Egtvedpigen: Lad arkæologien hjælpe strontium-debatten videre
To danske forskergrupper er stærkt uenige om Egtvedpigens oprindelse. Måske kan arkæologien hjælpe og kaste nyt lys på fortidsmenneskenes mobilitet.
egtvedpigen

Uagtet den verserende strid om værdier til referencekort er der mange relevante muligheder i strontiumisotop-metoden. Metoden behøver nemlig ikke kun omhandle spørgsmål om, hvorvidt en genstand eller et individ var lokal eller ej. (Foto: Tommy Hansen)

Uagtet den verserende strid om værdier til referencekort er der mange relevante muligheder i strontiumisotop-metoden. Metoden behøver nemlig ikke kun omhandle spørgsmål om, hvorvidt en genstand eller et individ var lokal eller ej. (Foto: Tommy Hansen)

For tiden er vi vidne til en dansk forskerfejde. Striden går på, hvor det danskfundne bronzealderikon Egtvedpigen kommer fra og føres både i videnskabelige tidsskrifter og her på Forskerzonen og Videnskab.dk  

På den ene side står forskere fra Nationalmuseet og Københavns Universitet, hvis forskning synes at vise, at hun kom fra udlandet. På den anden side står to Aarhus-geologer, der siger, at det har vi ikke grundlag for at sige, og at hun formentlig var dansk.  

I det arkæologiske bagland følger vi med stor interesse udviklingen og brugen af de strontiumisotop-analyser til studier af forhistorisk mobilitet, som begge forskergrupper benytter sig af.  

I denne artikel vil jeg forsøge at give et arkæologisk perspektiv til strontiumdebatten – et perspektiv, der ikke bare kan flytte fokus fra stridens kerne og potentielt bane en ny vej frem, men også stille helt nye centrale spørgsmål til menneskers mobilitet i forhistorien. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvad er stridens kerne?  

Når mennesker spiser og drikker, optager vi grundstoffet strontium. Strontium består af forskellige isotoper, og forholdet mellem dem (strontiumsignaturen) er forskellig fra sted til sted.

Hvis man sammenligner strontiumsignaturen i et forhistorisk menneske med et kort over nuværende strontiumsignaturer, kan man få en idé om, hvor eksempelvis Egtvedpigen har levet.

For så vidt som man kan stole på, at de strontiumværdier, vi måler i dag, er de samme, som da de forhistoriske mennesker levede.

Den igangværende debat mellem de danske forskere går netop på, om vi kan stole på referenceværdierne (baseline), og hvordan man bedst muligt producerer disse baselines til studier af forhistorisk mobilitet.  

Stridens kerne synes at omhandle brugen af moderne prøver af overfladevand, hvor de to forskergrupper er uenige om, hvorvidt moderne landbrugskalk har ændret strontiumværdierne eller ej.   

Disse uenigheder debatterer de to grupper heftigt i videnskabelige publikationer i disse måneder (se Aarhus-geologernes bidrag her & her (Thomsen & Andreasen), se Robert Freis (KU) modsvar her & her). 

Debatten finder også sted i Forskerzonen-artiklerne ’Professor til Aarhus-geologer: I tager fejl og bruger misvisende data i sagen om Egtvedpigens oprindelse’, ’Aarhus-geologer om Egtvedpigen: At lukke øjnene for problemerne får dem ikke til forsvinde, Robert Frei’ samt Videnskab.dk-artiklen ’Udenlandske professorer: Ingen ved, hvor Egtvedpigen stammer fra’.

Vi kan hjælpe med materiale 

Nu hvor der er uenighed om moderne prøver af overfladevand som pålideligt referencemateriale, skulle man måske prøve noget andet? 

Der er forskere, der har målt på arkæologisk materiale, og resultaterne synes lovende.  

Vi på museerne har masser af arkæologisk materiale, der måske kunne være anvendeligt i en prøvestrategi – og vi bidrager med glæde til samarbejdet.  

På Vejlemuseerne har vi i de seneste år gravet flere huse fra den ældre bronzealder (den samme periode som Egtvedpigen levede i), og i flere af disse huse er der fundet forkullet korn, der potentielt kunne anvendes til målinger af strontiumisotop-værdier.  

Da vi arbejder med formodningen om, at man i bronzealderen har dyrket sine marker lokalt indenfor et bosættelsesområde, ville prøver af forkullet korn måske kunne bidrage til mere præcise lokale baselines?  

Teknikken er afprøvet af andre forskere, der har erkendt potentialet

Folk rejste langt i bronzealderen 

At skabe pålidelige referencekort for at forstå enkelte individers mobilitet er centralt, men at bronzealderen var en periode præget af store vidtrækkende kontaktnetværk var allerede anerkendt af selv de tidligste arkæologer (Den europæiske bronzealders oprindelse og første udvikling (1882) samt Orienten og Europa (1899)).  

De havde ud fra ligheder i genstandsmaterialet placeret herkomsten af importgenstande hos fremmede kulturer udefra. Ligeledes var de også bevidste om de enorme mængder af råmaterialer, der skulle importeres for at producere de eftertragtede bronzegenstande.  

Og da genstande ikke rejser af sig selv, er det åbenlyst, at bronzealdersamfundet var gennemsyret af en mobilitet, der sikrede, at disse importgenstande kom til Norden.

Dette betyder selvfølgelig ikke, at alle mennesker rejste i bronzealderen, ej heller ved vi, hvor langt hvert enkelt individ rejste, men folk rejste, og enkelte givetvis også ganske langt.  

Dette er også bekræftet af nyere arkæologisk forskning (se her og her).

