En 400 millioner år gammel snegl med en sær vane
soeliljer_eller_crinoider_revet_ved_nusa_kode_island

Disse blomsterlignende organismer er søliljer og er faktisk dyr. De levede for omkring 460-300 millioner år siden tæt sammen med en snegl som vi kalder for Platyceras. Sneglen sidder nemlig lige oven på søliljens anus og man mener at sneglen må have levet af søliljens afføring og taget imod så snart den kom ud. (Foto: Alexander Vasenin)

Disse blomsterlignende organismer er søliljer og er faktisk dyr. De levede for omkring 460-300 millioner år siden tæt sammen med en snegl som vi kalder for Platyceras. Sneglen sidder nemlig lige oven på søliljens anus og man mener at sneglen må have levet af søliljens afføring og taget imod så snart den kom ud. (Foto: Alexander Vasenin)

I sommer var jeg på feltarbejde i Nordgrønland og den logistiske del af ekspeditionen blev varetaget af folk, der tidligere havde været med i Sirius Patruljen og derfor kender Nordgrønland som deres egen bukselomme. De kunne også fortælle gode historier blandt andet om deres slædehunde, deres personligheder og særpræg, som inspirerede mig til dette lille palæontologiske fænomen.

En hundeslæde historie der særligt fæstede sig i min hukommelse var om en gang hvor en af mændene virkelig skulle på toilettet mens de var på slæden. Dette er ikke en let øvelse, da det jo er hundekoldt, men også at skulle holde styr på hundene i mellemtiden. Ham, som fortalte mig historien, var den, som skulle holde fast på hundene mens den anden gik lidt væk for at besørge sig.

Slædehunde elsker menneske lort - især slædehunde fordi de skal have mange kalorier i løbet af en dag. To af hundene var godt klar over hvad det hele gik ud på. De fik vristet sig fri og løb efter den arme mand som skulle besørge sig. Han prøvede at jage dem væk, men ligemeget hjalp det og han kunne ikke vente. Hundene stod og så til og snuppede lorten før den nåede jorden.

Sneglen sidder på søliljens anus

Den lidt groteske historie, som måske kunne synes lidt ulækker, men er forståelig nok hvis man kender hundes adfærd fik mig egentlig til at tænke på nogle fossiler, som er et vidnesbyrd om en lignende adfærd for over 400 millioner år siden. Dengang var der godt nok ikke lortespisende hunde tilstede, men derimod var der snegle!

For omkring 460 til 300 millioner år siden levede en snegl som vi kalder for Platyceras. Den levede i havet og er et ret almindeligt fossil. Du kan for eksempel let finde dem i kalkstenene på Gotland i Sverige. Platyceras levede tæt sammen med et andet dyr, vi kalder for søliljer eller crinoider, som vi også finder i dag. Disse blomsterlignende organismer er faktisk dyr og i den samme række som søpindsvin, søpølser og søstjerner kaldet pighuderne.

Det særegne ved søliljerne og sneglen Platyceras er den association man finder dem på. Sneglen sidder nemlig lige oven på søliljens anus. Der sidder den faktisk hele sit liv, man kan se at sneglehuset tager form efter at skulle vokse i tæt forbindelse med søliljen. Vi mener faktisk at sneglen må have levet af søliljens afføring og taget imod så snart den kom ud.

Dette er jo en interessant association. Man kunne tro at det har været en slags symbiose, da man ikke kunne forestille sig at sneglen har forårsaget nogen stor skade ved at spise efterladenskaberne. I hvert fald kan fossiler nogle gange give os et indblik i en forhistorisk adfærd, som ingen ville have gættet. Forhåbentligt betyder det også at vi ser på slædehundens adfærd med lidt mildere øjne.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.