Er der liv på Mars?
Svaret findes på den røde overflade, og måske kommer roveren Perseverance hjem med det… om ti års tid.
Perseverance på Mars' overflade

Perseverance-roveren har siden februar 2021 indsamlet prøver på Mars. Disse kan forhåbentligt afsløre, om der er liv på den støvede røde planet. Her har roveren set sig over skulderen og taget et billede af sit eget hjulspor. (Foto: NASA)

Perseverance-roveren har siden februar 2021 indsamlet prøver på Mars. Disse kan forhåbentligt afsløre, om der er liv på den støvede røde planet. Her har roveren set sig over skulderen og taget et billede af sit eget hjulspor. (Foto: NASA)

Er vi alene i universet, eller findes der en anden planet derude med liv eller tilmed store civilisationer på linje med Jordens?

Dét er et af de store spørgsmål, der har optaget os mennesker i århundreder. 

Det bedste bud på en klode, hvor livet også kan være opstået, og hvor det er muligt at rejse til, er vores naboplanet Mars. I denne tid er man på jagt efter liv i planetens røde støv.

I de her år kører roveren Perseverance rundt på Mars og indsamler prøver på overfladen. Men hvorfor er Mars et godt bud på en planet med liv, og hvad er det præcis, Perseverance leder efter? 

Det vil vi forsøge at give svar på i denne artikel.

Et oplagt bud

Vi mennesker har altid kendt til Mars’ eksistens. Som vores naboplanet er den let at se på himlen og kan være meget lysstærk. Derfor findes der også mange optegnelser af Mars fra oldtiden. 

Da det blev muligt at observere Mars gennem teleskoper fra 1600-tallet og frem, blev det tydeligt, at den røde planet har mange fællestræk med vores egen klode.

Forside fra en udgave af New York Times fra 1911

En artikel fra New York Times fra 1911 viser, at man stadig troede på, at der måtte findes intelligent liv på Mars. (Foto: New York Times)

Mars har et døgn, der kun er godt 37 minutter længere end vores, de to poler er dækket af store iskapper, og områder af planeten syntes grøn gennem nogle af de første teleskoper.

Disse opdagelser betød, at man helt op til 1900-tallet bestemt mente, at der måtte være civilisationer på Mars, der kunne minde om vores her på Jorden.

Rumsonder brister drømme – og skaber nyt håb

Men efterhånden som teleskoperne blev bedre, blev det tydeligt, at den grønne farve skyldes lysbrydning i teleskopet, og Mars har hverken en atmosfære af betydning eller temperaturer, der er venligstemte over for liv, som vi kender det.

Da den første rumsonde, Mariner 4, fløj forbi Mars i juli 1965, var billederne, der blev sendt tilbage til Jorden, bestemt heller ikke opløftende for dem, der håbede på billeder af fremmede civilisationer.

Billederne viste en gold ørken, hvor der ikke var mange muligheder for liv, og det var først med de mange billeder fra kredsløbssonden Mariner 9 i 1971-1972, at man igen anede håb for liv.

Her så man for første gang udslukte vulkaner, udtørrede flodsenge og et kløftsystem, der kunne være skabt af flydende vand.

Meget begyndte at pege i retning af, at der engang har været flydende vand til stede på Mars.

Ny bog om Mars


Tina Ibsen har netop udgivet bogen 'Mars – myter, magi og missioner' (Lindhardt & Ringhof, 2022), der fortæller historien om Mars-udforskningen gennem de seneste år. 

Tina har i denne artikel slået sig samme med Jens Frydenvang, der med støtte fra Carlsbergfondet deltager i NASA's Curiosity- og Perseverance-missioner, og derfor ved en masse om, hvad der foregår på den røde planet i disse år.

Jens er også en vigtig kilde i bogen, som du kan læse mere om her
​​​​​​

Jagten på vandet

Fra missionen Pathfinder i slutningen af 1990’erne og frem til Curiosity-robotten, der landede i Gale-krateret på Mars i 2012, har hovedmålene med missionerne udviklet sig.

De er gået fra at undersøge, om der har været flydende vand på overfladen af Mars, til at kortlægge, hvorvidt alle ingredienserne for liv, som vi kender det, har været til stede.

Med ingredienser menes her groft sagt, hvad, vi ved, typiske bakterier fra Jorden har brug for til at overleve: Vand, der hverken er for salt eller surt, de nødvendige grundstoffer og en energikilde.

Allerede i de første år efter at Curiosity-roveren landede på Mars, stod det klart, at vi kunne besvare spørgsmålet om, hvorvidt Mars har haft alle ingredienser til liv, med et rungende JA.