Dét fortæller arkæologien os om Egtvedpigen 

Ud fra et arkæologisk perspektiv fremstår Egtvedpigen nordisk ud fra sin fremtoning og begravelsesskik. Dog er hendes højre armbånd specielt og ikke typisk for det nordiske område.  

Vi kan ikke sige, om dette armbånd er importeret via handelsveje eller er båret herop af den unge kvinde selv.  

Men vi kan sige, at det er specielt at blive begravet med forskellige armbånd. Typisk vil de nordiske kvinder i bronzealderen være begravet med et sæt af samme type eller blot et enkelt armbånd.  

I et studie fra sidste år, som jeg selv er forfatter på, viser jeg, at kun et fåtal blev begravet med forskellige armbånd. Derfor kan dette måske ses som udtryk for en slags dobbelt identitet, der viser tilhørsforhold til flere steder? 

Svensk studie placerer Egtvedpigen i Norden 

Et vigtigt indspark i debatten om Egtvedpigens oprindelse med arkæologisk afsæt er kommet fra Sophie Bergerbrant.  

Hendes studie af gravgaverne viste, at Egtvedpigen er begravet efter nordisk skik med personlige genstande, der afspejler et nordisk tilhørsforhold.  

Dog blev det fremhævet, at Egtvedpigens ene armbånd var atypisk i en nordisk sammenhæng. Studiet konkluderede på baggrund af ornamentdetaljer på Egtvedpigens smykker, at hun måske kunne stamme fra Sydsverige eller Norge, da disse områder også ville matche de fundne strontiumisotop-signaturer. 

Bergerbrandt har også berettet om sine fund her på Forskerzonen i artiklen ’Ny forskning udfordrer Egtvedpigens herkomst’.

Lad os stille nye spørgsmål 

Uagtet den verserende strid om værdier til referencekort er der mange spændende og relevante muligheder i strontiumisotop-metoden. Metoden behøver nemlig ikke kun omhandle spørgsmål om, hvorvidt en genstand eller et individ var lokal eller ej.  

Et rigtig spændende og underudviklet aspekt er den relative mobilitet, man ser i enkelte individer. Det er spændende, at Egtvedpigen viser et specielt mobilitetsmønster, der indikerer flere gentagne rejser/ophold andre steder. 

Og det er spændende, at en samtidig kvinde, Skrydstrup-kvinden, udviser et andet mobilitetsmønster med kun ét markant skift. Hvorfor?  

Ved at fokusere på hvornår i livet disse kvinder bevægede sig, får vi mulighed for derefter at spørge, hvorfor de bevægede sig.

Selvom der netop er rejst kritik af strontiumisotop-analyser på uld og hår – se eksempelvis Videnskab.dk-artiklen ’Professorer: Derfor kan man ikke konkludere, at Egtvedpigen er født i udlandet’ – kan et fokus på den relative forskel af strontiumisotop-værdier mellem udvalgte tænder også bidrage med viden om forhistoriske menneskers mobilitetsmønstre gennem livet. 

Masser af gavn af strontium-analyser 

Ved brugen af strontiumisotop-metoden er det centralt, at de naturvidenskabelige resultater fortolkes i en arkæologisk sammenhæng.

Arkæologi er ikke en eksakt videnskab, men bidrager netop med de væsentlige sociale og samfundsmæssige aspekter, der bringer relevans til de naturvidenskabelige resultater.

Et fokus på de sociale strukturer i bronzealderen, der fordrede, at man bevægede sig, giver muligheder for bedre at forstå bronzealderens samfund og også mulighed for at sætte fokus på eksempelvis kønsroller i forhold til mobilitet:  

  • Hvorfor udviser de to kvinder fra Egtved og Skrydstrup forskellige mobilitetsmønstre? 
  • Er der forskel på, hvorfor og hvordan kvinder og mænd rejste i bronzealderen?   

I mit igangværende ph.d.-studie, som jeg i skrivende stund er ved at afslutte, sætter jeg netop fokus på de sociale aspekter omkring mobilitet, og de fordele der findes ved at fokusere på den relative mobilitet og dermed de enkelte personers livshistorie.  

Der er altså masser af potentiale for spændende forskning på baggrund af strontiumisotop-analyser fra forhistoriske individer – også uden at relatere dem til de omdiskuterede baselines.  

Forhåbentlig er der på sigt også mulighed for, at metoden kan udvikles og samarbejder fremmes, så vi i fællesskab får præcisereret og raffineret de vigtige referencekort. 

Måske får vi aldrig sandheden om Egtvedpigen

Netop i år fejrer vi 100-året for fundet af Egtvedpigen, ikke mindst på Vejlemuseerne.  

Egtvedpigen har gennem alle årene rykket ved vores forståelse af fortiden.

Da hun i 1921 blev fundet, blev der spekuleret i, om hun monstro var en eksotisk danserinde grundet hendes opsigtsvækkende snoreskørt, men herefter er hun blevet opfattet som et ikon fra bronzealderen og eksempel på en ’ægte dansk’ ungmø fra forhistorien.  

Siden blev vores forståelse ændret igen, og denne 'danske' unge kvinde kom nu rejsende til Egtved udefra – eller gjorde hun?  

Tolkningerne ændrer sig, og Egtvedpigen bliver ved med at forundre. Det er dejligt, og det er sundt.

Vi må nok erkende, at vi aldrig får det endegyldige svar, men ved fælles hjælp kan der stilles flere hypoteser, der kan hjælpe med at afkræfte og bekræfte forskellige tolkninger, så vi nærmer os den bedst mulige forklaring. 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.