Er rummet uendeligt - eller stopper det et sted?
En nysgerrig 11-årig har stillet et meget stort spørgsmål. Lektor i fysik svarer, så godt han nu kan.
rummet uendeligt galakser stjerner planeter asteroider mørkt stof astronomi

Er der et uendeligt antal galakser i alle retninger? Eller slutter det hele et eller andet sted? Og hvis rummet ender, hvad ender det så med? (Foto: Shutterstock)

Er der et uendeligt antal galakser i alle retninger? Eller slutter det hele et eller andet sted? Og hvis rummet ender, hvad ender det så med? (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Hvad er der uden for det ydre rum?

Siah, 11 år, Fremont, Californien

Lige over dig er himlen - eller som forskere kalder det, atmosfæren. Den strækker sig cirka 32 kilometer over Jorden. 

I atmosfæren svæver en blanding af molekyler - bittesmå stykker luft, som er så små, at vi indånder milliarder af dem, hver gang vi trækker vejret.

Over atmosfæren er rummet. Her er der langt færre molekyler, og de er ret langt væk fra hinanden, med masser af tom luft imellem sig.

Har du nogensinde spekuleret på, hvordan det ville være at rejse til det ydre rum - og så fortsætte? Hvad ville vi finde? 

Forskere som mig er i stand til at forklare meget af det, du ville se. Men der er nogle ting, vi ikke ved endnu, som for eksempel om rummet bare fortsætter for evigt.

Planeter, stjerner og galakser

I starten af turen gennem rummet vil du måske kunne genkende nogle af seværdighederne. 

Jorden er en del af en gruppe planeter, der alle kredser om Solen - og flere asteroider og kometer er også med i kredsløbet.

Du ved måske, at Solen faktisk bare er en gennemsnitlig stjerne, og at den ser større og lysere ud end de andre stjerner, fordi den er tættere på. 

For at nå hen til den næste stjerne, skal du rejse billioner af kilometer gennem rummet. 

Selvom du kunne tage den hurtigste rumsonde, NASA nogensinde har lavet, vil det stadig tage tusindvis af år at nå derhen.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

100 milliarder stjerner i Jordens galakse

Hvis stjerner er huse, så er galakser byer fulde af huse. 

Forskerne regner med, at der er 100 milliarder stjerner i Jordens galakse. 

Hvis man kunne zoome ud, langt ud over Jordens galakse, ville de 100 milliarder stjerner smelte sammen - som lyset i byens bygninger gør, når vi ser dem fra et fly.

For nylig har astronomer fundet ud af, at mange eller endda de fleste stjerner har deres egne planeter, der kredser omkring dem.

Nogle af dem er endda ligesom Jorden, så det er muligt, at de måske er hjemsted for andre væsener, der også undrer sig over, hvad der er derude.

Som en ballon med prikker

Du er nødt til at rejse mange billioner kilometer for at nå en anden galakse.

Størstedelen af rummet er praktisk talt tomt, med enkelte herreløse molekyler og bittesmå mystiske usynlige partikler, som forskere kalder 'mørkt stof'.

Ved hjælp af store teleskoper kan astronomerne se millionvis af galakser derude - og de fortsætter i alle retninger.

Hvis du kunne stå og betragte det hele længe nok, i flere millioner år, ville det se ud som om, at der gradvist bliver længere imellem galakserne.

Du kan visualisere det ved at forestille dig små prikker på en ballon uden luft i. Hvis du begynder at puste luft i ballon, vil prikkerne begynde at bevæge sig længere væk fra hinanden, ligesom galakserne gør.

Har rummet en ende?

Hvis du kunne bevæge dig lige så langt ud i rummet, som du havde lyst til, ville den ene galakse efter den anden så passere forbi for evigt?

Er der et uendeligt antal galakser i alle retninger? Eller slutter det hele et eller andet sted? Og hvis rummet ender, hvad ender det så med?

Det er spørgsmål, forskerne endnu ikke har entydige svar på. Mange tror, at det er sandsynligt, at du bare vil blive ved med at passere galakser i alle retninger, for evigt. I så fald ville universet være uendeligt, uden ende.

Nogle forskere mener, at det er muligt, at universet i sidste ende bøjer sig tilbage om sig selv - så hvis du bare kunne blive ved med at rejse i rummet, kommer du en dag tilbage til det sted, hvor du startede, fra den anden retning.

Fremtidige forskere må finde svaret 

Prøv at forestille dig en globus, og at du er et væsen, der kun kan bevæge sig på overfladen. 

Hvis du begynder at gå i en hvilken som helst retning, for eksempel øst, og bare fortsætter, vender du til sidst tilbage til det sted, hvor du startede. 

Hvis det er tilfældet for universet, betyder det, at det ikke er uendeligt - selvom det stadig er større, end vi kan forestille os.

I alle tilfælde kommer du aldrig til enden af universet eller rummet. Forskere anser det for usandsynligt, at universet har en ende - et område, hvor galakserne stopper, eller hvor der er en slags grænse, der markerer slutningen på rummet.

Men der er ingen, som ved det med sikkerhed. Det bliver fremtidens forskere, der svarer på dette spørgsmål.

Denne artikel er oprindeligt publiceret af The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.