Spor fra vandløb

Tæt ved Curiosity-roverens landingssted blev der først fundet aflejringer dannet i vandløb med ankel- til hoftedybt vand.

Siden afslørende analyser af boreprøver, at en finkornet klippe indeholdt mere end 20 procent lermineraler.

Lermineraler, der blev dannet i flydende vand. Vand, som vi - hvis vi havde været på Mars for cirka tre milliarder år siden - sandsynligvis ville have kunnet drikke.

Derudover fandt vi alle de nødvendige grundstoffer samt mineraler, som bakterier på Jorden bruger som energikilde.

Gale-krateret på Mars

Her ses Gale-krateret, hvor Curiosity-roveren befinder sig. Der er fine horisontale lag af sø-sedimenter, og roverens instrumenter viser, at Gale-krateret engang havde en sø med alle de nødvendige ingredienser, liv har brug for. (Foto: NASA / JPL-Caltech / MSSS)

Hvor længe var der vand på Mars?

Et vigtigt tilbageværende spørgsmål, som der stadigvæk søges svar på i dag, er, hvor længe der eksisterede flydende vand på Mars' overflade.

Det er i søgen på svaret til dette, at Curiosity-roveren kører længere og længere op ad bjerget Mount Sharp i midten af Gale-krateret.

Curiosity-roveren skuer ud over Gale-krateret på Mars

Sammensat og farvelagt billede fra Curiositys navigationskameraer (NavCam) taget i november 2021. Taget bagud mod nord ud over krater-gulvet mens Curiosity-roveren er på vej op ad bjerget Mount Sharp i midten af Gale-krateret. (Foto: NASA / JPL-Caltech)

Hidtil har vi fundet sø-sedimenter og tegn på overfladevand i mere end 450 højdemeter, så der har været meget vand i lang tid, og det er først nu, at Curiosity er kommet til områder, der tolkes som aflejringer fra perioden, hvor Mars begyndte at tørre ud.

Alt i alt tyder dette på, at perioden med alle ingredienser til liv har varet i dusinvis millioner af år tidligt i Mars’ historie.

Ny rover skal jagte spor efter liv

Med den nyeste Mars-rover, Perserverance, er jagten derfor nu gået ind på liv.

Roveren minder udseendemæssigt om sin forgænger Curiosity, men mange essentielle instrumenter i Curiositys ’krop’ er blevet erstattet på Perseverance.

Især er Perseverance udstyret med kompleks mekanik, der kan udtage, forsegle og lagre boreprøver, og den har endda en lille ekstra robotarm under bugen på roveren.

Grunden til dette er, at Perseverance-roveren udgør første trin i ambitionen om at få prøver fra Mars tilbage til Jorden. Prøver, som, vi håber, indeholder spor efter liv, der kan findes i de mest avancerede laboratorier på Jorden.

Curiosity-roveren på Mars

Perserverance tog en selfie ved klippen Rochette. Man kan se to huller i klippen, de stammer fra roverens prøvetagninger. (Foto: NASA)

Satellitter indkredser prøvesteder

For Perseverence-roveren betyder dette, at målet for missionen er at udtage prøver, der kan indeholde spor efter liv, og ikke mindst udføre detaljerede målinger af de områder, hver enkelt prøve udtages fra.

Det er med disse mål for øje, at roverens instrumenter er blevet udvalgt.

Opgaven med at udvælge prøverne, der skal bringes til Jorden, begynder allerede med de satellitter, der kredser omkring Mars og tager billeder i høj opløsning af overfladen.

Det er ud fra disse billeder, at Jezero-krateret blev udvalgt til prøvetagning, fordi det indeholder, hvad der lignede en velbevaret delta-aflejring - noget, som, vi nu også ved, er tilfældet.

Det betyder først og fremmest, at der har været meget vand, men også at søen i krateret sandsynligvis har været relativt dyb.

Billederne fra satellitterne spiller også en vigtig løbende rolle for vores opdagelser på overfladen, da prøveresultaterne sættes i kontekst af, hvad vi kan se fra oven.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Perseverance' arme og øjne hjælper også til

Perseverance-roveren, der bevæger sig rundt på overfladen af Mars, spiller oplagt selv en vigtig rolle i udvælgelsen af interessante områder, den skal indsamle prøver fra.

Dette gælder især roverens øjne, farvekameraet Mastcam Z.

I takt med, at vi kommer tættere på interessante klipper, har vi også mulighed for at ’smage’ på klipperne med andre instrumenter.

