Dyrs venskaber minder i høj grad om vores egne
Venskabelige bånd er ikke forbeholdt mennesket. Dyr fra fugle og fisk til heste og delfiner finder også venner i andre dyr, der ligner dem selv.
Aber (guinea-bavianer) omfavner hinanden på en gren

At have en god ven er noget, både dyr og mennesker nyder godt af. (Foto: Shutterstock)

At have en god ven er noget, både dyr og mennesker nyder godt af. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Hvad tænker du på, når du tænker på venskab?

Er det en telefonsamtale, der varer langt ud på natten? At se en film sammen og dele en pizza? Grine sammen over et par øl?

Venskab er en central del af oplevelsen af at være menneske - vores historier, vores sange og vores samtaler er gennemvævet med tråde af venskab.

Videnskabeligt set bliver to mennesker betragtet som venner, hvis de konsekvent foretrækker hinandens selskab fremfor andre individers.

Men mennesker er ikke de eneste, som danner venskaber.

Det kommer nok ikke som et chok for dig, at vores nærmeste slægtninge som chimpanser og bonoboer indgår venskaber med hinanden.

Andre arter i dyreriget, fra fugle og fisk til heste og delfiner, kan imidlertid også have gode venner.

Og måske vil det overraske dig, hvor meget de venskaber ligner vores egne.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

To alen af samme stykke

Når du tænker på dine egne venner, slår det dig sikkert, hvor meget I ligner hinanden på den ene eller anden måde.

Måske voksede I op i den samme by og gik i skole sammen, deler de samme hobbyer eller arbejder indenfor det samme felt.

Denne søgen efter lighedspunkter, eller hvad videnskabsfolk kalder ’tiltrækning af det, der ligner én selv’, er ikke kun forbeholdt mennesker.

Denne præference for at være ens menes at øge forudsigeligheden og tilliden hos en ven.

Aber, zebraer, murmeldyr, elefanter og hvaler viser alle en forkærlighed for at interagere med flokmedlemmer, der aldersmæssigt ligger tæt på dem selv.

Chimpanser og assam-makaker kan lide at hænge ud med partnere, som de deler personlighedstræk med (og ja, dyr har også deres egen personlighed), og delfiner foretrækker andre delfiner, som finder deres føde på samme måde som dem selv.

En af de mest velbeskrevne elementer af tiltrækning af det, der ligner én selv, er en forkærlighed for andre, som deler de samme gener, det vil sige for slægtninge. Overalt i dyreriget ses det, at arterne har en præference for at interagere med slægtninge.

Så på trods af de vanlige indædte søskendekonflikter, kan familiemedlemmer være nogle af de bedste venner, du har.

Det er fysisk

Når vi ser på den betydning, berøring har for forhold, tænker vi ofte på kærlighedsforhold. En fysisk forbindelse kan dog være lige så vigtigt i ethvert andet slags forhold.

Rhesusaber er en af de abearter, der viser omsorg og bygger bånd ved at rengøre hinandens pels. (Video: WildFilmsIndia)

Vores modparter i dyreriget viser os præcis, hvor vigtig fysisk berøring kan være.

En del af den adfærd, dyr udviser, når de vil danne og vedligeholde venskaber, er ret håndgribelige: Råger pudser nænsomt deres venners fjer med deres næb, mens aber rengør vennerne med deres hænder.

Denne opførsel er ikke så forskellig fra, hvordan vi mennesker omfavner vores venner.

Hos nogle dyr kan venskabsritualer imidlertid se ret voldsomme ud.

De hvidhovedede kapucineraber hilser på deres bedste venner ved at stikke fingrene ind i deres øjenhuler. Hannerne hos guineabavianerne tester deres venskabsbånd ved at kærtegne hinandens kønsdele.

Så selv om vi ikke anbefaler at prikke til dine venners øjenhuler, vil et kram måske være på sin plads, næste gang du hilser på din bedste ven.

Det ser ikke just rart ud, når de hvidhovedede kapucineraber bonder med hinanden. (Video: The Dodo)

Afstand er ingen hindring

Alle venskaber behøver selvfølgelig ikke afhænge af, at man er tæt på hinanden.

Dyrene kan give os mange eksempler på, hvordan venskaber kan blomstre, selv når to kammerater er langt fra hinanden.

To delfiner svømmer sammen

Delfiner har langdistancevenskaber, hvor de hilser på hinanden på tværs af store geografiske afstande. (Foto: Shutterstock)

Delfiner opnår en tæt forbindelse med hinanden ved at udveksle hilsener over store afstande. Delfiners lyde kan høres op til 740 meter væk og medvirker til at opretholde langdistanceforhold.

Mange primater, inklusive lemurer, japanske makaker, bonoboer og chimpanser, bruger også deres stemmer til at opretholde sociale bånd.

Venskaber kan endda opstå hos arter, der aktivt undgår hinanden. Nordamerikanske røde egern er territorielle, hvilket betyder, at de hver især forsvarer deres hjem og sjældent kommer i kontakt med hinanden, undtagen når de skal finde en partner.

Forskere har påvist, at egern, der igennem længere tid bor ved siden af hinanden, kan udvikle venskaber, som hjælper dem med leve længere og få flere unger.

 Jo længere disse egern lever tæt på den samme nabo, desto mere slapper de af og bruger mindre tid og energi på at forsvare deres territorium.

Selv om venskaber i sin tid blev dannet med dem, vi bruger fysisk tid sammen med, har internationale rejser, sociale medier og videoopkald ændret måden, vi er forbundet på.

På trods af at venskab er begyndt at se lidt anderledes ud, ikke mindst efter coronapandemien, synes vores modparter i dyreriget at vise, at gode venskaber kan plejes selv på afstand.

Livreddere i bogstavelig forstand

Evolutionært set opstod venskab, fordi det hjælper os, uanset om vi er mennesker eller ej.

Dyr (inklusive mennesker), der har venner, lever længere og sundere liv ved at hjælpe deres artsfæller med at håndtere udfordringer. Kammerater kan tilbyde støtte i svære tider og yde beskyttelse mod trusler som rovdyr og fødemangel.

Det kan forhindre skader og død. Socialt integrerede spækhuggere og ulve har større sandsynlighed for at overleve, når føden er knap, end individerne i udkanten af deres flok. Det er fordi, deres venner deler føden og social information om, hvor den kan findes.

En grå ulv slikker en anden grå ulv i ansigtet

Ulve er flokdyr, og individer, der ikke er socialt inde i varmen, har dårligere overlevelseschancer end de, der har stærke bånd. (Foto: Shutterstock)

Vi har stadig meget at lære om dyrs venskaber, og en række forskere forsøger dedikeret at udvide vores forståelse af dyrenes sociale bånd.

Et moderne menneskeliv indebærer som regel ikke at blive jagtet af bjørne og ulve, men det grundlæggende princip gælder stadig.

Mennesker danner venskaber, fordi der er et gensidigt udbytte af dem.

De fordele kan for eksempel være en skulder af græde ud ved, en babysitter til at holde øje med vores børn, eller et tip om nye jobmuligheder.

Ligesom hos hvaler, fugle og primater hjælper venner os - uden dem er vi i ringere grad i stand til at overleve og trives.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Jørn Busch Olsen.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk