste kun de mest modstandsdygtige bestanddele af organismerne, såsom skelettet.

Stamformer til leddyrene blev fundet

Der er dog nogle enkelte lokaliteter fra Kambrium, som ikke kun bevarer de hårdeste dele, men endda også bløddele, såsom hudaftryk, øjne og tarmkanalen. Den mest berømte lokalitet er i British Columbia, Canada og en ligeså interessant lokalitet findes i Kina. Vi er dog så heldige at en ligeså interessant lokalitet findes i Grønland og er blevet kaldt for Sirius Passet faunaen.

Lokaliteten blev fundet under den geologiske kortlægning af Nordgrønland i 1984 og udforsket i de efterfølgende år af John Peel, som dengang arbejde for Grønlands Geologiske Undersøgelse og senerehen blev ansat på universitetet i Uppsala. Utrolig mange fossiler blev indsamlet af John Peel og er beskrevet af eksperter i de efterfølgende år.

For bare at nævne nogle få af de fossiler, som er fundet deroppe, Kerygmachela og Pambdelurion, hvilke er en slags stamformer til leddyrene (arthropoder), som vi med disse fossiler kan se udviklede sig fra en forfader, der ligner de moderne fløjlsdyr. En fladtrykt orm, kaldet Halkieria, med et arsenal af skæl på kroppen og en skal i hver ende viser sig at være et bløddyr.

Der blev indsamlet mere end 1000 fossiler

vetulicolia_fra_siriuspasset

Denne fossile vetulicolid fra Nordgrønland er cirka 520 millioner år gammel.

I 2009 blev en ekspedition organiseret af forskere fra Københavns Geologiske Museum med Professor David A. T. Harper i spidsen og jeg var heldig også at komme med. På denne ekspedition indsamledes mere end 1000 fossiler. De fleste var forskellige leddyr, som er meget almindelige deroppe. Men vi indsamlede også et fossil, som ikke er fundet før deroppe kaldet en vetulicolid.

Disse fossiler kendes primært fra lokaliteten i Kina og skabte meget opmærksomhed for cirka 10 år siden. Disse fossiler er en organisme med en stor forkrop og en leddelt hale. Forkroppen har en fure langs med siden med fem porer i hver. De har haft et ydre hudlag som er tykt nok til at kunne blive til et fossil i disse exceptionelle omstændigheder, men som ellers ikke ville kunne forstene og derfor er utrolig sjældne fossiler.

Der har været en debat om hvor disse mærkværdige dyr passer ind i livets træ. De fleste mener dog at de nok hører til en overordnet gruppe, deuterostomerne, som blandt andet vi selv (Chordaterne), hemichordaterne og pighuderne (bl. a. søpindsvin og søstjerner) hører til. Der er en karakter, som alle moderne deuterostomer har, det er en hale der strækker sig længere end anus (kaldet en postanal region).

Da der kendes eksemplarer af vetulicoliderne med tarmkanalen bevaret kan man se at deres tarmkanal strækker sig helt til halespidsen. Derfor kan man formentlig vise at disse fossiler sidder på stamlinjen til alle moderne deuterostomer. Dette er en interessant iagtagelse da de ligner primitive chordaters udseende, som forvoksede haletudser med en stor forkrop med et kammer hvor småpartikler kan filtreres fra og fordøjes.

Fossilet er navngivet John Peel for at ære hans arbejde med at beskrive og udforske Sirius Passet, Ooedigera peeli. Disse fossiler er med til at fortælle os om vores egen tidlige udvikling, vi ved nu at forfaderen til både søstjerner, søpølser og os selv udvikledes fra en forfader der formentlig lignede vetulicoliderne.

Endnu en ekspedition til Sirius Passet vil finde sted denne sommer, år 2011 og jeg er endnu en gang så fantastisk heldig at kunne deltage. Det bliver spændende at se hvad Sirius Passet vil byde på, men noget nyt vil helt sikkert dukke op.

Følg dette link til min hjemmeside for at se billeder fra Sirius Passet.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.