Vi har laser-instrumentet SuperCam, som kan analysere klipper mange meter fra roveren og bestemme deres kemiske og til dels molekylære sammensætning.

Når vi kommer helt tæt på, så vi kan nå med roveres arm, har vi instrumenter, der kan udføre følsomme og højtopløste målinger af klippens kemiske og molekylære sammensætning og opbygning og derigennem fortælle os, hvordan klipperne er blevet dannet.

Sådan tager Perseverance prøver

Tilsammen giver dette os de nødvendige værktøjer til at vælge de mest lovende prøver, kortlægge præcist hvilket område de kommer fra, og ikke mindst hvilken relation én prøve har til de andre prøver, roveren indsamler.

Når beslutningen om at udtage en prøve er taget, går en kompleks proces i gang for at udtage de blyants-tykke klippeprøver, der typisk er omkring seks centimeter lange.

Selve boret, der udtager prøverne, sidder i den 45 kilo tunge ’hånd’ for enden af Perseverance' to meter lange robotarm.

For at undgå at boreprøven udsættes for unødig stråling med mere, udføres hele processen i løbet af en enkelt dag på Mars: Fra boringen ned i klippen påbegyndes, over den efterfølgende vejning, måling og affotografering af borekernen, til at prøvebeholderen bliver forseglet sker i én sammenhængende proces.

Til venstre ses den første Mars-bjergart, som Perserverance tog en prøve fra. Til højre ses prøven, et lille rør med stenmateriale indeni. (Foto: NASA)

Til venstre ses den første Mars-bjergart, som Perserverance tog en prøve fra. Til højre ses prøven: Et lille rør med stenmateriale indeni. (Foto: NASA)

Vi får først prøverne i hænderne i 2030’erne

I skrivende stund har Perserverance-roveren indsamlet 14 boreprøver ud af de planlagte cirka 30.

Perseverance-roveren medbringer i alt 43 prøvebeholdere, men der indsamles også Mars-jord, atmosfæreprøver og ikke mindst fem såkaldte ’witness tubes’, som ikke skal fyldes med prøver, men derimod bruges til at tjekke, at der ikke er sket nogen forurening af prøverne.

Efter planen vil prøverne fra Mars lande på Jorden igen i begyndelsen af 2030’erne.

Hvis der har eksisteret liv i Jezero-krateret på Mars, er der stor sandsynlighed for, at vi finder ud af det om et årti. Og hvis vi finder bevis for, at der er opstået liv på Mars, er det vores første videnskabelig bevis for, at liv er noget, som opstår, så snart de rette betingelser er til stede.

Det vil ikke alene betyde, at vi må forvente, at vi kan finde liv andre steder i vores solsystem, men at vi må regne med, at liv er noget, der er almindeligt forekommende på forskellige tidspunkter overalt i Universet.

Et laboratorie på Mars er risikabelt

Perseverance henter prøver til laboratorier på Jorden.

Det lyder måske besværligt, at vi fragter dem hele vejen hjem, for kunne man ikke bare lave et laboratorie på Mars og analysere prøver direkte på planeten, hvor man har al det materiale, man kunne ønske sig at undersøge?

At vi ikke sender laboratorie-udstyr til Mars, som kan bruges til at ’finde liv’, skyldes absolut ikke manglende vilje. Det er derimod et udtryk for, hvor svær en opgave det er at finde spor af liv, der sandsynligvis er 3 milliarder år gammelt.

Og så vil vi ikke mindst være helt sikre, hvis vi finder tegn på, at der opstod liv på Mars, ved at kunne lave opfølgende målinger for at fjerne tvivl.

Viking-sonden, der troede, den fandt liv

Især det sidste er en af erfaringerne fra sidste gang, NASA sendte missioner til Mars for at lede efter liv med Viking-rumsonderne.

Selvom NASA's Viking-sonder i 1970'erne med rette regnes som tekniske mesterværker og store succeser, så viser de biologi-eksperimenter de havde med, faren ved selv de mest velforberedte rum-forsøg om ukendte livsformer.

Det ene af Viking-sondernes eksperimenter gav et ’positivt’ svar, altså at der fandtes liv, men det svar er der i dag bred enighed om skyldes en uventet sammensætning af Mars’ ’jord’, som man ikke havde regnet med da forsøgene blev designet – og målingen regnes derfor ikke som bevis for liv.

Den overordnede plan er derfor nu at bringe prøver tilbage til Jorden, således at det er muligt at reagere på uforudsete resultater og ikke mindst adressere eventuel tvivl, der måtte blive rejst omkring de indledende målinger.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk